Der findes to typer præster i folkekirken
Antropologen Cecilie Rubow kortlægger i sin bog om præster forskellige træk ved folkekirkens præsterolle og kommer frem til to hovedtyper af præster: "Helligpeter" og "Peter-præst"
Præsteinstitutionen kendes i kristen tradition allerede fra Abrahams tid, hvor Melkisedek omtales som 'præst for Gud den højeste'. I det gamle Israel var præsterne udvalgte på grundlag af deres afstamning – de tilhørte Levis stamme - og gjorde tjeneste ved templet i Jerusalem.
I oldkirken var præsteembedet ikke udskilt fra ældsteembedet men blev varetaget af de ældste i menigheden.
I vor tid er præsteembedet et varieret job med mange forskellige udfordringer og opgaver. Det kan du læse om her i temaet.
Hvad laver en præst? Præsteinstitutionen kendes i kristen tradition allerede fra Abrahams tid, hvor Melkisedek omtales som 'præst for Gud den højeste'. I det gamle Israel var præsterne udvalgte på grundlag af deres afstamning. I temaet her kan du blive klogere på præsteembedet
Det er ikke til hver gudstjeneste, man ser præsten rappe eller smide præstekjolen for at hoppe i danseskoene. Vi har samlet tre sjove historier om præster, der har forkyndt det kristne budskab på kreativ vis
Ansættelsen af turistpræster skriver sig ind i en trend med at være kirke der, hvor folk har brug for den. Og det er ikke altid i sognet.
Pensionsalderen stiger, og det bliver stadig mere relevant for flere at gå nye veje i arbejdslivet i en højere alder. Ronald Risvig har gjort det: Han hoppede ud i en helt ny karriere som præst kort før sin 60-årsfødselsdag og satser på at blive ved, til han er mindst 70 år’
Jeg husker, hvordan en mand besøgte os en aftentime, fordi han ikke havde lyst til at tage hjem til et ægteskab i opløsning. Han vidste, at i præstegården måtte være et menneske, der ville lytte, skriver tidligere sognepræst Ole Juul
Det er i ansøgerens egen interesse at få formidlet et præcist og dækkende billede af sig selv som person, mener teologiprofessor Kurt E. Larsen. Han forklarer den historiske baggrund for nutidens ansættelsesprocedurer
Et menighedsråd skal pege på den præst, de gerne vil have, mens Kirkeministeriet formelt skal ansætte. Begge dele medfører krav til præsten
Det ligger jo i luften, at en præst, der lægger vægten på gudstjenesterne, ikke har samme værdi for kirken som én, der bruger tiden på aktiviteter og reklame, skriver fungerende sognepræst Margrethe Horstmann
Ligesom i mand og kvinde i et ægteskab behøver præst og menighed ikke være helt enige, men de skal kunne finde en fælles melodi, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen
Hvem tager beslutningen om ansættelsen, og hvad betyder "indstilling til biskoppen"? Se her, hvordan en dansk folkekirkepræst normalt ansættes i dag