Her vises alle artikler fra Debat
Det er ikke alle typer kristne minoriteter, der vækker politisk opbakning, når de har det svært. Det skyldes, at minoritetsbegrebet er på spil i forskellige versioner i det kirkelige landskab i Danmark
Dæmonuddrivelser, homoseksualitet i Bibelen og tv-programmet "Gift ved første blik" er nogle af de ting, der har fyldt i kristendomsdebatten i det forgangne år. Her får du et overblik over de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2019
Præst, sorgrådgiver eller psykolog? Vi er gået fra vane til valg, og for folkekirken gælder det om at kende sin besøgelsestid, hvis den stadig om 20 år vil være den naturlige ramme om sorgen for danskerne, vurderer præst Christian Roar
Skal vi forstå forholdene for den forfulgte kirke i verden, er vi nødt til at kende den. Rapporter og statistikker giver os en god og nødvendig viden, men nuancerne får vi kun gennem de direkte relationer, mener sognepræsterne Niels Iver Juul og Peter Fischer-Nielsen
Kristendommen er ved at uddø, der hvor den opstod, skriver redaktionschef Klaus Wivel, der sammen med præsterne Poul Joachim Stender og Katrine Winkel Holm har en paneldrøftelse på støttedagen for forfulgte kristne på lørdag. Her fortæller de om deres syn på forfulgte kristne
Folkekirkens største udfordring er muligvis, at den er kirke i en velfærdsstat, og derfor ikke behøver forholde sit aktivt til konkrete samfundsmæssige udfordringer. I sydafrikanske kirker forholder det sig helt anderledes, vurderer postdoc Jette Bendixen Rønkilde, der er på forskerophold i Sydafrika
Kirken bør ikke have politiske svar på alt i vores samfund og verden. Men indimellem må kirken træde i karakter som borgerrettighedsforkæmperne Rosa Parks og Martin Luther King, mener sognepræst Simon Christoffer Munch Fuhrmann
Liberale og konservative ser ud til at være enige om, at individualismen er gået for vidt, og at mennesket har brug for at vende tilbage til dyderne. Dyder som næstekærlighed er dermed på vej tilbage i dansk politik, vurderer generalsekretær Mikael Wandt Laursen.
Den unge klimaktivist Greta Thunberg trækker med sin fremtoning og dybt alvorlige ønske om global forandring på en lang katolsk tradition for meget unge religiøse seere, vurderer ph.d. og ekstern lektor Astrid Krabbe Trolle
Spaghettigudstjeneste, fodboldgudstjeneste og kæledyrsgudstjeneste er eksempler på oplevelser, flere og flere kirker i dag udbyder. Ifølge ph.d. i religionsvidenskab og lektor i oplevelsesøkonomi Dorthe Refslund Christensen er de kirkelige oplevelser eksempler på en tendens til, at vi mennesker gerne vil underholdes og oplyses
I den seneste tid har flere offentlige personer udnyttet systemet eller svindlet sig til mange penge. Jesus var alt andet end grisk, alligevel findes griskheden også i kirkelige sammenhænge, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen
Hvad tænker eleverne på landets højskoler egentlig om den sangbog, de synger i til dagligt? Vi har spurgt tre elever fra forskellige højskoler om deres holdning til religiøsitet i Højskolesangbogen
Hvem bestemmer over den katolske kirke i Kina? Regeringen i Beijing eller Vatikanet? Et nybrud i relationen mellem de to lande ser ud til at ændre en fastlåst situation, men ikke alle katolikker er glade for samarbejdet, vurderer teolog og ph.d. Jørgen Skov Sørensen
Thea Emilie Laukamp nyder hver torsdag at se "Gift ved første blik" med sin mand. Hun ser ikke ægteskabet som en hellig institution og mener slet ikke, at det egentlige ægteskab er repræsenteret i tv-programmet
Jeg er ikke bange for, at mine børn kommer i kontakt med onde ånder, når de ser Harry Potter-film. Tværtimod ser jeg Harry Potter som en påmindelse om at tale med mine børn om vores kristne tro, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl. En katolsk skole i USA har netop bandlyst bøgerne
“Folkekirkens taktik har hidtil været at glæde sig over de få sager om seksuelle overgreb, den har haft kendskab til. Det er ikke særlig proaktivt og udtrykker næppe rettidig omhu i en Metoo-tid,” mener sognepræst Christian Roar
Fik du læst alle indlæg i sommerserien "Med troen i kufferten"? Læs blandt andet om forfatter Charlotte Rørths glæde over at gå i kirke i udlandet, eller præst Nanna Hauges opfordring til ikke at glemme sin næste i ferien
Biskoppernes tre fagudvalg har nu udgivet de færdige rapporter om folkekirkens liturgi. Der er lagt op til en bred debat om blandt andet gudstjenesten. Få en oversigt over gudstjenestens historie og bliv klogere på, hvad liturgidebatten handler om
Jeg har oplevet at komme til gudstjeneste i katolske kirker i udlandet og kunnet synge med på salmerne. Det giver en fantastisk følelse af fællesskab på trods af en sprogbarriere. Det styrker min tro, fortæller præst Lisbeth Holm Filtenborg
Pausen er en guddommelig befaling og en påmindelse til os, der har let ved at blive optændt af aktivisme og troen på vores egen uundværlighed, fortæller præst og forstander Robert Bladt
Hvor end du er, er Gud. Og du kan med sindsro gå ud fra, at Gud dagligt søger at møde dig og meddele sig til dig - også når du er på ferie, mener frikirkepræst Thomas Baldur. Kristendom.dk har spurgt ham, hvordan troen kan komme med på ferie
Ofte finder jeg større glæde i tidebønnen på ferier, fordi jeg har bedre tid til det, fortæller katolsk præst Daniel Nørgaard. I april holdt han sin bedste sommerferie, som bød på gensyn med katolske studiekammerater, niecens drømmeslot og et besøg ved Italiens mest populære helgens grav
Ferien bliver ofte et sted, hvor mine tanker får lov til at fylde. I roen og freden bliver der plads til, at jeg kan vende dem med Gud, forklarer projektleder Thomas Frovin, der ikke kan holde sig fra bøger, kirker og helligsteder, når han er på ferie
At holde ferie fritager dig ikke fra at tjene næsten. Du må heller ikke glemme de forfulgte kristne i ferien. De har ikke ferie fra deres trængsler, mener præst Nana Hauge. Hun skal tilbringe årets sommerferie hjemme i præstegården og i Skåne
Da journalist Charlotte Rørth møder Jesus i en kirke i Spanien, kommer det fuldstændigt bag på hende. Hun var på arbejde og ikke på udkig efter spirituelle oplevelser. Men når hun rejser i dag, søger hun altid ind i stedets kristne ritualer
Hvorfor er det, at kristendemokraterne gang på gang falder for spærregrænsen, når 75 procent af danskerne er medlem af folkekirken? Religionssociolog og ph.d.-studerende Astrid Krabbe Trolle ser nærmere på Kristendemokraterne og kristendommens betydning i Europa
Det er interessant at se, at måske netop fordi vi har oplevet, at fløjene, skillelinjerne og retorikken er blevet trukket gevaldigt op, så oplever vi faktisk ved det her valg en genkomst af mere borgerlig anstændighed. En mere midtsøgende politik, mener forfatter Dy Plambeck
Folkekirken på landet er under forandring. Det skyldes især kommunalreformen, samt store kræfter som urbanisering og globalisering, vurderer teolog og ph.d. Karen Marie Leth-Nissen
I får måske ingen medaljer, for det gode I gør, men det virker i verden, når I kæmper for fred, retfærdighed og frihed. Vi er alle sendt ud for at tjene vores næste. Kristendom.dk bringer her præst Laura Cæcilie Jessens konfirmationstale til sine konfirmander
"Jeg har stemt på politikere med både erklæret ateistisk, kristent og muslimsk ståsted. Det afgørende for mig er værdifællesskabet, og at respekten for livet i al dets mangfoldighed er i højsædet," skriver journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl
Uanset, hvad du gør, eller hvad andre gør mod dig, så forlader han dig aldrig. Han er altid med dig, for han har bundet sit liv til dit, og hans liv er evigt, siger sognepræst Lars Gustav Lindhardt i dag i sin sidste tale til sine konfirmander
Der er flere forklaringer bag unges valg af konfirmandforløb med en præst, men grundlæggende har de forventninger om at deltage i et meningsfyldt forløb og håber på at blive fejret på en meningsfuld måde, vurderer Suzette Schurmann Munksgaard, der er projektleder ved Center for Ungdomsstudier
Adskillelsen af religion og politik har været et dogme i dansk politik i flere år, men det ser ud til at forandre sig nu. Flere initiativer undersøger kristendommens rolle virkningshistorisk og dens betydning i nutidens offentlige debatter, påpeger teolog og ph.d. Jørgen Skov Sørensen
Jeg drager bevidst væk fra larm, støj, afbrydelser, biplyde, smartphones, beskeder og ting, som jeg skal tage stilling til. I stilheden ønsker jeg at øve mig i at leve mere lyttende, skriver cand.mag. Pia Vanting Iversen. Hun deler ud af sine erfaringer med at tage på stilleretræte
Døden og dens allierede måtte påskedag vige for den kærlighed, hengivelse og tilgivelse, som Jesus kom med. Da Jesus til sidst gav sig hen for os alle, formåede graven ikke at holde ham fast. Den måtte slippe ham, skriver biskop Henrik Wigh-Poulsen i sin påskeprædiken
Da alle er afsløret som forrædere og fornægtere, tager Jesus brødet, takker og giver dem det. Så tager han ordet og festen og giver dem sig selv. Han giver sig til Judas og til alle os andre, der lige så godt kunne være Judas, skriver biskop Marianne Christiansen
Det kan være svært for moderne mennesker at forstå talen om Djævelen, men det er godt at have stillet sig på Guds og hans kærligheds side i kampen mod alle de onde magter, påpeger teologiprofessor Kurt E. Larsen
Jesus kom ikke for at vise os, hvor elendigt menneskelivet er, og hvor lykkeligt det kan blive, hvis bare man har gode evner og magt nok. Han kom for at vise os, at under alle omstændigheder kan livet gå an, mener præst Thea Laukamp.
Ateisterne opfordrer i øjeblikket danskerne til at melde sig ud af folkekirken. De påstår, at Jesus synes, det er noget pjat, at vi bruger penge på kirken. De må have nogle gode forbindelser til Vorherre, siden de ved, hvad Guds søn synes, mener præst Poul Joachim Stender
Frikirkernes entreprenørånd koblet med folkekirkens folkelige respekt kan resultere i helt nye muligheder. Udviklingen er i fuld gang mange steder, vurderer Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær for FrikirkeNet
Selvom den moderne dansker tager afstand fra kirketugt, er der alligevel et folkeligt krav om at udøve kirketugt i dag. For det er vel ikke nok at straffe en pædofil præst med fængsel? Kirken må også udøve sanktioner mod ham, mener katolsk præst Daniel Nørgaard
Når flygtninge med mellemøstlig, muslimsk baggrund, der er døbt i folkekirken, får asyl, bliver de ofte mere passive i forhold til kirken. Kirkerne skal blive bedre til at favne de døbte, vurderer cand.theol. og ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen
Nej, folkekirken udelukker ikke længere fraskilte, folk med udenomsægteskabelige børn eller bankrøvere. I dag, som altid, holder kirken gudstjeneste for enhver, der er synder. Men i forkyndelsen og den sjælesørgeriske samtale er der kirketugt, mener teolog Margrethe Horstmann
Kvinderne har langt hen ad vejen sejret i folkekirken, men der er stadig ligestillingsmæssige kampe, der skal tages. Kampe, som vi mænd også skal deltage i på kvindernes side, mener præst og debattør Christian Roar
Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Hvordan ser det ud med ligestillingen i folkekirken i dag? Og hvordan hænger spørgsmålet om ligestilling sammen med den mere vidtrækkende debat om politiske skillelinjer inden for de kristne organisationer?
Den katolske kirke må ikke naivt bilde sig selv ind, at ingen præster har pædofile tendenser, eller at overgreb ikke kan finde sted i et kirkeligt miljø. Tværtimod må kirken lige præcis turde se risikoen for overgreb i øjnene og beskytte de potentielle ofre, mener katolik Malene Fenger Grøndahl
Så længe paven ikke sætter en uvildig undersøgelse i gang, der kan give os klart svar på den tidligere ærkebiskops anklager mod ham, er det uvist, om vi kan stole på pave Frans. Det er en ganske alvorlig sag for alle verdens katolikker, mener debattør og journalist Iben Thranholm
Center for Kirkeforskning havde i januar besøg af den engelske biskop af Buckingham, Alan Wilson, og sogne- og stiftspræst Rosie Harper. De har skrevet en bog om sexmisbrug i Church of England. Forsker ved Center for Kirkeforskning, Karen Marie Leth-Nissen, svarer på fem skarpe spørgsmål om misbrugssagerne i kirken.
Ude i verden kæmper Danmark for lige rettigheder til alle, men herhjemme tolererer vi fortsat særlige regler for religiøse grupper. En præst kan med både politikernes og fagforeningens velsignelse blive vraget til en stilling, bare fordi hun er kvinde, påpeger præst Christian Roar
Nej, kirketugten er ikke noget, Jesus har opfundet. Den er udsprunget af en magtsyg kirke, der bilder sig ind, at den kan både løse og binde synd på jorden med virkning helt ind i himlen, mener sognepræst Jens Kvist