Reformationen og økonomien: Hvorfor er vi så rige og lykkelige?

Lutherske teologer har op til i dag været med til at præge debatten om forholdet mellem konkurrenceevne og næstekærlighed, mellem effektivitetshensyn og hensynet til de svage. Foto: NIMA STOCK/ritzau

Hvordan har Reformationen påvirket vores samfund? I en række artikler har vi bedt danske forskere forholde sig til hvilke aftryk, Reformationen har sat på vores liv, kultur og samfund. Her er det professor i nationaløkonomi og tidl. vismand Niels Kærgård.

De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har "det effektive" altid stået over for "det gode og næstekærlige".

Det er lykkedes rimeligt godt for Danmark og de andre nordiske lande at forene begge hensyn. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Og befolkningerne er samtidig nogen af verdens mest lige og lykkelige.

Her kommer Reformationen ind. Reformationen var meget andet end teologi. Det var også sociale konflikter, bondeoprør og nationale modsætninger. Og lutherske teologer har op til i dag været med til at præge debatten om forholdet mellem konkurrenceevne og næstekærlighed, mellem effektivitetshensyn og hensynet til de svage og mellem økonomisk vækst og agtelse for den skabte natur. Langtfra uden at være enige!

Mange har derfor fremført, at lutherdommen via en lang række mellemregninger har ført til det moderne Nordeuropas demokratiske velfærdsstater. Det er oplagt, at lutherske teologer, f.eks. biskop Hans Lassen Martensen havde en central rolle i den offentlige debat i velfærdsstatens tidligste faser fra 1870 til 1914, og en lang række af velfærdsstatens ordninger har rødder i den periodes reformer. En hel del af de socialdemokratiske frontfigurer har også været rodfæstet i den folkekirkelige tradition; her er folk som K.K. Steincke og ægteparret Hal og Bodil Koch markante eksempler. Den fuldt udviklede danske velfærdsstat hører det 20. århundrede til, men det er måske ikke tilfældigt, at denne model er udviklet i det lutheranske Nordeuropa.

Hvorfor det er sådant, er blevet intenst diskuteret af historikere og velfærdsforskere. Skyldes det en teologi, hvor alle er lige overfor Gud? Skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage? Skylles det praktisk-administrative ting, f.eks. den lokale lutherske præsts centrale rolle i sognet? Eller skyldes det noget helt andet?

Der er langt fra nogen lige vej fra Reformationen til det 20. århundredes velfærdsstat og demokrati. Der var over 300 år efter Reformationen med enevælde. Demokrati og trosfrihed kom først i 1849. De sociale reformer begyndte først i slutningen af det 19. århundrede. Men trods alt kan en række af de grundlæggende strukturer, som dannede fundamentet for de moderne stater, føres tilbage til det 16. århundreds lutherske fyrstestat. Og der er måske også stadig nogen holdningsmæssige forudsætninger for velfærdsstaterne, der er lutherske? Kan en velfærdsstat i det hele taget fungere uden en solid basis i en - måske kristen-luthersk - folkelig etik og solidaritet?

Der er ingen simple svar på disse spørgsmål, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag.