Flere biskopper ville ringe med kirkeklokkerne for at opfordre politikerne til handling ved klimatopmødet i København i 2009, men i dag er der mere stille i kirken, når det kommer til klimadebatten. Anderledes forholder det sig med kirker i andre lande, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen
Der er ikke mange inden for kirken, der gør meget væsen af sig i klimadebatten. Er man interesseret i forholdet mellem kirke og samfund, er dette mindst ligeså interessant som debatten om klimaklokker i 2009.
Henrik Reintoft Christensen, lektor i religionssociologi
Når sorgen rammer, kommer også kontroltabet. Her er det oplagt at gribe ud efter kontrollen på andre områder, men man må i stedet finde fred i at være kontrolløs i Guds hænder, skriver præst Andreas Kammersgaard Ipsen i en refleksion over Herrens Veje
Hvis ikke kirkerne viser rettidig omhu, bliver økonomien udgangspunktet for vores fælles fortælling i Europa. Kirkerne har en unik mulighed lige nu, hvor det europæiske hus knager, til at byde ind med en anden fortælling om mennesket, vurderer sognepræst Christian Roar Pedersen
Herrens veje har udviklet sig til et kammerspil, hvor det ydre drama er blevet et indre. Der skal dog både liv og lidenskab til, hvis Christians speciale om Kierkegaard skal få ham til at forstå sig selv i sin eksistens, skriver tidligere biskop Kjeld Holm
Giv tid, vent blot, det levende håb er undervejs, og det fødes snart gennem mørke og kulde. Det har vi hørt før, hvert år op mod jul faktisk, og er det nu også rigtigt? Både denne stille uro og det nye håb holder farven violet sammen på, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist
Debat
Marianne Aagaard Skovmand, sognepræst og oversætter
Fundet af gamle skrifter som Mariaevangeliet har haft stor betydning for forståelsen af kvinders rolle i den ældste kristendom og for det kvindelige i gudsbilledet. Det er vigtigt at få talt om og vist disse aspekter frem i dag, mener ph.d. og præst Marianne Aagaard Skovmand
Når voksne vælger at blive drop in-døbt, gør de op med en følelse af at være udenfor fællesskabet. Men samtidig tager de et skridt væk fra familien, hvorimod barnedåb er med til at styrke båndet mellem generationerne, skriver postdoc Karen Marie Leth-Nissen i analysen
Da jeg første gang var på retræte, vidste jeg intet om baggrunden for den kristne retræte. Jeg fornemmede blot en dybde og bredde, som jeg siden har fået bekræftet ved at studere retrætens teologiske og historiske grundlag, skriver journalist Malene Fenger-Grøndahl
Gud vælger ofte de små, svage og modvillige. Dem, som siger nej tak og som med sig selv ved, at de ikke er de bedste. Sådan var det for Morten Bisp, fortæller tidligere biskop Steen Skovsgaard. Og hvad kan vi lære af det?
Igen og igen støder vi ind i diskussionen om rent og urent, når vi surfer rundt i nettets religiøse debatter. Selvom både Jesus, Paulus og Luther har gjort op med principperne om rent og urent, har vi mennesker vanskeligt ved at tro det, vurderer generalsekretær Jørgen Skov Sørensen
Kan sandheden gøre de forpinte mennesker i Herrens Veje fri? Det står sin prøve i fjerde afsnit, hvor det er nytår og sandhedens time, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen i en refleksion
Den menneskelige sorg og den trosmæssige krise over at miste min bror og hans familie i flodbølgen i 2004 var stærk, og den påvirker mig stadigvæk, men det har nok været det trosmæssige, jeg har kæmpet med i længst tid, fortæller Simon Kofod-Svendsen
Den kommercielle del af halloween er trist og mere skræmmende end et lille barn i den ondeste monsterdragt, men halloween kan hjælpe os med at forholde os til livets mørke sider, mener præst Christian Roar Pedersen
Når en kirke lukkes, bliver det tydeligt, at kirken ikke bare er en bygning af samme karakter som et busskur eller et supermarked. Bygningen har en særlig betydning, fordi de religiøse aktiviteter har smittet af på murstenene, vurderer ph.d. Jes Heise Rasmussen
Fortællingens fortryllelse bliver ødelagt i tredje afsnit af den populære DR-serie, hvor en sult efter drama og plot dræber historiens stærke figurer, skriver sognepræst Rikke Juul i en refleksion
Nogle gange drømmer jeg om Carl om natten. Det er for mig en måde at møde ham på. I drømmene er han levende og stærk, han kan bevæge sig og tale, fortæller forfatter Naja Marie Aidt
Præstemanglen i folkekirken kan hænge sammen med uklare forventninger til præster, og derfor kunne en besindelse på, hvad en præst faktisk skal lave, være med til at fremme rekrutteringen, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen
Hvis afstanden mellem præstens egen forståelse af sin opgave og andres forventninger til ham eller hende bliver for stor, opstår spændingerne. Og hvis nogle i menigheden ønsker en præst, der er ”performer”, så er det også et strukturelt problem i sig selv, at præsteuddannelsen i Danmark er en akademisk uddannelse
Kurt E. Larsen, professor og dr.theol. på Menighedsfakultetet.
Refleksion
Anne-Mette Gravgaard, sognepræst og kunsthistoriker
Når døden rammer, er der så et håb for de tilbageblevne, og hvad med den døde selv? I andet afsnit af Herrens Veje bliver sorgens fællesskab i kirken understreget, skriver sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard i en refleksion
En læge ombord på det fly, vi var med, forsøgte forgæves at redde min kærestes liv. Men i Frankfurt, hvor vi nødlandede, blev han erklæret død. Jeg fik beskeden i et fly fyldt med mennesker, og derfra var mit liv helt forandret, skriver Salli Hansen om sorgen over at miste sin kæreste
Jeg kan stadig sagtens, her godt fire år efter, blive ramt af sorg og savn. Det er dog ikke noget, der skræmmer mig, for jeg føler, at der stadig er plads til så meget andet i mit liv, og der er så mange andre ting, som er med til at definere, hvem jeg er.
Salli Hansen, der mistede sin kæreste Jesper i 2014.
Jeg elsker min far lige så højt i dag, som jeg gjorde, da han levede, og derfor er min sorg ikke blevet mindre med tiden. Det, der ændrer sig, er os, der bærer sorgen, skriver sognepræst Lars Gustav Lindhardt om sorgen efter sin fars død
I anden sæson af Herrens Veje ser man en familie i sorg med forskellige måder at håndtere det på - og forsøg på at undvige smerten. Men sorgens fællesskab er vigtigt, for det vidner om kærlighed, skriver præst Iben Palle Hansen i en refleksion over første afsnit
Debatten om Folketingets åbningsgudstjeneste afspejler det stigende fokus, der er på radikaliseret religion. Og her kommer også folkekirkens præster i søgelyset, for al religion holdes op til den samme målestok, vurderer centerleder og ph.d. Marie Vejrup Nielsen
På en solskinsdag i juli trak Viggo vejret for sidste gang. Hans liv blev kort; ét hundrede dage præcis, men hans liv og hans død satte dybe spor i os som forældre. Forældre uden et barn, men med et stort sort tungt hul i hjertet, fortæller Johanne Kammersgaard Ipsen
En ny undersøgelse konkluderer, at tempoet er øget, når danskerne synger salmer i kirken. Det er dog ikke kun i kirken, men i hele samfundet, at mange oplever, at tingene går stadigt hurtigere, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen
Det er dog ikke kun salmesang, men store dele af samfundet, der går hurtigere i dag end tidligere. Faktisk er der noget, der tyder på, at netop hastighedsforøgelsen – acceleration – er et vigtigt træk ved vores tid.
DR-serien “Adam og Eva” søger konfrontationen mellem frisind og konservative kristne værdier, men ender i stedet med at tegne et nuanceret portræt af en ateist, mener sognepræst Christian Roar
Anne fra Grønnebakken indøves i bøn og et fromt kristent levned, og i øvrigt er hun helt upolitisk i bøgerne. Netflix' Anne er en moderne, liberal feminist, som støtter alle de personer, der i serien er digtet homoseksuelle eller har fået andre ”mangfoldige” træk, mener sognepræst Merete Bøye
De sidste ugers debatter viser, at verdens kirker ikke har det samme syn på nadver. Flere af debatindlæggene trækker tråde tilbage til Martin Luther og Reformationen, men hvad var egentlig Luthers syn på nadveren? Det forklarer ph.d. og teologilektor Bo Kristian Holm
Fælles nadver skaber ikke enhed for verdens kirker. Den enhed er etableret af Vor Herre selv og skal således ikke skabes på ny af mennesker, mener sognepræst Jens Kvist
Bøn
Mikkel Højholt, sognepræst og aktiv i TRO - økologisk kirkefestival
Høstbønner kan hensætte de bedende i en grundlæggende stemning af taknemmelighed og kærlig opmærksomhed på livets under, mener sognepræst Mikkel Højholt. Læs hans to bønner til høsttiden
Det er vigtigt fortsat at drøfte, hvordan nadvermåltidet fejres, så mennesker får nadverens dybde ind under huden, både i krop og sjæl, vurderer ph.d. Jette Rønkilde Bendixen
Dagens fødselar, N.F.S. Grundtvig, var optaget af uddannelse og oplivelse. Men nutidens unge knækker af forventningspres, så hvad ville Grundtvig sige til det, spørger folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) i sin fødselsdagstale
Det er afgørende i min teologiske forståelse, at Guds gaver, som nadveren, aldrig helt vil kunne rummes i menneskelige begreber og kategorier, så jeg er åben for at diskutere, om der er mere i nadveren end Kristi åndelige tilstedeværelse, skriver frikirkepræst Bent Bjerring-Nielsen
Vi kunne ikke drømme om at modtage nadver andre steder end i den ortodokse kirke, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Vi kan heller ikke lade hverken lutherske, anglikanske eller romerskkatolske kristne modtage nadver i den ortodokse kirke
Debat
Johannes Aakjær Steenbuch er ph.d., cand.mag. og formand for Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark
Nadveren kan ikke skabe enhed for alle verdens kirke, for de er allerede ét i Kristus. Derfor er alle kristne velkomne til at deltage i nadver hos baptisterne, mener Johannes Aakjær Steenbuch, der er formand for Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark
Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne, vurderer præst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen
Fælles nadver giver dybest set kun mening, hvis vi anerkender præmisserne for den, ellers risikerer den kun at blive en happening. Men nadveren kan skabe enhed i den kristne kirke, hvis de rigtige forudsætninger er til stede, mener katolsk præst Lars Messerschmidt
Carina og Preben Olofson blev gift i maj 1952. Sidste år kunne de fejre krondiamantbryllup efter 65 års ægteskab. Her giver de deres tre bedste råd til nygifte par, der gerne vil gøre dem kunsten efter
Gode råd til nygifte
Jeanette og Kristoffer Trelborg Roager, stud.psych. og stud.theol.
Man forestiller sig, at man gifter sig med en bestemt type, eller at hverdagen skal se ud på en bestemt måde. Vi vil råde dig til at glemme forventningerne, skriver Kristoffer og Jeanette Trelborg Roager, der blev gift sidste år
Gode råd til nygifte
Christina Ditlevsen, autoriseret psykolog og certificeret parterapeut
At leve sammen til vores dages ende indebærer, at vi accepterer en vigtig præmis: Vi forandrer os livet igennem. De fleste par oplever tidspunkter, hvor de i bund og grund ikke kan holde hinanden ud, mener psykolog og parterapeut Christina Ditlevsen, der her giver gode råd til sommerens nygifte
Der er lavet forskning i, hvad der styrker et parforhold, og det er den forskning, som jeg vil tage udgangspunkt i, når jeg vil forsøge at sige noget om, hvordan I passer på jeres ægteskab, skriver par- og familieterapeut Nana Jannerup og giver her sine tre bedste råd til nygifte
Kærligheden er som en blomstrende buket, vi har fået givet, og som vi hver især er ansvarlige for at værne om og holde fast i, mener tidligere biskop Steen Skovsgaard. Vi har spurgt ham om hans bedste råd til sommerens nygifte par
Mange fodboldspillere slår korsets tegn, når de bliver skiftet ind på banen under VM, eller de løfter deres hænder i tak til Gud efter et mål. Det viser, hvor stor forskel der er på at udtrykke sig religiøst i Danmark og resten af verden, vurderer dr.theol. Kurt Larsen i sin analyse
Det er hjertets kulde, vi vil holde os fra livet sankthansaften ved at tænde glædesblus. Ganske vist med en heks af papir eller strå i toppen af bålet. Men vi gør det ikke i et hadefuldt forsøg på at udrydde de hekse og trolde, som findes i enhver by og ethvert sogn, mener sognepræst Jens Kvist
Debat
Jørgen Jørgensen, sognepræst og formand for Menighedsfakultetet
Om Dannebrog faldt ned fra himlen er jo nok i bedste fald uvist, men uomtvisteligt er det, at flaget blev det samlende symbol for det at være dansk. Og det er jeg Gud taknemlig for, skriver sognepræst Jørgen Jørgensen i anledning af valdemarsdag
Måske er Dannebrog ikke faldet ned fra himlen. Men de værdier, som er udsprunget af kristendommen, er faldet ned fra himlen. De fandt en basis i vort folk for over 1000 år siden og har vajet over by og land i 799 år i rødt og hvidt.
Jørgen Jørgensen, sognepræst og formand for Menighedsfakultetet
Debatten gik livligt på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde, da biskoppernes arbejdsgruppe fremlagde deres nye rapport om liturgi og frihed i folkekirken, skriver ph.d. Jette Rønkilde. Her er, hvad de kunne fortælle
Tilmeldingen til det næste års konfirmandhold er igang, men hvorfor ikke nytænke konceptet? Hvis man laver trossamtaler som fælles, uforpligtende forløb, ville både konfirmation og non-firmation komme mere til sin ret, mener sognepræst Asser Skude
Der er behov for en vejledning om husrenselse, konkluderede Steen Skovsgaards tænketank for fire år siden. Alligevel er der ikke sket noget på området siden da. På opfordring fra kristendom.dk fortæller den tidligere biskop om drøftelserne dengang og foreslår et par enkle bønner, man kan bede ved ind- og udflytning af sit hjem
Alt for ofte er sognene optaget af deres egen verden og det, der sker inden for kirkegårdsmuren og bag kirkens og sognegårdens vægge. Man ser ikke de muligheder, der er i det lokale samfund i nye samarbejder, mener sognepræst Simon Kangas Larsen
Flere og flere mennesker beder med på Fadervor, når de får lejlighed til det, mener valgmenighedspræst Morten Kvist. Her deler han sine tanker om, hvad det egentlig er, vi siger, når vi beder bønnen
"Vi beder stadig om det daglige brød, for vores omfattende organisering af produktion, handel og transport er som et tyndt lag glas oven på den rå natur; det krakelerer hele tiden."
Disciplen Peter grundlagde dig en pinsedag i Jerusalem for mange år siden. Frække unger og kvikke hoveder har siden da forsøgt at spolere dig, ligesom jeg selv gjorde som lille dreng med vandslangen til en pinsefrokost, skriver sognepræst Morten Sternberg i sin fødselsdagstale til kirken