Der findes to typer præster i folkekirken
Antropologen Cecilie Rubow kortlægger i sin bog om præster forskellige træk ved folkekirkens præsterolle og kommer frem til to hovedtyper af præster: "Helligpeter" og "Peter-præst"
Præster
1. Introduktion
Præsteinstitutionen kendes i kristen tradition allerede fra Abrahams tid, hvor Melkisedek omtales som 'præst for Gud den højeste'. I det gamle Israel var præsterne udvalgte på grundlag af deres afstamning – de tilhørte Levis stamme - og gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem.
I oldkirken var præsteembedet ikke udskilt fra ældsteembedet men blev varetaget af de ældste i menigheden.
I vor tid er præsteembedet et varieret job med mange forskellige udfordringer og opgaver. Det kan du læse om her i temaet.
2. Præsteliv
3. Præster og tro
4. Præstesager
5. Hvordan bliver man præst?
6. Spørgsmål og svar
Seneste
Disco og Coldplay: Her er 4 præster, der har skejet ud i kirken
Det er ikke til hver gudstjeneste, man ser præsten rappe eller smide præstekjolen for at hoppe i danseskoene. Vi har samlet tre sjove historier om præster, der har forkyndt det kristne budskab på kreativ vis
Feriegæster får turistpræster
Ansættelsen af turistpræster skriver sig ind i en trend med at være kirke der, hvor folk har brug for den. Og det er ikke altid i sognet.
Blev præst: Ronald Risvig var 60 år, da han fik sit drømmejob
Pensionsalderen stiger, og det bliver stadig mere relevant for flere at gå nye veje i arbejdslivet i en højere alder. Ronald Risvig har gjort det: Han hoppede ud i en helt ny karriere som præst kort før sin 60-årsfødselsdag og satser på at blive ved, til han er mindst 70 år’
Præstegården danner ramme om sjælesorg og hjertelighed
Jeg husker, hvordan en mand besøgte os en aftentime, fordi han ikke havde lyst til at tage hjem til et ægteskab i opløsning. Han vidste, at i præstegården måtte være et menneske, der ville lytte, skriver tidligere sognepræst Ole Juul
Man bør fortælle alt, når man søger et præsteembede
Det er i ansøgerens egen interesse at få formidlet et præcist og dækkende billede af sig selv som person, mener teologiprofessor Kurt E. Larsen. Han forklarer den historiske baggrund for nutidens ansættelsesprocedurer
Både menighed og stat kalder præsten til sognet
Et menighedsråd skal pege på den præst, de gerne vil have, mens Kirkeministeriet formelt skal ansætte. Begge dele medfører krav til præsten
Må en præst nu ikke kalde kristendom for sand?
Det ligger jo i luften, at en præst, der lægger vægten på gudstjenesterne, ikke har samme værdi for kirken som én, der bruger tiden på aktiviteter og reklame, skriver fungerende sognepræst Margrethe Horstmann
Præst og menighed skal frit kunne vælge hinanden
Ligesom i mand og kvinde i et ægteskab behøver præst og menighed ikke være helt enige, men de skal kunne finde en fælles melodi, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen
Guide: Sådan ansættes en sognepræst
Hvem tager beslutningen om ansættelsen, og hvad betyder "indstilling til biskoppen"? Se her, hvordan en dansk folkekirkepræst normalt ansættes i dag
Præster er trænede som skødehunde i et teologisk ingenmandsland
Selvfølgelig skal biskop og menighedsråd udfritte kandidaten til en præstestilling om hans eller hendes teologiske ståsted. Men det vil være en fejl at sætte ansøgeren i bås ud fra svaret, skriver sognepræst Poul Joachim Stender