To nedlagte kirker danner ramme om nye sjælelige og kropslige øvelser

Rundt om i Danmark sker det, at kirker bliver nedlagt. Bygningerne lider forskellig skæbne efterfølgende. På Læsø og på Nørrebro har man vendt op og ned på brugen af to nedlagte kirker, der nu ikke længere danner rammer om dåb, nadver og menighedens stemmer

Ydermurenes hvidkalkede overflade er skarpt optegnet mod den kølige blå vinterhimmel. Vinduerne er høje og lader lyset strømme i rigelige mængder ind i lokaler, hvor loftet svæver højt over gulvet og skaber en akustik, der lader ord og tale vandre fra øre til øre og blive tydeligt hørt.

Det er dog ikke evangeliernes velkendte ord, der giver genlyd i den nedlagte kirke i baggården på Griffenfeldsgade. I stedet er det motiverende udråb og udmattelsens dybfølte brøl, der runger i de højloftede lokaler, som i dag danner rammen om Danmarks ældste crossfitcenter: ”Kirken”.

”Crossfit er en træningsform, som kræver plads til store og til tider larmende armbevægelser. Det egner kirkens åbne rum sig enormt godt til – og så er det også en fordel, at der ikke er underboere,” siger medieansvarlig hos Crossfit Copenhagen, Viktor Zeuthen.

Kirken åbnede som crossfitbox i 2008. Kirkegængerne, som centerets medlemmer pædagogisk nok er blevet døbt i folkemunde, består i dag ikke af nydeligt påklædte, opknappede søndagsgæster, men derimod af en bred vifte af mennesker. Alle har de dog én ting til fælles: Glæden ved den intense træning, der udspiller sig ved Kirkens sveddryppende andagter.

Flere kirker er i de seneste år blevet nedlagt og bruges ikke længere af den danske folkekirke. Ofte får de gamle bygninger dog nyt liv og nyt sigte, som adskiller sig markant fra hvordan rummene tidligere har været brugt. Kirken på Nørrebro havde rumforhold, der egner sig særligt godt til en træningsform som crossfit.

”At bygningen har en særlig historie og sjæl tilfører en karakteristisk stemning til stedet,” siger Viktor Zeuthen.

Han fortæller, at Kirkens træningsglade bagmænd ikke havde noget særligt religiøst sigte med deres renovering af de gamle rum. Jesus-figuren, som er smedet ind i gelænderet ned til krypten, er blevet bevaret, mens kirkens resterende udsmykning stod i vejen for den fysiske udfoldelse. Derfor er alteret og andre religiøse genstande ikke længere at finde i den gamle, hvide bygning.

Crossfitdyrkelse bliver en gang i mellem sammenlignet med en ”sekt”. Men det har nu ikke noget med kirkerummet at gøre:

”Vi er ofte blevet sammenlignet med en sekt, fordi folk ofte bliver ret bidt af crossfit. Lige pludselig synes deres venner og familie måske, at de bruger meget tid her i Kirken og med de andre medlemmer. Så sammenligningen med en sekt ligger lige for, selvom det naturligvis kun er ment for sjov,” siger Viktor Zeuthen.

At crossfit bliver en ny trosretning i Danmarks religiøse landskab er dog tvivlsomt, og møderne i Kirken må betragtes som gudsforladte i bogstaveligste forstand. Alligevel kan Kirken midt i Nørrebros pulserende hjerte fungere som grundlag for et fællesskab på tværs af klasser, aldre, etnicitet og køn.

Wellness og kurbad

Midt i Kattegat ligger den lille, flade ø, Læsø. Her bor knap 2000 mennesker. Øen nyder hver sommer godt af et stort antal lystbådssejlere og andre gæster, der er glade for at cykle, men er knap så glade for bakker.

Her er naturen, og øboernes udnyttelse af den på mange måder ganske særlig. Især det salte hav, der ligger om øen som en kølig omfavnelse, danner grundlag for et af øens vartegn; de fine hvide krystaller fra Læsø Salt, som har fundet vej til mangt et spisebord i hele verden.

Blandt de vindblæste landsbyhuse i Vesterø Havn rejser sig et smukt, gammelt kirketårn. Her ringer klokkerne ikke længere. Den nedlagte kirke danner nu rammer om endnu et initiativ, som er blomstret op med havets farveløse guld som omdrejningspunkt: Kurstedet "Læsø Kur." 

"Da den gamle kirke lukkede i 2004, var der på øen enighed om, at kirken ikke måtte forfalde. I stedet skulle den anvendes og tildeles et nyt formål," fortæller Mette Thuesen, spaterapeut hos Læsø Kur.

Kirketårnet er et vartegn for den lille ø. Fordi den er så flad, som den er, ser man tårnet før man ser den jord, det står på, når man kommer fra vandet. Synet af det bringer hjemkomstens glæde hos både fiskere, som vender tilbage fra havets strabadser, og øboere som har været væk.

Derfor står det game kirketårn endnu, selvom resten af bygningen har undergået store forandringer på vejen mod sin nuværende funktion som kurbad: Kirkekroppen er erstattet af en moderne konstruktion, som leder tankerne hen på den nærliggende kysts bløde klitter.

Taget i tårnet er desuden blevet udskiftet med store glaspartier, som giver et smukt naturligt lysindfald. 

Mette Thuesen fortæller, at mange gæster, som besøger kurbadet, bliver meget overraskede over bygningens udseende:

"På grund af det traditionelt hvidkalkede tårn tror de stadig, det er en kirke, de besøger. Mange synes dog, at det er morsomt, og laver vittigheder om, at de skal bade i Danmarks største døbefont – og om man mon kan gå på vandet i kurstedets saltholdige bade".