At fejre midsommer er en ældgammel skik, som har eksisteret i Danmark længe før kristendommen kom hertil. Den folkelige overlevering siger, at årets korteste nat var magisk og indbød til alverdens ulykker, så man tændte bål for at holde onde ånder borte. Mange valfartede til hellige kilder, som havde særlig kraft denne aften, eller tog varsler af lægeurter.
Og når midsommervisen lyder, og sankthans bålet knitrer hvert år den 23. juni om aftenen, er det en hedensk og en kristen fest, der med tiden er smeltet sammen.
Sankthans er Johannes Døberens fødselsdag
Sankthans er opkaldt efter Johannes Døberen, hvis fødselsdag er den 24. juni. Oldkirken i det fjerde århundrede havde lagt Jesu fødsel i forbindelse med vintersolhvervsfesten, og det passede derfor godt at lægge Johannes Døberens fødselsdag i forbindelse med sommersolhverv. Han havde sagt om sig selv i sammenligning med Jesus: Han skal blive større, jeg skal blive mindre ligesom dagene, der efter vintersolhverv bliver længere og efter sommersolhverv kortere.
I den antikke jødedom var der en lang række profeter, der forkyndte Guds riges komme, og Johannes Døberen var en af dem.
Forældrene Elisabeth og Zakarias var et ældre ægtepar, da Zakarias af en engel fik at vide, at hans kone skulle føde dette barn, som skulle hedde Johannes, og som skulle få en særlig plads i det jødiske folks historie. Zakarias havde svært ved at tro englen og blev gjort stum, indtil det lille barn var født.
Men asketen Johannes levede op til profetien. Han levede af græshopper og honning fra de vilde bier, og iklædt kamelhår begyndte han at forberede folket på Messias komme, som det var blevet lovet i Det Gamle Testamente. Johannes prædikede omvendelse og dåb og fortalte, at ingen kunne undslippe den kommende dom, hvis vedkommende ikke først havde omvendt sig ved dåben.
Jesus og Johannes Døberen konkurrerede
Johannes Døberen bliver i evangelierne opfattet som én, der ydmygt pegede væk fra sig selv og hen på Jesus som Messias. Men nogle historikere mener, at Jesus måske i begyndelsen har været discipel af Johannes Døberen, og at Johannes Døberen og Jesus har konkurreret om rollen som Guds sendebud i de sidste timer.
Selvom evangelisterne ikke er så vilde med det, er det en forbindelse, der er svær at komme uden om. I Johannesevangeliet kommer evangelisten til at røbe, at Jesus og Johannes Døberen har konkurreret, ved at fortælle, at de hver for sig døber samtidig, og at Jesus begynder at overgå Johannes Døberen i popularitet. Derefter korrigerer skriften sig selv ved at fortælle, at det ikke var Jesus, men hans disciple, der døbte. Som om der er blevet rettet i teksten, siger Kasper Bro Larsen, adjunkt og ph.d. ved Det Teologiske Fakultet i på Aarhus Universitet.
At andre i samtiden har betragtet Johannes Døberen som den sande Messias, kommer ifølge Kasper Bro Larsen til udtryk i Johannesevangeliet på flere måder.
Her bliver der lagt så megen vægt på, at det er Jesus og ikke Johannes Døberen, der er lyset, at det kan tyde på, at nogle faktisk har ment det modsatte. Johannesevangeliet synes blandt andet at være skrevet ind i en sådan polemik. Efter Johannes Døberens død har der været disciple, der foretrak ham frem for Jesus, så polemikken er altså fortsat efter Jesu tid, fortæller Kasper Bro Larsen.
Under alle omstændigheder viser beretningen om Jesu dåb en ydmyg Johannes: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig? sagde han. Men han bøjede sig for Jesu krav. Han døbte Jesus, og himlene åbnede sig, og Guds ånd dalede ned som en due.
At gå i rette med magthaveren fik alvorlige følger for Johannes Døberen, og hans endeligt blev dramatisk.
Han kritiserede Kong Herodes for at føre et umoralsk levned med Herodias, hvorefter Herodes fængslede ham. Men eftersom folket lyttede til Johannes Døberen, turde Herodes ikke henrette ham. Men en aften, hvor Herodes havde fornemme gæster, dansede Herodias unge datter Salome for hele selskabet. Det var så betagende et syn, at Herodes tilbød den unge danser at få, hvad hun ville have, hvorefter hun tilskyndet af sin mor bad om Johannes Døberens hoved på et fad. Det fik hun.
Den dag i dag lever der fortrinsvis i Irak en lille gruppe mennesker en gnostisk sekt kaldet mandæerne som anser Johannes Døberen for at være Guds mest ophøjede sendebud.