LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Indblik: Baptistkirken i Danmark

Den danske Baptistkirke er Danmarks første frikirke og kan fejre 175 års jubilæum i år. Men hvem er de danske baptister? Få en introduktion til deres lære og praksis her

Der er cirka 5300 medlemmer af Danmarks Baptistkirke i dag. Disse er spredt over 54 lokale menigheder rundt i hele landet.

LÆS OGSÅ: Baptister i USA: Gå i kirke og vind et våben

Den vigtige voksendåb

Baptisterne er blandt andet kendt for at udføre voksendåb som et indvielsesritual, dette kaldes også troendes dåb. Troendes dåb går ud på, at man kun kan blive døbt, hvis man selv ønsker det. Baptister døber altså aldrig spædbørn, da dåben er et aktivt valg, man selv skal træffe. 

Hvis man har oplevet troendes dåb i en anden kristen menighed, kan man få hvad der kaldes ”overført medlemskab.” Der er også en del menigheder, der optager folk, der ikke har nogen voksendåb, men bekender sig til den kristne tro. Dette kaldes ”åbent medlemskab.”

LÆS OGSÅ: 100 år uden vækst i frikirkerne

Baptistkirken er overalt i verden frikirker, som er uafhængige af staten og administrere deres egen økonomi. Baptistkirken i Danmark går også ind for en klar adskillelse af kirke og stat.

Tro og lære
I baptistisk lære er de ydre ritualer kun et udtryk for den enkeltes tro og uden indflydelse på ens frelse. Frelsen sker kun gennem den personlige tro på Gud. Denne tro skal dog ikke forstås som en intellektuel eller følelsesladet tro. Det drejer sig om man er villig til at leve som Jesu disciple i Det Nye Testamente.

Trosgrundlaget er altså kun funderet i de bibelske skrifter, og kirken bruger ikke den apostolske trosbekendelse, som man for eksempel gør i folkekirken.

LÆS OGSÅ: Indblik: Mormoner i Danmark

Gudstjenesten
Gudstjenestelivet er ofte meget varieret. Prædikenen står i centrum. Mange lægfolk er ofte involveret i gudstjenesten. Også prædikanten kan være en lægmand eller lægkvinde. Der synges både traditionelle salmer, nyere salmer og moderne rytmiske lovsange. Børn og unge har en fremskudt plads ved gudstjenesten. I mange menigheder holdes en børneprædiken og det sker, at menighedens unge har et indslag i gudstjenesten.

Bønnen er som regel en såkaldt 'fri bøn', der ikke er skrevet ned i forvejen. Men den er som regel forberedt i tankerne. Den afsluttes næsten altid med et 'Fadervor'. Undervejs er der også altid indsamling af en pengegave, en såkaldt offergave, der går til mission herhjemme eller i udlandet. Baptistkirken modtager ikke statsstøtte. I de fleste menigheder er der også kaffe og socialt samvær efter gudstjenesten.

Der er i dag en vis spænding i menighederne omkring hvor fri gudstjenestefejringen skal være. Nogle menigheder bevæger sig i en mere karismatisk og eksperimenterende retning, mens andre søger en gudstjenestefejring, med mere faste rammer.

Præster
Selvom en stor del af de danske baptistpræster har en vis form for teologisk uddannelse, så er det intet krav. Den baptistiske selvforståelse er, at de forskellige menigheder består af lægfolk, som selv suverænt beslutter, hvem deres præst skal være.

Som før nævnt er der dog en del, der bruger tid på de forskellige universiteters teologiske fakulteter. Andre rejser til udelandet, hvor der findes specifikke præsteseminarer for baptister. Bland andet på The International Baptist Theological Seminary (IBTS), der ligger i Prag.

Medlemskab i dag
Den danske baptistkirkes størrelse har varieret gennem tiden. I 1954 var der 7300 baptister i Danmark, hvilket er kirkens hidtil højeste medlemstal. I 2010 var medlemstallet på 5200. Siden da er der kommet cirka 100 nye medlemmer. Globalt set er kirken voksende og er en af de største protestantiske retninger med 47 millioner medlemmer. Nogle baptister anser ikke sig selv om en del af den protestantiske kirke.