Præster

1. Introduktion


Præsteinstitutionen kendes i kristen tradition allerede fra Abrahams tid, hvor Melkisedek omtales som 'præst for Gud den højeste'. I det gamle Israel var præsterne udvalgte på grundlag af deres afstamning – de tilhørte Levis stamme - og gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem.

I oldkirken var præsteembedet ikke udskilt fra ældsteembedet men blev varetaget af de ældste i menigheden.
I vor tid er præsteembedet et varieret job med mange forskellige udfordringer og opgaver. Det kan du læse om her i temaet. 
 

2. Præsteliv

Der findes to typer præster i folkekirken

Antropologen Cecilie Rubow kortlægger i sin bog om præster forskellige træk ved folkekirkens præsterolle og kommer frem til to hovedtyper af præster: "Helligpeter" og "Peter-præst"

Præst er man 24 timer i døgnet

Både for protestanter og katolikker gælder det, at præstegerningen er et valg for livet, et erhverv, man aldrig slipper

3. Præster og tro

Skal præster tro på Gud?

Det er ligesom at blive gift: ingen SKAL elske og ære et andet menneske. Men det er dumt at sige ja foran alteret, hvis man i virkeligheden mener nej, skriver sognepræst Anders Blichfelt i kristendom.dks brevkasse

Præster uenige om kristendommens kerne

Jesus døde ikke for vores synder, mener kirkefolk, som dermed gør op med traditionel kristen lære. Danske teologer sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved kirkens trossætninger, vurderer religionsforsker

4. Præstesager

Overblik: Balladesager om præster i folkekirken gennem 100 år

En præst, som ikke tror på Gud, og en anden, som tror på telepatisk kommunikation med dyr. De to er ikke de eneste i rækken af folkekirke-præster, der de seneste 100 år er kommet på tværs af kolleger, kirkelige myndigheder eller loven. Læs om sagerne her

Grosbøll: Jeg tror ikke på sådan noget sludder

Man skal ikke lægge hovedet på blokken for trosbekendelsen og tro på alt, hvad den fortæller, sagde Thorkild Grosbøll fornylig i et foredrag, som kristendom.dk fulgte

5. Hvordan bliver man præst?

Hvordan bliver jeg præst?

I brevkassen oplyser sognepræst Birgitte Graakjær Hjort, hvor man kan søge relevante oplysninger om uddannelsen til præst

Ordination i den danske folkekirke

På vejen til at blive præst er ordination et nødvendigt skridt. Ordinationen forstås i dag i folkekirken primært som en velsignelses- og forbønshandling, men sådan har det ikke altid været

6. Spørgsmål og svar
Spørg

Hvorfor bruger præsten præstekjole?

Hvorfor holde fast i præstekjolen, en mandsdragt fra 1500-tallet, når Luther mente, at præster skulle gå klædt som almindelige mennesker, spørger en læser. Forhenværende sognepræst Hanne Sander svarer

Hvad står præstekjolen for?

Den sorte præstekjole var en borgerdragt og skulle understrege, at præsten ikke har en særlig ophøjet status, svarer sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Hvorfor har præsten forskellige kåber?

De kaldes messehagler. Der findes i alt fem forskellige farver, som knytter sig til hver sin tid på kirkeåret, svarer sognepræst Hanne Jul Jakobsen

Spørg

Hvor kommer messehagelen fra?

Den nuværende præstekjole stammer fra 1600-tallet, mens liturgiske klæder har været brugt helt siden 300-tallet skriver sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed i kristendom.dks brevkasse

Feriegæster får turistpræster

Ansættelsen af turistpræster skriver sig ind i en trend med at være kirke der, hvor folk har brug for den. Og det er ikke altid i sognet.

Blev præst: Ronald Risvig var 60 år, da han fik sit drømmejob

Pensionsalderen stiger, og det bliver stadig mere relevant for flere at gå nye veje i arbejdslivet i en højere alder. Ronald Risvig har gjort det: Han hoppede ud i en helt ny karriere som præst kort før sin 60-årsfødselsdag og satser på at blive ved, til han er mindst 70 år’

Kommentaren

Præstegården danner ramme om sjælesorg og hjertelighed

Jeg husker, hvordan en mand besøgte os en aftentime, fordi han ikke havde lyst til at tage hjem til et ægteskab i opløsning. Han vidste, at i præstegården måtte være et menneske, der ville lytte, skriver tidligere sognepræst Ole Juul

Analyse

Man bør fortælle alt, når man søger et præsteembede

Det er i ansøgerens egen interesse at få formidlet et præcist og dækkende billede af sig selv som person, mener teologiprofessor Kurt E. Larsen. Han forklarer den historiske baggrund for nutidens ansættelsesprocedurer

Ansættelse i folkekirken

Både menighed og stat kalder præsten til sognet

Et menighedsråd skal pege på den præst, de gerne vil have, mens Kirkeministeriet formelt skal ansætte. Begge dele medfører krav til præsten

Synspunkt

Må en præst nu ikke kalde kristendom for sand?

Det ligger jo i luften, at en præst, der lægger vægten på gudstjenesterne, ikke har samme værdi for kirken som én, der bruger tiden på aktiviteter og reklame, skriver fungerende sognepræst Margrethe Horstmann

Synspunkt

Præst og menighed skal frit kunne vælge hinanden

Ligesom i mand og kvinde i et ægteskab behøver præst og menighed ikke være helt enige, men de skal kunne finde en fælles melodi, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Guide: Sådan ansættes en sognepræst

Hvem tager beslutningen om ansættelsen, og hvad betyder "indstilling til biskoppen"? Se her, hvordan en dansk folkekirkepræst normalt ansættes i dag

Præster er trænede som skødehunde i et teologisk ingenmandsland

Selvfølgelig skal biskop og menighedsråd udfritte kandidaten til en præstestilling om hans eller hendes teologiske ståsted. Men det vil være en fejl at sætte ansøgeren i bås ud fra svaret, skriver sognepræst Poul Joachim Stender

Se flere