Rør blot ikke ved min gamle jul: Kan de nye julesalmer blive klassikere?
Mange forbinder julefejringen og juleaften med en lang række urørlige traditioner, hvor træet vi pynter, maden vi spiser og salmerne vi synger skal være, som det plejer. Der bliver dog løbende forfattet og komponeret nye smukke julesalmer verden over, men slår de nye julesalmer an og har de potentiale til at blive klassikere, som vi også synger om 50 eller 100 år?
Gamle salmer har engang været nye
Julenat 1824 skrev N.F.S. Grundtvig et juledigt, som han citerede for menigheden umiddelbart efter sin prædiken juledagsmorgen i Vor Frelsers Kirke i København. Det smukke digt fik nogle år senere sin egen melodi, ja flere melodier, hvoraf de fleste nok i dag bedst kender A.P. Berggreens melodi fra 1838.
Digtet hed ”Velkommen igen, Guds engle små”. En ny salme var født, og i dag hører salmen uløseligt med til julen. Sådan kommer der stadig nye salmer til.
De nye salmedigtere
I Danmark har vi en lang tradition for salmedigtere - også nutidige salmedigtere - som blandt andre Johannes Johansen, Johannes Møllehave, Hans Anker Jørgensen, Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner. Dertil kommer den nyeste generation af salmedigtere. Det er salmeskribenter som Simon Grotrian, Iben Krogsdal og Janne Mark.
De nye salmedigtere skriver også julesalmer. Det samme gør salmedigtere fra andre lande, og nye julesalmer breder sig på tværs af landegrænser. Det gælder blandt andet den norske teolog, forfatter og salmedigter Eivind Skeie og den nu afdøde new zealandske salmedigter Shirley Erena Murray. Shirley Erena Murray skrev i 1994 et fint juledigt på et privat julekort, og det blev til den salme, der i dag er kendt som ”Solbarn, jordbarn”. Den er oversat til norsk af Eyvind Skeie, og findes også i en dansk udgave ved Betty og Peter Arendt.
Entertaineren, komponisten og forfatteren Sigurd Barrett, som i år er aktuel med en julekalenderbog for voksne, har også skrevet en julesalme for børn: ”Sikke dog et glædeligt budskab”, der kan betragtes som et rytmisk, nutidigt svar på N.F.S. Grundtvigs ”Et barn er født i Bethlehem”.
Et eksempel på en julesalme, der er blevet folkelig og populær, er Johannes Møllehaves ”Lille Messias” indsunget af Anne Linnet. Det er en salme, som i dag spilles igen og igen i radioen og synges i mange forskellige sammenhænge, så nye salmer kommer hele tiden til.
Nye salmer skal introduceres og synges
I en del kirker landet over er det også blevet en tradition juleaften at synge en enkelt ny salme sammen med alle de elskede gamle salmer. Akkurat som N.F.S. Grundtvig julemorgen introducerede et nyt juledigt, så introduceres nu en enkelt ny salme sammen med de gamle.
Det kan godt lade sig gøre at røre ved den gamle jul, blot det bliver gjort med nænsom hånd. Om de nye salmer så også bliver klassikere, der holder også om 100 år, det må tiden vise.