Her vises alle artikler fra Debat
Jeg drager bevidst væk fra larm, støj, afbrydelser, biplyde, smartphones, beskeder og ting, som jeg skal tage stilling til. I stilheden ønsker jeg at øve mig i at leve mere lyttende, skriver cand.mag. Pia Vanting Iversen. Hun deler ud af sine erfaringer med at tage på stilleretræte
Døden og dens allierede måtte påskedag vige for den kærlighed, hengivelse og tilgivelse, som Jesus kom med. Da Jesus til sidst gav sig hen for os alle, formåede graven ikke at holde ham fast. Den måtte slippe ham, skriver biskop Henrik Wigh-Poulsen i sin påskeprædiken
Da alle er afsløret som forrædere og fornægtere, tager Jesus brødet, takker og giver dem det. Så tager han ordet og festen og giver dem sig selv. Han giver sig til Judas og til alle os andre, der lige så godt kunne være Judas, skriver biskop Marianne Christiansen
Det kan være svært for moderne mennesker at forstå talen om Djævelen, men det er godt at have stillet sig på Guds og hans kærligheds side i kampen mod alle de onde magter, påpeger teologiprofessor Kurt E. Larsen
Jesus kom ikke for at vise os, hvor elendigt menneskelivet er, og hvor lykkeligt det kan blive, hvis bare man har gode evner og magt nok. Han kom for at vise os, at under alle omstændigheder kan livet gå an, mener præst Thea Laukamp.
Ateisterne opfordrer i øjeblikket danskerne til at melde sig ud af folkekirken. De påstår, at Jesus synes, det er noget pjat, at vi bruger penge på kirken. De må have nogle gode forbindelser til Vorherre, siden de ved, hvad Guds søn synes, mener præst Poul Joachim Stender
Frikirkernes entreprenørånd koblet med folkekirkens folkelige respekt kan resultere i helt nye muligheder. Udviklingen er i fuld gang mange steder, vurderer Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær for FrikirkeNet
Selvom den moderne dansker tager afstand fra kirketugt, er der alligevel et folkeligt krav om at udøve kirketugt i dag. For det er vel ikke nok at straffe en pædofil præst med fængsel? Kirken må også udøve sanktioner mod ham, mener katolsk præst Daniel Nørgaard
Når flygtninge med mellemøstlig, muslimsk baggrund, der er døbt i folkekirken, får asyl, bliver de ofte mere passive i forhold til kirken. Kirkerne skal blive bedre til at favne de døbte, vurderer cand.theol. og ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen
Nej, folkekirken udelukker ikke længere fraskilte, folk med udenomsægteskabelige børn eller bankrøvere. I dag, som altid, holder kirken gudstjeneste for enhver, der er synder. Men i forkyndelsen og den sjælesørgeriske samtale er der kirketugt, mener teolog Margrethe Horstmann
Kvinderne har langt hen ad vejen sejret i folkekirken, men der er stadig ligestillingsmæssige kampe, der skal tages. Kampe, som vi mænd også skal deltage i på kvindernes side, mener præst og debattør Christian Roar
Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Hvordan ser det ud med ligestillingen i folkekirken i dag? Og hvordan hænger spørgsmålet om ligestilling sammen med den mere vidtrækkende debat om politiske skillelinjer inden for de kristne organisationer?
Den katolske kirke må ikke naivt bilde sig selv ind, at ingen præster har pædofile tendenser, eller at overgreb ikke kan finde sted i et kirkeligt miljø. Tværtimod må kirken lige præcis turde se risikoen for overgreb i øjnene og beskytte de potentielle ofre, mener katolik Malene Fenger Grøndahl
Så længe paven ikke sætter en uvildig undersøgelse i gang, der kan give os klart svar på den tidligere ærkebiskops anklager mod ham, er det uvist, om vi kan stole på pave Frans. Det er en ganske alvorlig sag for alle verdens katolikker, mener debattør og journalist Iben Thranholm
Center for Kirkeforskning havde i januar besøg af den engelske biskop af Buckingham, Alan Wilson, og sogne- og stiftspræst Rosie Harper. De har skrevet en bog om sexmisbrug i Church of England. Forsker ved Center for Kirkeforskning, Karen Marie Leth-Nissen, svarer på fem skarpe spørgsmål om misbrugssagerne i kirken.
Ude i verden kæmper Danmark for lige rettigheder til alle, men herhjemme tolererer vi fortsat særlige regler for religiøse grupper. En præst kan med både politikernes og fagforeningens velsignelse blive vraget til en stilling, bare fordi hun er kvinde, påpeger præst Christian Roar
Nej, kirketugten er ikke noget, Jesus har opfundet. Den er udsprunget af en magtsyg kirke, der bilder sig ind, at den kan både løse og binde synd på jorden med virkning helt ind i himlen, mener sognepræst Jens Kvist
Kirken skal ikke drive medicin, og teologer er ikke læger. Men psykologer og læger er heller ikke åndelige vejledere eller præster. Der kan være hændelser i menneskelivet, som bedst forstås og forklares åndeligt, skriver projektleder Thomas Frovin
Manipulation og overgreb. Den kirkelige bevægelse The Last Reformation har fået kritik efter deltagelsen i TV2's dokumentar "Guds bedste børn". Kristendom.dk har talt med bevægelsens frontfigur Torben Søndergaard for at forstå, hvad der driver bevægelsen, og høre, hvad de tænker om kritikken?
Dobbelt medlemskab er et signal om en åben dør i folkekirken. Men signalværdien overtrumfer den teologiske refleksion, der bør indgå i overvejelserne om dobbelt medlemskab, påpeger teolog og ph.d. Jørgen Skov Sørensen
Det virker, som om Torben Søndergaard slet ikke ved, hvad han har med at gøre, når han konfronterer det dæmoniske. Det kræver flere samtaler med den syge og dialog med erfarne præster og læger, før man kan tale om en besættelse, skriver præst Niels Underbjerg
Når et menneske får den officielle autoritet som Guds udsendte, er der ikke langt til enevælde, så længe det kan overbevise sine omgivelser om, at dette er Guds vilje. Det har jeg erfaret. Jeg var 16 år, da jeg indtrådte i klosteret og stillede mig under abbedissens vejledning, skriver teolog og forfatter Helene Hägglund
Hvis vi deponerer vores virkelighedsopfattelse i ét menneske, så har vi reelt gjort os selv magtesløse, blinde og ude at stand til at navigere. Dermed er vejen banet for den form for overgreb, som vises i dokumentaren "Guds bedste børn", skriver FrikirkeNets generalsekretær Mikael Wandt Laursen
Præstestrejke, liturgiske nyskabelser og nye religiøse tænketanke. 2018 har været et begivenhedsrigt år i dansk kirkeliv. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen giver os et indblik i syv af de vigtigste kirkelige begivenheder fra året, der netop er endt
Vi taler ofte om, at muslimer skal gøre op med deres ekstremister. Folkekirken er forpligtet på det samme over for alle, der misbruger kristendommen og holder mennesker i et religiøst jerngreb, skriver sognepræst Christian Roar Pedersen efter første afsnit af TV2's dokumentar "Guds bedste børn"
Det er en markant bedre sæson af Herrens Veje, vi dette efterår har været vidne til, skriver sognepræst Henrik Højlund. Men seriens grundlæggende problem er stadig, at den fremstiller en kristentro, som hviler på den enkeltes egen trosintegritet
Flere biskopper ville ringe med kirkeklokkerne for at opfordre politikerne til handling ved klimatopmødet i København i 2009, men i dag er der mere stille i kirken, når det kommer til klimadebatten. Anderledes forholder det sig med kirker i andre lande, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen
Der er ikke mange inden for kirken, der gør meget væsen af sig i klimadebatten. Er man interesseret i forholdet mellem kirke og samfund, er dette mindst ligeså interessant som debatten om klimaklokker i 2009.
Henrik Reintoft Christensen, lektor i religionssociologi
Når sorgen rammer, kommer også kontroltabet. Her er det oplagt at gribe ud efter kontrollen på andre områder, men man må i stedet finde fred i at være kontrolløs i Guds hænder, skriver præst Andreas Kammersgaard Ipsen i en refleksion over Herrens Veje
Hvis ikke kirkerne viser rettidig omhu, bliver økonomien udgangspunktet for vores fælles fortælling i Europa. Kirkerne har en unik mulighed lige nu, hvor det europæiske hus knager, til at byde ind med en anden fortælling om mennesket, vurderer sognepræst Christian Roar Pedersen
Herrens veje har udviklet sig til et kammerspil, hvor det ydre drama er blevet et indre. Der skal dog både liv og lidenskab til, hvis Christians speciale om Kierkegaard skal få ham til at forstå sig selv i sin eksistens, skriver tidligere biskop Kjeld Holm
Giv tid, vent blot, det levende håb er undervejs, og det fødes snart gennem mørke og kulde. Det har vi hørt før, hvert år op mod jul faktisk, og er det nu også rigtigt? Både denne stille uro og det nye håb holder farven violet sammen på, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist
Fundet af gamle skrifter som Mariaevangeliet har haft stor betydning for forståelsen af kvinders rolle i den ældste kristendom og for det kvindelige i gudsbilledet. Det er vigtigt at få talt om og vist disse aspekter frem i dag, mener ph.d. og præst Marianne Aagaard Skovmand
Når voksne vælger at blive drop in-døbt, gør de op med en følelse af at være udenfor fællesskabet. Men samtidig tager de et skridt væk fra familien, hvorimod barnedåb er med til at styrke båndet mellem generationerne, skriver postdoc Karen Marie Leth-Nissen i analysen
Da jeg første gang var på retræte, vidste jeg intet om baggrunden for den kristne retræte. Jeg fornemmede blot en dybde og bredde, som jeg siden har fået bekræftet ved at studere retrætens teologiske og historiske grundlag, skriver journalist Malene Fenger-Grøndahl
Gud vælger ofte de små, svage og modvillige. Dem, som siger nej tak og som med sig selv ved, at de ikke er de bedste. Sådan var det for Morten Bisp, fortæller tidligere biskop Steen Skovsgaard. Og hvad kan vi lære af det?
Igen og igen støder vi ind i diskussionen om rent og urent, når vi surfer rundt i nettets religiøse debatter. Selvom både Jesus, Paulus og Luther har gjort op med principperne om rent og urent, har vi mennesker vanskeligt ved at tro det, vurderer generalsekretær Jørgen Skov Sørensen
Kan sandheden gøre de forpinte mennesker i Herrens Veje fri? Det står sin prøve i fjerde afsnit, hvor det er nytår og sandhedens time, skriver sognepræst Carsten Haugaard Nielsen i en refleksion
Den menneskelige sorg og den trosmæssige krise over at miste min bror og hans familie i flodbølgen i 2004 var stærk, og den påvirker mig stadigvæk, men det har nok været det trosmæssige, jeg har kæmpet med i længst tid, fortæller Simon Kofod-Svendsen
Den kommercielle del af halloween er trist og mere skræmmende end et lille barn i den ondeste monsterdragt, men halloween kan hjælpe os med at forholde os til livets mørke sider, mener præst Christian Roar Pedersen
Når en kirke lukkes, bliver det tydeligt, at kirken ikke bare er en bygning af samme karakter som et busskur eller et supermarked. Bygningen har en særlig betydning, fordi de religiøse aktiviteter har smittet af på murstenene, vurderer ph.d. Jes Heise Rasmussen
Fortællingens fortryllelse bliver ødelagt i tredje afsnit af den populære DR-serie, hvor en sult efter drama og plot dræber historiens stærke figurer, skriver sognepræst Rikke Juul i en refleksion
Nogle gange drømmer jeg om Carl om natten. Det er for mig en måde at møde ham på. I drømmene er han levende og stærk, han kan bevæge sig og tale, fortæller forfatter Naja Marie Aidt
Præstemanglen i folkekirken kan hænge sammen med uklare forventninger til præster, og derfor kunne en besindelse på, hvad en præst faktisk skal lave, være med til at fremme rekrutteringen, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen
Hvis afstanden mellem præstens egen forståelse af sin opgave og andres forventninger til ham eller hende bliver for stor, opstår spændingerne. Og hvis nogle i menigheden ønsker en præst, der er ”performer”, så er det også et strukturelt problem i sig selv, at præsteuddannelsen i Danmark er en akademisk uddannelse
Kurt E. Larsen, professor og dr.theol. på Menighedsfakultetet.
Når døden rammer, er der så et håb for de tilbageblevne, og hvad med den døde selv? I andet afsnit af Herrens Veje bliver sorgens fællesskab i kirken understreget, skriver sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard i en refleksion
En læge ombord på det fly, vi var med, forsøgte forgæves at redde min kærestes liv. Men i Frankfurt, hvor vi nødlandede, blev han erklæret død. Jeg fik beskeden i et fly fyldt med mennesker, og derfra var mit liv helt forandret, skriver Salli Hansen om sorgen over at miste sin kæreste
Jeg kan stadig sagtens, her godt fire år efter, blive ramt af sorg og savn. Det er dog ikke noget, der skræmmer mig, for jeg føler, at der stadig er plads til så meget andet i mit liv, og der er så mange andre ting, som er med til at definere, hvem jeg er.
Salli Hansen, der mistede sin kæreste Jesper i 2014.
Jeg elsker min far lige så højt i dag, som jeg gjorde, da han levede, og derfor er min sorg ikke blevet mindre med tiden. Det, der ændrer sig, er os, der bærer sorgen, skriver sognepræst Lars Gustav Lindhardt om sorgen efter sin fars død
I anden sæson af Herrens Veje ser man en familie i sorg med forskellige måder at håndtere det på - og forsøg på at undvige smerten. Men sorgens fællesskab er vigtigt, for det vidner om kærlighed, skriver præst Iben Palle Hansen i en refleksion over første afsnit
Debatten om Folketingets åbningsgudstjeneste afspejler det stigende fokus, der er på radikaliseret religion. Og her kommer også folkekirkens præster i søgelyset, for al religion holdes op til den samme målestok, vurderer centerleder og ph.d. Marie Vejrup Nielsen
På en solskinsdag i juli trak Viggo vejret for sidste gang. Hans liv blev kort; ét hundrede dage præcis, men hans liv og hans død satte dybe spor i os som forældre. Forældre uden et barn, men med et stort sort tungt hul i hjertet, fortæller Johanne Kammersgaard Ipsen
En ny undersøgelse konkluderer, at tempoet er øget, når danskerne synger salmer i kirken. Det er dog ikke kun i kirken, men i hele samfundet, at mange oplever, at tingene går stadigt hurtigere, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen
Det er dog ikke kun salmesang, men store dele af samfundet, der går hurtigere i dag end tidligere. Faktisk er der noget, der tyder på, at netop hastighedsforøgelsen – acceleration – er et vigtigt træk ved vores tid.
Henrik Reintoft Christensen, lektor