Præst om højtidsskred: Påsken hænger jo sammen med lysets tilbagevenden

Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Men det betyder faktisk noget, hvornår højtiderne ligger, siger præst Vibeke Tuxen.

Kan man spise påskefrokost langfredag? Kan man slå katten af tønden, inden det er fastelavn? Kan man holde to juleaftner? Svaret på det hele er et stort ja for langt de fleste danskere.

Men man skal alligevel ikke tage fejl og tro, at danskerne er klar til at lave om på alt. Danskerne er nemlig langtfra ligeglade med deres gamle traditioner, men holder derimod meget af den gentagelse, som årshjulet er. Det mener sognepræst i Valby Søndre Sogn Vibeke Tuxen, der også selv personligt er vældig indlevet i rytmen med jul, påske og pinse, som siden barnsben har givet hende en forståelse af en dybere sammenhæng i livet.

Lysets betydning
”Det har også noget at gøre med, hvor højtiderne er placeret rent tidsmæssigt. Julen kommer, når det er allermørkest, og vi har mest brug for at blive mindet om lyset, og om at Kristi er verdens lys. Mens påsken kommer, når lyset vender tilbage, og alting springer ud, og vi vil ud i naturen,” siger hun og tilføjer, at naturens under bliver en understregning af Kristi opstandelse.

Glæden ved det hele gør det derfor også naturligt for os at ville feste ved højtiderne, også selvom vi måske ikke er på det rene med deres teologiske baggrund, men alligevel mærker vi bevægelsen og sammenhængen, er meldingen fra sognepræsten.

Hun er også selv meget begejstret for påsken, som hun beskriver som ikke kun kristendommens største højtid, men også en tid med en stor ro, da vi ved påsketid i modsætning til julen ikke stæser rundt for at købe gaver og andre gøremål, men i stedet pynter op med påskeliljer og påskeæg.

”Men hvad enten det er jul, påske eller pinse, så tror jeg, at danskerne nyder det pusterum, som en højtid er. Om man så går i kirke eller ej, kommer an på den enkelte, men også på hvor man bor, og hvad der er sædvane dér,” mener hun og siger, at den tilstundende påskehøjtid i nogle sogne trækker fulde kirker, mens der i andre sogne kommer knap så mange.

Pilgrimsvandring
I Vibeke Tuxens egen kirke, Johannes Døbers Kirke i Valby, både startes og afsluttes påskeugen med en pilgrimsvandring, henholdsvis palmesøndag inden gudstjenesten og igen efter gudstjenesten 2. påskedag. Begge dage er der tale om en pilgrimsvandring af et par timers varighed med både stilhed og små andagter undervejs.

”Og det er min klare overbevisning, at netop den slags arrangementer ved højtiderne er med til at få flere danskere interesseret i troen og ind i kirkerne. Vi er som kirke også nødt til at være der, hvor folk er – og netop især ved højtiderne. Men samtidig skal vi også holde fast i at være kirke, og det virker her hos os. Vores kirke er for eksempel stuvende fuld hver skærtorsdag, hvor vi holder påskemåltid med lam, urter og så videre, mens jeg fortæller om påskens jødiske og kristne baggrund, så man også på den måde får noget med hjem,” slutter hun.