Lina Sandell (1832-1903) Vækkelsessangens store digter

Lina Sandell var den svenske vækkelses-bevægelses vigtigste sangskriver. Præst, provst og adjungeret professor i hymnologi Peter Balslev-Clausen fortæller her om Lina Sandell og vækkelsessangens historie

Lina Sandell (Karolina Wilhelmina Sandell-Berg) var den svenske vækkelsesbevægelses betydeligste sangdigter. Hun stammede fra et smålandsk provstehjem, præget af herrnhutisk fromhed.

Hendes boglige interesser blev understøttet af faderen, men på grund af sit køn fik hun ingen formel boglig uddannelse. 26 år gammel mistede hun sin far, da han blev skyllet over bord i en storm på Vättern på vej fra Jönköping til Göteborg.

To år senere døde også hendes mor, og hun flyttede til Stockholm, hvor hun blev litterær medarbejder ved Evangeliska Fosterlandsstiftelsen.

Hun blev hurtigt kendt som forfatter til vækkelsessange, der takket være C.O. Rosenius og Oscar Ahnlfelt hurtigt blev landskendte.

I 1867 giftede hun sig med en af landets mest fremtrædende afholdsmænd, politikeren og grossereren Carl Oluf Berg. Gennem ham fik hun forbindelse med de førende kredse i Sverige.

Lina Sandells digte bærer præg af et stærkt kristent og menneskeligt engagement. Hendes stil er bibelsk, følelsesfuld og enkel. Sammen med indsmigrende og iørefaldende melodier havde de en folkelig gennemslagskraft, der var enestående i svensk vækkelse.

Teksterne var uden litterær og akademisk ambition og tiltalte med deres enkelthed både høj og lav, læg og lærd.

Takket være den omstændighed, at der ikke blev autoriseret nye salmebøger i Lina Sandells levetid, kom hendes sange ikke i salmebogen og kunne derfor synges frit uden at være tynget af den alvor, den officielle salmebog giver sine tekster.

Lina Sandells kendteste sang, Ingen er så tryg i fare ("Tryggare kan ingen vara"), er skrevet, da hun var 23 år, det vil sige før faderens død og hjemmets opløsning. Den er efter traditionen skrevet i præstegårdshaven i hjemmet i Fröderyd under indtryk af fuglenes sang og aftenens og nattens stjerner.

Sangen gjorde med ét slag sin forfatter landskendt. Det er den eneste af Lina Sandells sange, der er blevet optaget i den danske folkekirkes salmebøger. I Den danske Salmebog fra 2002 har den nr. 49.

"Kun én dag, ét øjeblik ad gangen" ("Blott en dag, ett ögonblick i sänder"), der stammer fra 1866, er skrevet som en overvejelse over tidens uendelighed, inspireret af et urs uendelige pendulslag. Den er som "Ingen er så tryg i fare" stærkt bibelsk forankret, enkel og elementært menneskelig i sin udtryksform. Ligesom "Ingen er så tryg i fare" har "Kun én dag", også i høj grad gennem sin følelsesmæssigt suggererende melodi, stor folkelig gennemslagskraft.

"Kun én dag" nåede ikke med i de danske salmebøger. Det samme er tilfældet med aftensangen "Bred dine nådesvinger", der stadig er en af de mest sungne svenske begravelsessalmer.

Lina Sandells sange er i al deres enkelthed og folkelighed meget tidsbundne. De giver bedre end mange andre sange udtryk for den blanding af folkelig og borgerlig vækkelse, der er karakteristisk for sidste halvdel af 19. århundrede. De savner Grundtvigs buldrende nybrud og Jakob Knudsens karske vitalisme, men er på den anden side både mere inderligt bibelske og folkeligt forankrede end tidens engelsk-amerikanske vækkelsessange.

Lina Sandells sange er i deres hjemland et godt eksempel på den folkelige vækkelsessangs styrke og gennemslagskraft. De blev i stort tal optaget i vækkelsens sangbøger og blev indsunget i en sådan grad, at de siden langt ind i 20. århundrede har fundet optagelse i Svenska Kyrkans officielle salmebøger.

I Svenska Psalmboken 1986 findes der 14 salmer af Lina Sandell. Tidens og brugens tyngde har gjort dem til anerkendte salmer, men læser man efter er det ikke svært at spore den oprindelige friskhed, og det stilfærdige, men ikke desto mindre lidenskabelige.