"Jeg har altid haft det svært med arvesynden"

Det kan da ikke være rigtigt, at uskyldige børn er født syndige, mener skuespiller Paul Hüttel, som både har læst op af Bibelen i danske kirker og været med til at indtale den som lydbog. Læs eller genlæs interviewet fra 2012

Er der en fortælling eller et budskab i Bibelen, du gerne havde været foruden?
Arvesynden har jeg altid haft det svært med. Jeg fik præsenteret historien om syndefaldet allerede, da jeg gik i søndagsskole, og senere dukkede den op igen i mellemskolens religionsundervisning.

Fordi jeg aldrig har fået diskuteret begrebet med en præst, har jeg endnu ikke fået en forklaring på, hvorfor det er så vigtigt i vores tro.

Ideen om en arvesynd byder mig simpelt hen imod, især når jeg ser på mine børnebørn. Det kan da ikke være rigtigt, at uskyldige børn er født syndige?

Har syndefaldet og arvesynden betydet noget for dig?
Nej, egentlig ikke. Jeg er vant til at se kristendommen fra flere sider. Jeg er vokset op med både den indremissionske og den grundtvigianske kristendom i blodet. Min mors familie var grundtvigianere, min farmor stærkt indremissionsk og hendes far var indremissionær. Han var en meget vellidt mand, der kunne lide god mad, god vin og en pibe tobak. Han rejste rundt med hvad han selv kaldte 'et godt budskab' og var netop ikke streng og fordømmende. Den del af kristendommen har jeg taget til mig.

Har du så helt undgået at beskæftige dig med fortællingen om arvesynden?
I 1993 fik jeg en spændende opgave af den lokale præst fra Skt. Mortens Kirke.

Det Nye Testamente var blevet nyoversat i 1992, og teologen og Kierkegaards-forskeren Niels Jørgen Cappelørn havde sammensat et program under navnet 'Fra Skabelsen til det ny Jerusalem' med både gammel- og nytestamentlige tekster. Jeg rejste rundt til omtrent et halvt hundreder kirker i Danmark for at læse op for de danske kirkegængere, og læste også historien om Syndefaldet og arvefaldets komme i verden.

I øjeblikket er jeg desuden ved at læse Holbergs 532 epistler, og i den forbindelse har jeg netop læst hans epistel nr. 16; 'Arvesyndens teologi'.

Og interessant nok finder jeg så ud af, at han er enig i min undren over netop arvesynden. Han skriver blandt andet, at det strider mod Guds Hellighed og Retfærdighed at straffe Børn udi hundrede tusinde Leed formedelst de første Forældres Misgierninger. Så her dukker den samme undren over børnene og den medfødte skyld op

Kan du finde fortolkninger i Det Ny Testamente, som gør arvesynden mere spiselig?
Jeg synes ikke, Det Ny Testamente blødgør arvesynden. Tværtimod er budskabet om arvesynden en krystalklar tekst, jeg simpelt hen ikke forstår. Nu har vi jo fået en ny genteknologi, og vi ved, at vi arver en masse gener, og hvis der er onde mennesker, kan der måske også være onde gener. Ærlig talt, jeg kan bare ikke rigtigt se det for mig!

For mig betyder næstekærlighedsbegrebet derimod meget, og det er noget, vi desværre kan glemme i dagligdagen. En eller anden har sagt, at når man møder et andet menneske, er det en ny ven, men endnu ikke kender. Det er det glade budskab, jeg med baggrund i den grundtvigianske kristendom støtter mig til.

Interviewet blev første gang bragt på kristendom.dk i august 2012.