Derfor kan du med fordel cykle som pilgrim

Italien er et cykel-glad land, og derfor kan en pilgrimstur til Assisi sagtens foretages på det tohjulede transportmiddel. Foto: Alle fotos: Bent Jul.

Kan man cykle som pilgrim? Det gjorde Bent Jul og hans kone, da sygdom forhindrede dem i at vandre til Italien. Det fik ham til at reflektere over fordele og ulemper ved at cykle i stedet for at vandre

Hvad gør man, når man føler sig kaldet som pilgrim, men ikke kan klare vandringens fysiske belastning? Efter min kone og jeg for få år siden besluttede os for at vandre til Assisi, blev vi begge ramt af sygdom, der gjorde det svært for os at udleve den drøm.

Assisi – helgenerne Frans og Claires by i Italien – ligger knapt 200 kilometer nord for Rom. Vi ville gå dertil over årlige etaper. Da vi det første år nåede til Slesvig Domkirke, vendte vi glade hjem, men glæden var kortvarig. Min kone Kirsten brækkede således skinnebenet alvorligt, og jeg fik en kræftoperation.

Ny plan

Skulle vi alligevel fortsætte vores pilgrimstur mod Assisi? Det var dette spørgsmål, der fik os til at tænke på cykling. Cykling giver ikke så hård en belastning. Vi kan dagligt cykle en distance, som er det dobbelte af, hvad vi vandrer. Så gjort. Vi havde ikke nogle store forventninger til, at cykling på det personlige plan ville give os nær så meget som pilgrimsvandring.

Men hvis vores tid som vandrende pilgrimme var ovre, var det i orden, for pilgrimsvandringer havde været revolutionerende i vores liv. Om ikke andet ville cykling være en god måde at oparbejde vores fysik på, samtidigt med at vi kunne se noget af Europa.

Allerede efter den første cykeltur fra Slesvig, over Kiel og Lübeck ned over Elben til Lüneburg og Celle, kom vi meget glade hjem. Humøret var lige så højt som efter en vandring. Vi fik en masse arbejdsenergi, kreativitet og livsudfoldelse. Vi opdagede til vores forbløffelse, at vi faktisk var blevet ”høje” af turen!

Efter en normal pilgrimsvandring er vi normalt omhyggelige med at bruge denne ”høje” energi i efterbearbejdningen af vores tur, så erfaringerne integreres i vores hverdag. Dette var vi denne gang ikke indstillet på.

Jeg satte mig derfor for at analysere forskellen mellem pilgrimscykling og pilgrimsvandring. Hvordan bliver man en ”rigtig” pilgrim, når man cykler?

Sådan virker god pilgrimsvandring

Griber man pilgrimsvandring seriøst an, får man i hvert fald på længere vandringer meget optimale betingelser for fordybelse. Man kommer i en tilstand, som ligner meditation. Bevidstheden de-fokuserer, og den bliver panoramisk.

Dette medfører, at ens jeg træder ud af fokus og langsomt ophæves i kortere eller længere perioder gennem dagen. Alle bevidsthedslag kan således blive aktiveret, og man kommer i en slags sam-svingning med den eller dem, man vandrer med.

Dette sker naturligvis kun, såfremt man ikke kommer til at hænge fast i et enkelt bevidsthedsniveau, hvis fysikken for eksempel er for svag, og man overvældes af smerte eller træthed – så er det kun smerten eller trætheden, der taler.

Denne de-fokusering giver en større frihed, åbenhed i hengivelse og god kontakt med andre. Endelig medvirker det til en parathed for åbenbarende indtryk.

Sådan virker god cykling

Det forholder sig anderledes med pilgrimscykling. På cykel må man være fokuseret og meget opmærksom. Det kræver trafikken. Dette er for sindet det modsatte af, hvad der typisk sker under en pilgrimsvandring. Den skærpede opmærksomhed giver imidlertid stor intensitet. En intensitet, som ikke giver spontane åbenbarende indsigter, men som alligevel har langtidsvirkning i krop og bevidsthed. Vågenheden og årvågenheden bliver ganske simpelt større ved cykling end ved vandring.

Denne vågenhed har typisk styrket min kærestes og mine oplevelser af landskaberne og med indtrykkene af de små samfund undervejs. Mange timers intens vågenhed gjorde os trætte ved dagens mål. Vi kunne sove godt om natten efter en dag med skærpede sansninger.

Da vi kom helt hjem, var vi mætte af intense oplevelser. Men vi var også høje i sind og krop som efter en pilgrimsvandring.

Hvordan bliver man en god cyklende pilgrim?

Allerførst: Det dur ikke at være pilgrim uden at indstille sit sind på, at nu gør man noget andet end det daglige. Det skal indstilles på, at man nu tager ud i et vigtigt sjæleligt ærinde. Dette gælder naturligvis såvel vandrende som cyklende pilgrimme.

Som cyklende pilgrim kan man ligesom ved vandring benytte sig af nogle stemningsskabende ritualer, for eksempel sang, besøg i kirker, tekstlæsninger, bønner og lignende. Dette kan imidlertid virke besværligt, fordi det afbryder rytmen under cyklingen. Derfor har vi eksperimenteret med mere basale øvelser, der kan praktiseres, når man sidder i cykelsadlen. Her er to meget simple øvelser:

1. Lad din opmærksomhed suge energien ind til rygraden – fra rummet uden om dig. Eventuelt sammen med din indånding, mens du cykler.

2. Sørg for at huske nogle gange undervejs, at du er pilgrim i et vigtigt ærinde. Læg dernæst din opmærksomhed i brystpartiet ved hjertet.

Som cyklende pilgrim styrkes dine evner til centrering og vågenhed. Som vandrende pilgrim styrkes dine evner til panorerende sansning og til at give slip. I begge tilfælde føres du frem til en enkelthed i bevidstheden, som giver dig de bedste muligheder for at stille dig modtagende ved dit pilgrimsmål.

Bent Jul er pilgrimsvandrer og skriver bloggen pilgrimsliv.dk. Han var blandt de første danskere, som gik ad Caminoen – den kendte spanske pilgrimsrute. Dette gjorde han allerede i 1998, og hans vandring startede på Østerbro i København.

Ruten fra Hirtshals i Danmark til Assisi i Italien, som Bent Jul og hans kæreste besluttede sig for at ville vandre, inden sygdom forhindrede dem.
Der er forskel på, hvad man får ud af en pilgrimstur til fods og en på cykel, men de åndelige gevinster udebliver ikke. Her ser Bent Jul med sin cykel.