Præstens skrivebord

Poul Joachim Stender: Jeg elsker rygge, både på bøger og på kvinder

Poul Joachim Stender ved sit skrivebord på præstegården i Kirke Saaby. Foto: Michael Rytter Nielsen

På mit bord ligger altid den samme brugte og snuskede bibel. Den er for mig, hvad en sav og en hammer er for tømreren, siger præst Poul Joachim Stender. I en ny artikelserie giver en række præster et indblik i deres arbejdsværelse, hvor tanker og minder bliver til fortællinger om skrivebordets ejermand

”Ja, mit kontor ser vel ud, som folk forestiller sig et præstekontor,” konstaterer Poul Joachim Stender, idet vi træder ind i det mørke rum på præstegården i Kirke Saaby.

Og han har som sådan ret, hvis det almene præstekontor altså er en blanding mellem det gamle kongelige bibliotek på Slotsholmen og den dunkle stemning fra beværtningerne i 1800-tallets Paris.

På kontoret svæver grønne antikke lamper over et ældgammelt egetræsskrivebord, som kun delvist rammes af den vintersol, der brydes igennem persiennerne.

”Unge præster i dag har det med at indrette deres kontor, som var det en lægeklinik,” siger Poul Joachim Stender.

Det kan man dog ikke sige om hans arbejdsværelse, for hvor end man hviler blikket ses bøger i utallige former og farver. Og dét er der en helt bestemt mening med, pointerer han:

”Bøgerne giver tryghed, og det tror jeg er lige så vigtigt for mig som for de mennesker, der kommer her til samtale. Det handler om stemningen.”

Poul Joachim Stenders skrivebord. Hold musen hen over billedet og læs om, hvad der ligger fremme:

Det er ingen hemmelighed at Poul Joachim Stender er en sanselig præst, der lægger stort vægt på nydelsen både i og uden for kirken. Hans solbrune hud afslører, at han netop er hjemvendt fra et længere ophold i det sydlige Grækenland:

”Jeg var nede og skrive på en bog om blandt andet Bibelens dufte. Det er helt vildt poetisk at sidde på et værelse med udsigt til bjergene og havet og samtidig have oliventræernes duft omkring sig,” fortæller han.

Det er netop denne stemning af det sanselige landskab, som Poul Joachim Stender har forsøgt at indkapsle på sit kontor. De mange rejser har sat sine fodspor på de ting, der betyder allermest i rummet - særligt den slidte røde bibel, som tydeligvis har sin faste plads på det gamle skrivebord:

”Den har jeg altid ved mig,” fortæller Poul Joachim Stender. Bibelen er fra 1992, og den har i de sidste 11 år haft en fast følgesvend i form af et lille plastikkors:

”I 2007 havde jeg orlov nede i Sydgrækenland og boede i et stort hus. En dag hvor jeg hentede brænde, fandt jeg i bunden af kurven det her plastikkors, og kort tid efter samme dag fik jeg en e-mail om, at jeg var blevet stillet op som kandidat til bispevalget i Roskilde. Siden den dag har jeg haft en eller anden mærkelig overtroisk fornemmelse af det her kors. Også selvom jeg overhovedet ikke vandt bispevalget. Det har taget bolig i min bibel, og når jeg for eksempel er rejseguide i Jerusalem, så føler jeg, at det kommer til at gå skidt, hvis ikke jeg har mit kors og min bibel med.”

Om det er tobakstønden med sin faders gamle nøgler, en illustreret bog om erotikkens historie eller granatæblefigurerne i vindueskarmen, så tjener alle de ting det formål at opretholde Poul Joachim Stenders sanselige sind:

”Hvis de her ting blev fjernet, så ville alt bryde sammen for mig. Ja, det er godt nok overtroisk, men jeg føler, de er blevet en del af mig,” forklarer han.

Selvom hans skrivebord ikke er spækket med mange forskellige genstande, finder man alligevel hurtigt ud af, at der gemmer sig mange historier i og på det. Og der er ingen tvivl om, at der er åbent for nye tilkommere. Præcis ligesom de maleriske reoler, der indeholder Poul Joachim Stenders evigt voksende og betryggende bogsamling.

For som han selv siger: ”Jeg elsker rygge – både på bøger og på kvinder.”