10 salmer, du kan synge påskemorgen
Morgenrøde, påskeblomster og forårssol. Påskedagenes salmer er fyldt med symboler for inderlig glæde og forkyndelse. Her får du et bud på 10 påskesalmer, du kan synge mellem højmessen og påskefrokosten påskedag
Når jeg slår op i Den Danske Salmebog, kan jeg godt ærgre mig over, at vi ikke fejrer påske mere end én gang om året og at den ikke varer mere end blot to dage. Der findes nemlig så mange fantastiske påskesalmer, som vi kun synger ved den højtid. I påskesalmerne støder man sjældent direkte på ordet ”påske”.
For påsken kaldes først og fremmest frem ved hjælp af fortællingen om Jesu opstandelse. Og påskens under males poetisk, billedligt og livskraftigt frem som foråret i naturen. Her er ti påskesalmer, som du skal prøve at synge så mange gange som muligt i løbet af påskedagene:
Det er så sandt, at ingen så
Overskriften konstaterer påskemorgens dilemma. Ingen så Kristus ryste dødstivheden af sig, rejse sig, vælte stenen fra indgangen til graven eller komme ud. De første vidner oplevede kun, at Jesus ikke længere var i graven. Det, som intet øje kan se, nemlig hvordan han kom fra død til liv, er altså hverken bevidnet eller videnskabeligt bevist. Salmen er skrevet af K.L. Aastrup, der så sent som i 1961 viser, at opstandelsen fra de døde er påskens budskab og ord gør hele forskellen for kristendommen.
DDS 238
Jesus lever, graven brast
Johan Nordal Brun beskrev i 1786 Jesu opstandelse, da Herrens engel fór ned, og der blev et stort jordskælv. Salmen rummer opstandelsens dobbelte trøstende betydning, hvor Jesu forsoningsdød med reference til 1. Kor. (15,54) har urokkelig gyldighed, samtidig med at hans sejr over døden også giver os sejr, frihed og adgang til Himlen. Kontant og præcist udtrykker salmen en uimodsigelig triumf om, at ”døden er opslugt og besejret” for ”Jesus lever”. ”Graven brast”. ”Lynet blinker”. ”Jorden bæver”. ”Jesus vandt”. Ved hjælp af mytologiske kampbilleder fremstår Jesus som ham, der har bundet de onde ånders fyrste.
DDS 233
Krist stod op af døde
Salmen er den ældste på listen og er oprindelig en tysk folkelig ”lejse”, da den slutter med de græske ord ”Kyrie eleison ” (Herre forbarm dig). Salmen stammer fra 1100-tallet og er blevet sunget gennem hele middelalderen.
Påskesekvensen: ”Krist stod op af døde” er en del af et gammelt middelalderligt sunget prosastykke. Gennem tiden er den blevet bearbejdet adskillige gange, og Grundtvig gendigtede den både i 1815 og i 1845. Som en lovsang gentages førstelinje og slutningslinjer som omkvæd, og påsken knyttes med sit ”Ære være Gud i det høje!” fra Lukasevangeliet sammen med julen.
DDS 218
Opstanden er den Herre Krist
Endnu en salme, der forbinder sig med julen. I 1815 gendigtede N.F.S Grundtvig salmen over en latinsk middelaldertekst fra det 14. årh.. Han var inspireret af både Matthæusevangeliet og Markusevangeliets fortælling om Jesu opstandelse. I 1845 gendigter han igen salmen, som med sit sidste ”blå” vers om vandringen på himlens lyseblå tæpper giver associationer til julens ”Et barn er født”. Evangeliet åbner udsigten for os: For ligesom Jesus skal vi også fare op i skyernes blå for at møde Herren. Salmen er en Halleluja-salme med gentagne "Halleluja"-sekvenser.
DDS 222
Påskeblomst! Hvad vil du her?
Grundtvig skabte i 1817 dette drama-digt, der skildrer Jesu opstandelse, som den blev oplevet af nogle romerske soldater og jøder. Som forlæg brugte han et citat fra Paulus, der i første Korintherbrev skriver: ”Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro også tom”.
Bekræftelsen på påskeprædikenens sandhed findes ifølge Grundtvig bl.a. i nadveren, hvor den korsfæstede giver os sit hellige legeme og blod: ”Påskeblomst! En dråbe stærk, drak jeg af dit gule bæger”. Og salmen får karakter af en trosbekendelse.
DDS 236
Påskemorgen slukker sorgen
Salmen blev aldrig udgivet, da Grundtvig oprindeligt skrev det til salmesamlingen Psalme-Blade til Kirke-Bod, 1843. Englenes evige lovsang, der som en tonestige forbinder himmel og jord, smelter Jesu opstandelse sammen med vores. Graven ender med at ligge i Paradiset. Og dermed banes vejen fra graven direkte ind i himmerig.
DDS 230
Som den gyldne sol frembryder
Fyldt med håb forkyndes opstandelsen blandt andet ved hjælp fra et vældigt natursceneri, hvor solen bryder igennem den kulsorte sky og jager mørket på flugt. Salmen er afslutningen på Thomas Kingos store passionsdigtning på 17 salmer fra 1689. Her er Jesu sejrrige udgang af død og grav også vores.
DDS 227
Som forårssolen morgenrød
Salmen blev til som en del af Grundtvigs ”Paaske-Cantate i Slotskirken, 1ste Paaskedag 1846”. Oprindelig har den både solo, recitativ og korsatser for 3 og 5 stemmer samt fuldt kor. Opstandelsen er her udgangspunktet: Fordi Jesus opstod, skal Guds rige blomstre og bære frugt i verden her og nu - og i al evighed.
DDS 234
Stat op, min sjæl, i morgengry!
Et norsk bidrag, som W. A. Wexels skrev i 1858. Han var meget inspireret af Grundtvig, og det viser sig blandt andet i salmens omkvæd ”O salig påskemorgenstund med guld i mund” som er de ord, Grundtvig bruger i sin morgensalme: ”Morgenstund har guld i mund”. Festligt og glædesfyldt jubler menigheden over at være samlet til påskegudstjeneste, for her vil den møde den korsfæstede, men opstandne Herre og frelser.
Tag det sorte kors fra graven!
Mens Grundtvig i påsken 1832 sidder og forsøger at skrive sin påskeprædiken, bliver han inspireret af det sted i Johannes-evangeliet, hvor Jesus møder Maria Magdalene påskemorgen. 20 år efter, i 1846, får salmen sin endelige form. I salmen fortrænger livssymbolerne dødens: Det sorte kors rykkes op, og frydesangen for opstandelsen overtoner sorgens sukke.
DDS 241