Gode råd til at lave din egen retræte

Jeg blev spurgt, om det kan lade sig gøre at holde sin egen retræte uden at tage på et retrætecenter eller til et kloster, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Poul A. Beck, der her giver gode råd

Retræte er at træde tilbage. Det vil i praksis sige at lukke ned for alle forstyrrelser: Mail, telefon, tv, radio og samtale med andre. Jo mere du lukker ude, jo dybere og rigere retræte får du. Ikke at lade sig forstyrre er allerede retræte.

Det bedste vil derfor være, at man slet ikke lukker den slags forstyrrelser ind i de dage, retræten varer. Alene, i stilhed, uden forstyrrelser, så er retræten godt i gang.

Relationen
Fordelen ved at lukke alt andet ude er, at man kan lade sig fylde helt af Gud. Det lyder flot og er det også - og det opleves helt fantastisk, når man gør det. Relationen til Gud er i den situation det eneste, man behøver at tænke på. Gud elsker dig. Gud ønsker, du skal være lykkelige. Gud vil dig det bedste i hele verden.

Man kan også sige, at Gud længes efter (endelig) at være uforstyrret sammen med dig. Det er et utroligt kærlighedsmøde, der venter dig. Som den skønneste middag med god mad, et pænt, pyntet bord, stearinlys, smuk dæmpet musik. Sådan en fantastisk romantisk aften lader man jo heller ikke forstyrre af tv, sms eller lignende. Gud venter stille og roligt på, at du får tid til den relation. Velkommen på retræte.

Rytmen
Det er også vigtigt at komme ind i en god rytme på et retræteophold. Beslut dig for en passende dagsrytme. Her er der utrolig frihed til at udforme sine egne rammer. Gud er mangfoldighed, rigdom og variation. Som 1000 blomster er forskellige og ingen fingeraftryk er ens. Gud skal nok møde dig, uanset hvilken dagsrytme du former.

Det er ikke afgørende, hvordan din rytme er, men at du har en. Og at du følger den. At følge den samme dagsrytme hver dag giver paradoksalt nok en utrolig frihed. En masse spørgsmål bliver overflødige: Skal jeg spise nu, eller senere? Skal jeg læse nu eller senere? Skal jeg sove nu eller senere? Det ekstra overskud kan man bruge på det væsentlige: at uddybe sin relation til Gud.

Der gælder desuden den enkle regel, at jo mindre, desto bedre. Jo mindre du har på programmet, desto mere gør du ud af hver ting. Desto mere fordybelse giver du dig selv. Desto bedre relation får du til Gud. Desto bedre retræte. Men andagter, åndelig læsning og motion skal du nok ikke snyde dig selv for.

Tiden ind imellem går med at reflektere over det, du har læst. Skriv gerne nogle tanker og enkle forslag til ny levevis efter retræten ned. Men hold helst det hele så enkelt og ligetil som muligt. Livet er kompliceret nok i forvejen. Retræten skal ikke være en ny "burde-byrde", men snarere vejen til frihed. Glæde og fred i al sin enkelhed.

Åndelig læsning er ikke skønlitteratur, heller ikke krimier og slet ikke faglitteratur. Det er derimod bøger, der øser af den rige åndelige tradition, som du nu er begyndt at nyde godt af. Mine favoritter vil være Wilfrid Stinissen, Henri J.M. Nouwen, David G. Benner, Christopher Jamison, Broder Roger og Peter Halldorf. Men der findes mange, mange andre.

På min hjemmeside www.aandeligvejledning.dk finder du en kort omtale af nogle af dem klik her. Boedals forlag og Katolsk forlag udgiver i disse år en sand velsignelse af bøger. Tag og læs, og bliv selv beriget.

Ritualet
Andagterne er helt centrale. Nu er vi ved retrætens hjerte. Det er afgørende, at man flere gange dagligt sætter sig, bliver helt stille og åbner Bibelen. Andagt kan holdes på mange, mange måder, men det er næsten nødvendigt at gøre det på samme måde hver gang.

Gentagelserne skaber nemlig tryghed - genkendelsens glæde. Det er ligesom juleaften, hvor det næsten er nødvendigt at gøre det på samme måde hvert år. Der ligger en utrolig frihed i ikke at skulle overveje, hvordan man vil holde andagt, men bare gå i gang. Og overskuddet kan så bruges på det vigtigste: Relationen til Gud.

Andagterne kan for eksempel bestå af bibelmeditationer. Selv ynder jeg rigtig meget at læse en kort beretning ganske langsomt. Jeg læser den flere gange, og efterfølgende prøver jeg så at forestille mig det som i en film.

Hvordan ser det hele ud? Hvor står personerne? Hvordan er det at være de medvirkende personer? Hvad føler de? Hvad tænker og oplever de? Så læser jeg langsomt beretningen igen, og tænker: Hvor er jeg selv? Hvor står jeg? Hvad ser og hører jeg? Så læser jeg beretningen for tredje gang. Ganske langsomt. Og lytter til om noget af det, der siges, siges særligt til mig. Om der er noget, der særligt berører mig?

Jeg slutter af med at fortælle Gud lige ud af posen, hvad jeg føler. Uden masker og forstillelse. Gud ønsker at lytte til alle mine glæder, sorger, frustrationer ja, selv vrede. Det hele. Og ikke sjældent sker det, at han svarer. Det er fantastisk. Gode beretninger at begynde med er: Luk 10,38-42; Luk 2, 21-22; Luk 18, 35-43; Luk 15,11-24; Luk 15 25-32; Luk 19, 1-10.

Andre elsker at holde tidebønner, hvor man læser fra salmernes bog. Der findes flere gode bøger, der forklarer hvordan. Hvis du synes, dette er lidt for omstændeligt, så begynd med morgenandagten fra Københavns domkirke på P2 kl. 8.05. Der får du det hele serveret på et sølvfad. Så finder du nok en måde at holde andagt de to andre gange om dagen. Men sæt dig for alt i verden stille og læs langsomt i din bibel. Det er andagt.

Hvis du blot følger disse forslag på en eller anden måde - altså relationen, rytmen og ritualet - så skal du nok få en rig retræte. For Gud selv er med dig, følger dig og ønsker dig det bedste. God fornøjelse.

Poul A. Beck, Freelancepræst