Debat

Teolog og forfatter: Lav en sprogpolitik i stedet for at optage 780 nye ord

"Den nødvendige beskyttelse det lille sprogområde dansk nød gennem en indre kreds af nordiske sprog og en ydre kreds af et udvalg af fremmedsprog, og dertil en grundig almen gymnasieskoling i latin, er i dag helt væk - og det kan man se på dårskaben i Dansk Sprognævns årlige liste over nye ord i dansk," skriver Jakob Brønnum. Foto: Privat

For nylig blev 780 nye ord optaget i Den Danske Ordbog. Men vi burde være mere optaget af sprogdannelse end af orddannelse, siger teolog og forfatter Jakob Brønnum.

Hvad hedder computer på færøsk? Hvad hedder radio på norsk? Hvad hedder weekend på svensk? De tre ord viser efter min opfattelse en del af problemerne det danske sprog står i.

De viser nemlig at de danske politikere ikke har formået at skabe en fornuftig, kulturbevarende sprogpolitik, i analogi med det øvrige kultur- og skoleområde, der er underlagt rationalisering og nedskæring – stik mod kulturens og sprogets eget, stadigt blomstrende, kreative, boblende og vidunderlige, livsnødvendige væsen.

Svaret på ovenstående er, at de hedder henholdsvis telde, kringkastning og helg. De er alle ord, der lokalt er taget i brug, bevidst for at undgå fremmedord. Den form for bevidsthed findes ikke i dansk politik.

Derfor kan man heller ikke skælde ud over at Dansk Sprognævn optager det ene mere latterlige ord end det andet på årets liste over nye år I dansk. Dansk Sprognævn har nemlig ikke nogen moralsk forpligtelse overfor sproget, det skal blot registrere, at det er til og fastlægge retskrivningen.

At optage et ord som ”glimragende”, som man har gjort, er decideret barnagtigt. Det betyder ikke noget, det er en nogenlunde morsom sammensætning af ordet glimrende og fremragende, som man har brugt i Jylland de sidste 15 år, særligt når man har drukket en enkelt øl.

Det andet problem
Den anden ting, der er galt med det danske sprog, viser sig i det, man kan kalde ”forholdsordskrisen”. Fagfolk fortæller, at når et sprog ændrer sig eller viser opløsningstendenser, ser man det først i forholdsordene.

Folk kan ikke finde ud af om det hedder om, til, hen, på eller ved. I Jylland siger de ”vi var hjemme ved”, men københavnere siger ”hjemme hos”. Politikerne er de værste. Eftersom de vitterlig ikke ved, hvilket forholdsord, de skal bruge, indsætter de en markør der, hvor der skulle stå et forholdsord. ”I forhold til ministerens ændringsforslag, finder vi …”, siger de.

Når det skal være rigtigt fint, siger de det samme, bare latiniseret, og bruger så ordet relation i stedet for ordet forhold: ”i relation til den forrige talers holdning, mener jeg, vi fremadrettet bør se på ...” Det lyder meget godt, men det er altså bare, fordi de ikke ved hvilket forholdsord, der skal stå.

Ordet ”fremadrettet” taler vi om en anden gang, hvor vi også vil klage over, at det næsten er umuligt at udtrykke konjunktivisk ladede udsagn på dansk. Det ville være dejligt, hvis det kom tilbage (wink-wink).

En række af de ord, der er optaget på listen, er sammensatte ord, der er sat sammen, så man slipper for at tage stilling til forholdsordet i en helsætning eller en fast vending.

”Byrådsperiode”, ”funktionalistik”, ”gademode”, ”guldkamp” og mange andre af de nye ord på listen, havde fungeret enklere og klarere som fast vending. Men hvilken?

Kampen om guldet. Kampen mod guldet. Kampen for guldet. Min periode for byrådet, min periode i byrådet, min periode ved byrådet. Vi er ikke så gode til at lave dem for tiden med de sproglige remedier, vi har i daglig brug.

Det er banalt at minde om, at det skyldes, at vi oversvømmes af amerikansk engelsk, og at engelsk ikke længere har seriøst, aktivt følgeskab af tysk og fransk, sådan som det havde tidligere for et gymnasieuddannet menneske.

I forbindelse med Vangsgaards traditionsrige hollandske udsalg på Kultorvet i december, fandt jeg en af Gyldendals bedre billigbøger fra 1960’erne, en Spættebog, med et udvalg af nyere svensk lyrik. Bogen var ikke oversat. Forlaget mente åbenbart, at en tilstrækkelig stor del af det læsende publikum ville købe en dansk bog med digte på svensk.

Den nødvendige beskyttelse det lille sprogområde dansk nød gennem en indre kreds af nordiske sprog og en ydre kreds af et udvalg af fremmedsprog, og dertil en grundig almen gymnasieskoling i latin, er i dag helt væk - og det kan man se på dårskaben i Dansk Sprognævns årlige liste over nye ord i dansk. Det er nødvendigt med et mere bevidst forhold til dansk.

Det tredje problem

Det tredje åbenlyse problem, det danske sprog har, har med udtalen at gøre. Hvad hedder uge på svensk, norsk og dansk: Vecka, uke, uge. Uden at jeg præcist kan redegøre for de sproghistoriske udviklingsstadier, så er det tydeligt, at det forholdsvis svage v er forsvundet fra svensk til norsk og at den stærke midterkonsonat er svækket på dansk.

Hvis sprognævnet skulle revidere stavemåden, ville man kunne stave det ”ue”. Når min farmor, der var provstedatter fra Ærø, udtalte det, kunne i det mindste jeg høre g’et, som en dyb, fyldig lyd. Desværre døde hun omkring min otte års fødselsdag, sammen med de fleste af sine sprogfrænder.

Jeg tror ikke, at de engelske ord, der officielt medtages i det danske sprog af sprognævnet, udelukkende kommer med, fordi der ikke er nogen national sprogpolitik. Jeg tror, at de også kommer fordi den manglende nationalpolitik går ud over dansktalendes fornemmelse for, hvad der lyder dansk.

Dette er slangord
Blandt de nye ord er ”readymade”, som netop har et helt buskads af tryksvage konsonanter, når det skal læses på dansk og derfor sikkert virker charmerende og tiltalende i daglig brug.

Også ”donut” har fået dansk statsborgerskab, rent sprogligt, desværre i den fattige amerikanske udgave, hvor overflødige konsonanter forsvinder, også i ortografien. Smukkere ville det være hvis man skrev ”doughnut”, altså dejnød.

Men meget bedre ville det være, hvis man forholdt sig til sin eget tradition og nærområde og kaldte den, hvad det er, nemlig en ”Berliner Pfann Kuchen”, en berlinerpandekage, eller bare en ”berliner”. Det virker uforståeligt, at stakkels Berlin ikke må være med, når Frankfurt nu har en pølse og Hamburg en hakkebøf med brød omkring, som ganske vist har mistet ham- i mellemtiden og bare hedder burger.

”Cykeltrailer”, et andet nyt ord, er også unødvendigt efter min mening og ville forsvinde ligeså stille, hvis vi havde en egentlig sprogpolitik. Cykelanhænger er rigeligt, tak.

”Staycation” kunne man ligeledes fint have klaret sig uden. Det er et slangudtryk, der er opstået ved at omdøbe, ikke et ord for rejse, som f. eks. journey eller travel, men ordet for ferie, som man så giver det indhold, det ikke har, nemlig, at man ikke er hjemme i sin ferie, som ordet vacation ikke siger noget om. Det taler udelukkende at man ikke er på arbejde. Derfor er ordet staycation det rene vrøvl, både på engelsk og dansk, ligesom ’glimragende”. Det betyder bare ”hjemmeferie”, som er et andet ord, der heller ikke findes, men sikkert ville blive optaget, hvis det gjorde. Staycation kunne stå på en liste over ny slang.

Det samme gælder det nye ord ”elevatorte”, altså posete, man trækker op og ned. Ordet elevatorte er fjollet på en liste over officielle danske ord. Det er sådan et ord, der er sjovt en periode, men derefter afløses af noget andet.

Et problem, som må være et fagligt, sprogvidenskabeligt problem, er således at man ikke skelner mellem slang og almindeligt anvendte ord på dansk. Derfor kommer ord som ”busser” (bussemand) med på listen.

”Bygotto” er også et slangudtryk, der ikke burde være med på en liste over alment anvendte ord. Det er en dorsk sammenblanding af italiensk risotto, og dansk byg, brugt i stedet for de specielle ris, der anvendes i retten. Hvem kommer med et ord, der oversættelser endelsen -otto til dansk eller finder den korrekte parallel i det danske sprog, som i så fald vil fortælle noget om, hvad vi har med at gøre, nemlig en særlig form for tilberedning?

Dette er politiserede ord
Et nyt ord som ”bundkorrupt” er også virkelig problematisk at have med på en officiel national ordliste, fordi det er et udemokratisk, populistisk ord, der lader hånt om princippet om retssikkerhed. Kan man nu kalde en politiker eller en ansat i en estisk bankfilial bundkorrupt, hvis det passer én?

At være korrupt eller kalde nogen det, er et ord, der findes, og som man må tage retsligt ansvar for, hvis man bruger ubeføjet, hvis den man bruger det overfor, mod eller om bliver tilstrækkeligt fornærmet. (Her kunne have stået ”hvis den man bruger det i forhold til”, men jeg tog et udvalg af forholdsord, overfor, mod og om, med i stedet. Det er ikke så svært, man kan bare vælge et og prøve sig lidt frem.)

Bundkorrupt er et slangudtryk i form af et skældsord, der udtrykker en følelse eller en antagelse hos den, der bruger det, som ret beset ikke tilføjer noget til ordet korrupt, andet end en subjektiv forstærkning af indholdet. Det er ikke et officielt dansk ord, og bør ikke stå på Dansk Sprognævns ordliste, som skolebørn slår op i. Det er simpelthen for langt ude. Det kunne fint stå på en specificeret liste over kraftudtryk.

Det samme gælder et andet nyt ord, historieforfalsker. Det er problematisk at gå fra verbet til substantivet her. En historieforfalskning er en ting, og grænsen for den er i dag så hårfin og det intellektuelle diskussionsmiljø i det offentlige rum så ømt af betændelse, af man kan blive kaldt historieforfalsker, blot fordi en anden interessent er uenig i ens tolkning af en begivenhed, det være sig synet på modstandsbevægelsen til demonstrationerne mod Verdensbanken og 1864, det sidste især som tv-serie.

Den hegelianske åndelighed

”Dialogkaffe” er derimod et ny ord, vi skal være glade for, for det dækker over et helt nyt begreb, nemlig at mødes og dele et (mindre) måltid sammen, i stedet for at kaste etnisk begrundede kraftudtryk efter hinanden, og Özlem Cekic har gået igennem meget for at opnå den ære at have skabt ordet. Ordet shitstorm er allerede optaget.

”Faunabro” kan man også kun glæde sig over. For det må være noget, dyrene bruger til at undgå at blive kørt over. Og for at ordet skal findes, skal faunabroen jo have opnået en vis udbredelse. Det har den da også, viser opslaget i ordbogen, hvor de nye ord er opført.

En del nye ord er ord, man overraskes over, ikke har været med, og et af dem er ”åndelighed”. Den medfølgende definition af netop dette ord, viser dog, at den nuancerede indsigt, også i ordenes mere særegne betydninger og afledninger, er tilstede, hvis politikerne skulle beslutte sig for at ophøje nævnet til et egentlig sprogpolitisk organ.

Der er nemlig anvendt en dobbelt definition i ordbogen. Ordet er defineret med livrem og seler. Dels en, der dækker aktiviteter indenfor nyreligiøsitet – begrebet åndelighed indgår nemlig dybest set ikke i den officielle, sekulariserede kirkelighed – dels en, der dækker den hegelianske betydning af ordet åndelighed, der afløste den religiøse i den protestantiske verden i midten af 1800-tallet, nemlig den, der har med kunst, videnskab og andet åndsliv at gøre.

På hjemmesiden, hvor den nye liste af nye ord i dansk er opslået, skriver man stolt, at man har optaget 10.000 ord på dansk de seneste fire år.

Mit råd ville være: Tag det lidt gelinde. Lav en sprogpolitik i stedet for.

”Dialogkaffe” er derimod et ny ord, vi skal være glade for, for det dækker over et helt nyt begreb, nemlig at mødes og dele et (mindre) måltid sammen, i stedet for at kaste etnisk begrundede kraftudtryk efter hinanden

Jakob Brønnum

Når min farmor, der var provstedatter fra Ærø, udtalte Uge, kunne i det mindste jeg høre g’et, som en dyb, fyldig lyd. Desværre døde hun omkring min otte års fødselsdag, sammen med de fleste af sine sprogfrænder.

Jakob Brønnum

Det er banalt at minde om, at vi oversvømmes af amerikansk engelsk, og at engelsk ikke længere har seriøst, aktivt følgeskab af tysk og fransk, sådan som det havde tidligere for et gymnasieuddannet menneske.

Jakob Brønnum