LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Derfor holder vi sankthans

Sankthans er opkaldt efter Johannes Døber, hvis fødselsdag er blevet dateret til den 24. juni. Her ses et sankthansbål ved Kærsmindebadet i Randers. Foto: Lars Rasborg

Sankthans er både arven fra en helligdag for Johannes Døber og den folkelige fejring, når bålenes flammer og tonerne af Holger Drachmanns midsommervise fylder den varme sommeraften i det danske land

Artiklen blev første gang bragt i 2006

Sankthans. Midsommer. Sommersolhverv. Kært barn har mange navne, også den sene junidag, hvor dagene er længst - og nætterne lyse og korte.

Sankthans er opkaldt efter Johannes Døber, hvis fødselsdag fortidens spindoktorer hurtigt daterede til den 24. juni. På den måde blev forbindelsen til Jesus helt klar. Når Johannes Døberen har fødselsdag, bliver dagene kortere, og når Jesus har fødselsdag, bliver dagene længere.

Rent kirkeligt fejres dagen ikke længere, om end det af mange brudepar stadigt anses for særligt lykkebringende at blive gift i dagene omkring sankthans. Indtil Struensees helligdagsreform i 1770 var sankthansdag den 24. juni også en helligdag - og sankthansaften den 23. juni var en vågeaften.

Kildetiden

Vågeaften går tilbage til dengang, hvor både høj og lav, gammel og ung lå ude på markerne eller ved de hellige kilder i forhåbning om, at den specielle midsommer natteluft og det efter sigende livgivende kildevand kunne helbrede alskens dårligdomme.

To af de mest berømte kilder er Kirsten Piils kilde i Klampenborg og Sankt Helene Kilde i Tisvilde. Man talte ligefrem om kildetiden, som varede fra sankthans den 24. juni til Vor Frue dag den 2. juli - og som hver sommer tiltrak tusinder, der håbede at kunne smide krykkerne eller slippe af med andre kroniske lidelser.

I forbindelse med de hellige kilder og kildetiden opstod kildemarkederne, som hurtigt blev de rene folkefester. Det var snart ikke kun vand, som flød igennem tørstige ganer, og kræmmerhandelen tog hurtigt til ved markedsfesterne.

Forlystelsesstedet Dyrehavsbakken er en videreudvikling af kildemarkedet ved Kirsten Piils kilde.

Bål og sang

I dag fejres sankthans med et bål, der tændes, når dagen når sin skumringstid. Skikken med bålet går kun omkring 150 år tilbage i Danmarks historie.

Det siges, at det første sted ilden flammede, var i Kalundborg, der den sommer havde besøg af tyske håndværkere. Tidligere var det Valborgsaften den 30. april, som var den store bålaften i Danmark, men den blev hurtigt udkonkurreret af sankthansaften.

I dag kan de færreste forestille sig en sankthansaften uden bål og uden hekse. Forud for bålet går altid en båltale, og mens bålet brænder, afsynges Holger Drachmanns Midsommervise "Vi elsker vort land" fra syngespillet "Der var engang."

Ni blomster

Mange mener også stadig, at naturen besidder en ganske særlig kraft omkring midsommer. Nogle bruger endda den lyse midsommernat til at samle blomster og urter, som ifølge folketroen har helt specielle egenskaber denne nat.

De skal for eksempel kunne forudsige, hvem man skal giftes med. Overtroen siger nemlig, at en ung pige i drømme vil se sin tilkommende, hvis hun i total tavshed kan indsamle ni forskellige blomster sankthans nat, lægge dem under sin hovedpude, sove og først tale igen næste morgen.

At skaffe ni forskellige blomster en lys juni-nat er nemt. Udfordringen er, at hele seancen skal foregå i total stilhed.

222687872