Debat

Kirker: Lad os være en del af integrationsindsatsen

Vi vil gerne styrke samarbejdet med kommune, stat og organisationer for at skabe meningsfulde møder mellem etniske danskere og mennesker af anden etnisk herkomst med bedre integration og højere livskvalitet til følge, skriver Niels Nymann Eriksen, sogne- og indvandrepræst, og Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet. Foto: Privatfoto/Petra Theibel Jacobsen

Det kræver ikke lovgivning, men indlevelse, tålmodighed og vilje til samvær, hvis vi skal tage livtag med integrationsproblemerne - og det kan både folkekirke og frikirker bidrage til, mener Niels Nymann Eriksen, sogne- og indvandrerpræst, og Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet

Om religion er en del af problemet, hele problemet eller slet ikke problemet, når det kommer til fejlslagen integration med parallelsamfund til følge, vil vi lade andre om at debattere. Vi vil blot pege på, at religion – uanset hvad – bør være en del af løsningen.

Grunden til, at vi mener dette, er meget simpel: De fleste af de mennesker, der er kommet til Danmark som flygtninge, har et religiøst fundament for deres tilværelse og identitet. De er rundet af en kultur, hvor religion er en integreret del af både det private og offentlige liv, og deres primære referenceramme er langt hen ad vejen religiøs. Derfor er et sekulært paradigme, som vi ser det i Danmark, fremmed for dem og medvirker til at gøre dem usikre og utrygge – hvorfor de søger mod trygge og velkendte havne blandt ligesindede. Dermed har vi allerede kimen til et parallelsamfund.

Men i og med at Danmark er et kristent land, for nu at blive i regeringsgrundlagets sprogbrug, har vi faktisk mulighed for at møde flygtninge og migranter på en banehalvdel, som de er trygge ved. Religion har skabt og skaber stadig konflikter mange steder, men religion og det interreligiøse møde rummer også kilder til forsoning, sammenhæng, forståelse, respekt og tillid. Det bør vi som samfund udnytte.

Udnyt ressourcerne hos fri- og folkekirkerne

Som kirker kender vi det religiøse sprog og de religiøse begreber indefra. Vi har forståelse for værdier og prioriteringer, som er religiøst begrundede, og vi ved, at religion kan være hjerteblod i en grad, som en sekularist formentlig kun ville kunne gisne om. Vi foreslår derfor, at den religiøse del af civilsamfundet fremover bliver en endnu vigtigere brik i det officielle Danmarks integrationsindsats.

I øjeblikket driver fri- og folkekirker tilsammen flere end 160 tiltag landet over, hvor flygtninge og nytilkomne møder etniske danskere. Det drejer sig typisk om caféer, fællesspisning, kontaktpersoner og andre typer mødepunkter. Udover disse tiltag, har hundreder af kirker kontakt med nytilkomne gennem deres gudstjenester og øvrige kirkeliv. De mennesker, der er blevet tilknyttet en kirke - hvad enten de har bekendt sig som kristne eller ej – har dermed fået adgang til et netværk af relationer, der har givet dem en hurtigere og bedre integration, hvilket i sig selv har været med til at modvirke etablering af parallelsamfund.

Men denne indsats kunne blive langt stærkere, hvis det officielle Danmark lagde et lod i den skål og kridtede en bane op, inden for hvis rammer denne form for integration kunne foregå. Fri- og folkekirker har et så stort engagement, så tæt forgrenet et netværk med flere end 2.800 lokale kirker landet over og så mange frivillige, at der her ligger en meget stor samfundsmæssig ressource, som det vil være oplagt at spille meget mere sammen med.

Mange af os vil gerne byde ind med, hvad vi kan for at løfte integrationsindsatsen i Danmark. Vi vil gerne inviteres med til rundbordsamtaler om, hvordan vi lykkes med bedre integration og mindre parallelsamfund. Vi vil gerne styrke samarbejdet med kommune, stat og organisationer for at skabe meningsfulde møder mellem etniske danskere og mennesker af anden etnisk herkomst med bedre integration og højere livskvalitet til følge. Som kristne civilsamfundsaktører tror vi, at vi kan møde den religiøst forankrede flygtning på en måde, som andre ikke kan. Det vil vi gerne bringe i spil som et supplement til de øvrige vigtige indsatser fra anden side.

Lovgivning er i mange tilfælde et alt for voldsomt våben til at bekæmpe parallelsamfundene. Det kræver indlevelse, tålmodighed og vilje til samvær, hvis vi skal have fat om ondets rod. Både frikirker og folkekirker kan bidrage med dette.

Niels Nymann Eriksen er sogne- og indvandrerpræst og Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet