Fem fine forårssalmer, du kan synge lyset ind med

Foråret er et symbolsk billede på fornyelse og liv og rimer i den grad på påskehøjtiden med Jesu opstandelse. Foto: STIGSGAARD KIRSTEN

Kender du Danmarks ældste forårssang? Og har du hørt historien bag Kingos påskesalme "Som den gyldne sol udbryder"? Bliv inspireret til at synge foråret ind og få historien om fem af vores smukkeste salmer

Selvom vi ved, at efter vinter kommer vår, så begejstres vi alligevel altid, når dagene begynder at blive længere og solen får varme igen. Årstiden bliver et symbolsk billede på fornyelse og liv og rimer i den grad på påskehøjtiden med Jesu opstandelse. Naturens cyklus bliver symbol på den kristne grundfortælling om menneskets liv, død og opstandelse.

Det kan ses i salmerne, hvor forår og påske digtes sammen til et stort, glædesfyldt jubelkor. Her får du 5 gode bud på salmer, du kan byde foråret velkommen med.

Frydeligt med jubelkor

Sangen er den ældst kendte forårssang i Danmark. Teksten er forfattet af den århusianske skoleleder, digter, skuespilforfatter og kantor ved Århus Domkirke Morten Børup (ca. 1446-1526) og er oprindelig skrevet på latin med titlen ”Carmen Vernale”, og den er formentlig blevet sunget som en del af en forårsfest 1. maj.

Vårens komme prises som Guds under og naturscenerier med jordens rige blomsterpragt, skovens grønne smykke, fuglesangens tryllemagt og solens stråleglans lovprises og hilses frydeligt med jubelkor. Alt sammen udsprunget af troen på Gud som skaberværkets mester.
Adskillige digtere har senere oversat majvisen.
Frydeligt med jubelkor (DDS 721)

Nu blomstertiden kommer

Salmen er skrevet af den svenske salmedigter og præst Israel Kolmodin (1643-1709). I 1692 blev han udnævnt til biskop i Visby på Gotland, hvor han virkede indtil sin død. Det fortælles, at Kolmodin en forsommer på vej til gudstjeneste i Ganns kirke blev inspireret af den gotlandske naturs fortryllede blomsterpragt og derefter digtede salmen, som er oversat til dansk og senere bearbejdet.

Heri lovprises naturen som Guds skaberværk. Blomsterne skal minde os om hans overflødighedshorn af rigdom, sødme og godhed, der ”drypper som fedme fra himlen” og beriger naturen og os.
Nu blomstertiden kommer (DDS 722)

Nu ringer alle klokker mod sky

Morgensalmen indgår i B. S. Ingemanns (1789-1862) lille hæfte ”Morgensange for Børn”, som blev udgivet i 1837. Det består af 7 morgensalmer, én til hver dag i ugen. Søndagssalmen her har som den eneste af salmerne afsæt i evangeliet, i påskeberetningen.

Kompositorisk afspejler den modsætningen mellem liv og død. Jesus er den opstandne Kristus, dødens overvinder og livets fornyer. Og Gud selv er søndagssolen, som bringer glæde til alle med sit lys, som er selve livets lys. Naturens cyklus bliver spejlbillede på den kristne grundfortælling om menneskets liv, død og opstandelse.
Nu ringer alle klokker mod sky (DDS 408) 

Stat op, min sjæl, i morgengry 

Wilhelm Andreas Wexels (1797-1866) var norsk præst og salmedigter. Han var født i København af norsk-danske forældre og flyttede efter studentereksamen til Norge. Kirkeligt og teologisk var han inspireret af Grundtvig og har sat sit fingeraftryk i norsk kirkeliv og kultur med sit engagement og aktive arbejde.
 
Salmen forkynder Kristi opstandelse som en triumf over døden og Helvedes magt. Med det lille forårsnaturomkvæd: ”O salig påskemorgenstund med guld i mund” anslås højtidsscenen, menigheden opfordres til at synge hjertelig frydesang og det enkelte menneske til at lette sit hjerte for alt det, der vejer tungt.
Afslutningsverset konstaterer, at Himmeriget nu er kommet nær, at døden er opslugt, og livet dermed endeligt har sejret.
Stat op, min sjæl, i morgengry (DDS 224) 

Som den gyldne sol frembryder

Påskesalmen er skrevet af Thomas Kingo (1634-1703) i 1689 og findes i ”Vinter-Part af en forordnet Psalmebog”; Oprindelig har den 10 strofer.
Kingo skildrer påskens drama.
 
Kontrasterne mellem sort og hvidt digtes poetisk frem. Modsætningerne mellem den gyldne sol og den kulsorte sky, dødens nat og mørke og opstandelsens stråleglans er udtryk for Kingos livssyn baseret på en luthersk ortodoks kristendom.

Døden kunne ikke holde på Jesus, den store sejrherre fra Golgata, livets himmelhelt. Derfor bliver opstandelsesglæden til tak og tilbedelse. Kingo er farvet af en bodskristendom med fokus på den enkeltes aktive indsats for sin frelse, og han har stor tillid til Guds forsyn:
Gud ved bedst, og skal nok gøre det bedste for os i liv og død, og derfor er kristentro og kristenliv tæt forbundne.
Som den gyldne sol frembryder (DDS 227)