Reformationen

Den 31. oktober 1517 offentliggjorde den tyske teolog Martin Luther 95 teser i en kritik rettet mod den katolske kirke og dens afladshandel. Teserne satte gang i det opgør med den katolske kirke, der medførte grundlæggelsen af protestantismen. Dette brud kalder man i dag for Reformationen. 

Martin Luther var dog ikke ene bannerfører for Reformationen, og den havde formodentlig heller ikke fundet sted, hvis ikke tiden var moden. Det kan du læse om i dette tema om Reformationen, hvor du kan finde svar på, hvorfor Reformationen måtte finde sted, hvordan den vandt frem, og hvem der bar den fra Tyskland over Schweiz og til Danmark og mange andre lande. 
 

Som årene gik efter Reformationens begyndelse, fandt reformatoren Martin Luther mange stridspunkter med den katolske kirke. Men hans første kritik omhandlede den katolske aflad. I begyndelsen af 1500-tallet, hvor pave Leo X var autoritet for kirken, kunne syndere få eftergivet bodsstraffe for afdøde familiemedlemmer ved hjælp af afladsbreve, som udstedtes af kirken. Afladsbrevene, hævdede man, kunne løskøbe dem fra tid i Skærsilden. 

Når Luther kritiserede denne praksis, var det fordi han selv var nået til andre konklusioner: Frelsen kan man hverken købe sig til eller gøre sig fortjent til. Frelsen kommer alene fra Gud, som er nådig. Hans kritik nedskrev han i 95 teser og bankede dem op på døren til slotskirken i Wittenberg natten til Allehelgen. 

Hvad er sporene efter Reformationen i dag - mere end 500 år efter begivenhederne? Der er ingen tvivl om, at mange ændringer fandt sted inden for det kirkelige område, hvor én kirke blev til mange kirker, og selv den katolske kirke har undergået forandring. Hvad der ellers følger af Reformationen, har mange diskuteret. Nogle vil mene, at flere grene inden for retsvæsenet er præget af Reformationen, og at velfærdsstaten og kønnenes ligestilling baserer sig på tanker, der går tilbage til Luther og Calvin. 

Sådan konkluderes det også i den følgende artikel, at ”Der er ikke lighedstegn mellem Reformationen og de efterfølgende århundreders tiltagende individualisme, humanisme, kapitalisme, liberalisme, demokratisering, oplysningstænkning og i sidste ende sekularisering. Men det hænger sammen.” Det kan du læse mere om i artiklerne herunder. 
 

Det siges om Martin Luther, at han i begyndelsen på ingen måder forestillede sig en kirkesplittelse, da han inviterede til dialog om afladshandlen. Hans første vision var at reformere den katolske kirke indefra. 

Hans vision tog til igennem hans teologiske studier af Romerbrevet, hvor Luther fandt en overbevisning om, at gerninger ikke kan gøre en synder retfærdig. Martin Luther har siden forfattet et væld af skrifter om dette og meget mere. I det følgende kan du læse kort om Reformationens absolutte hovedperson, og du kan også læse mere om ham og hans værker i vores tema Martin Luther.
 

Martin Luthers tanker spredte sig hastigt over Tyskland og hans teologi prægede og præger stadig hele Nordeuropa og Skandinavien. Det var dog Ulrich Zwinglis tanker, der særligt vandt fodfæste i Schweiz, Frankrig og Nederlandene – særligt støttet af Jean Calvin og hans reformerte republik i Geneve i Schweiz.

I de følgende artikler kan du læse om nogle af de allermest markante personer i reformationstiden: Om Luthers højre hånd, der har forfattet skrifter, som stadig er gældende i den danske folkekirke i dag, og om humanisten, som anerkendte nogle af Luthers projekter, men forblev katolik til sin død, og ikke mindst om reformatorerne, som satte deres væsentlige aftryk i form af den reformerte kirke.

Reformationen begyndte i Tyskland, den dag Luther vækkede debatten med teserne på døren i Wittenberg den 31. oktober år 1517. Men i Danmark blev Reformationen først gennemført i 1536. Det er en fortælling om to konger i kamp om den danske trone. Den ene med sympati for katolicismen, den anden for protestantismen. Det kan du læse mere om i det følgende. 

Det blev dog protestantismen, som vandt frem, og den dag i dag lyder det i Grundlovens paragraf 4, at ” Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten”.