Her vises alle artikler fra Debat
I 2020 var ritualerne i folkekirken i høj grad præget af coronakrisen, men selvom der på intet tidspunkt har været lukket for barnedåb i folkekirken, er markant færre blevet døbt, viser en ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelse- og Videnscenter
Gudstjenesten er kirkens og kristenlivets hjerteslag. Det er derfor noget helt centralt, der er på dagsordenen, når biskopperne har sat gudstjenesten og dens ritualer til debat, mener cand.theol. og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Kristian S. Larsen
Liturgi, identitetspolitik og - ikke mindst - corona har været genstand for debat i løbet af det forgangne år. Her er de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2020
”Bønnen siger noget om de bedendes relation til omverdenen,” skriver ph.d., lektor og antropolog Andreas Bandak i denne analyse. Han understreger, at i krisetider kan bøn vise sig nyttig for dem, der ikke tidligere har bedt
Mange gange bruges ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det.
På trods af coronarestriktioner er der intet til hinder for, at man holder Lucia, mener Dorte J. Thorsen, der netop har forfattet en ny bog om julens traditioner og deres baggrund, og hvordan man kan sætte julen ind i en corona-tilpasset ramme
Det var i år stærkt på tale at fjerne Hans Egede-statuen fra Nuuk. Det var den by, han selv grundlagde som en dansk koloni under navnet Godthåb, få år efter sin ankomst til Grønland i 1721. Næste år er det således et jubilæumsår, og hvem ved, om statuen ender med alligevel at blive fjernet?
Kirkelivet i Danmark er blevet digitaliseret som aldrig før i år 2020, men hvilke konsekvenser har digitaliseringen af kirkelivet? Tre teoretikere giver hver deres bud på, hvad digitaliseringen gør ved samfundet og de religiøse budskaber
Under forårets nedlukning måtte kirkerne gribe til alternative midler for at formidle deres budskab og stadig være der for menigheden. Et væld af kreative tiltag spirede frem, men nu er langt de fleste igen lukket ned - og det er måske en fejltagelse, skriver ph.d. og postdoc i teologi Jette Bendixen Rønkilde
Under den første nedlukningsperiode i foråret oplevede mange præster på landets sygehuse manglende forståelse, både fra sygehuspersonale og pårørende. Det kræver bedre samarbejde fremover, mener flere hospitalspræster
Vi er ikke autonome individer, som realiserer os selv gennem uafhængighed. Vi er snarere sociale væsner, som søger fællesskab. I et samfund, som er præget af fragmentering og ensomhed, er der meget at vinde for den, som formår at udnytte den længsel, skriver teolog og forfatter Joel Halldorf
Ofte bruges ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det. I denne series andet interview spørger kristendom.dk valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke, Henrik Højlund, hvad han forstår ved ’kristne værdier’
Mennesker i dag bør vende tilbage til at følge overordnede moralske retningslinjer, når det kommer til seksualitet, mener katolsk præst Lars Messerschmidt. Han sammenligner retten til seksuel frihed med årsagerne til klimaets deroute, fordi han mener, at man med fri sex heller ikke respekterer naturens love
Spørgsmålet om, hvordan vi møder LGBT+ personer i vores kirker, har ikke fyldt meget fra frikirkernes prædikestole de sidste 20 år. Det har været et vanskeligt emne, som de fleste har undgået. Men nu går tavsheden ikke længere - en ny generation kræver svar, som de selv oplever, de kan stå på mål for
Mange gange bruges ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det. I denne series fjerde og sidste interview spørger kristendom.dk generalsekretær for FrikirkeNet, Mikael Wandt Laursen, hvad han forstår ved ’kristne værdier’
Når Instagram gør os usikre, misundelige eller vrede, er det ikke bare en bieffekt – det er selve forretningsideen, skriver studenterpræst Emma Audas
Det er værd at overveje, om der er noget i vores egen historiske bagage fra kristendommen, vi kan bruge som vejledning til en mere frugtbar samtale i denne konfliktfulde tid, skriver Johan Fynbo og Carsten Mulnæs, medlemmer i tænketanken Eksistensen, i dette debatindlæg
Større klarhed om rollefordelingen i folkekirken ville formodentlig kunne løse en del forståelsesvanskeligheder i sognene rundt omkring, skriver sognepræst, cand.theol. og formand for Tænketanken Eksistensen Carsten Mulnæs i dette debatindlæg
De seneste år er interessen for kristendom steget blandt antropologer på internationalt plan. Herved sættes der fokus på kristendom som et seriøst antropologisk forskningsområde, der tidligere har været anset som et kedeligt emne
Er det nødvendigt at gennemføre dåb under ydmyge omstændigheder og med kun få mennesker til stede, bliver gaven ikke mindre af den grund, skriver Kristian S. Larsen, der er teolog og formand for Kirkelig Samlingom Bibel og Bekendelse, i dette debatindlæg
Under coronakrisen har de mange opfindsomme måder kirken har rakt ud på nået ud til flere end den gængse søndagsmenighed. Det skaber nye muligheder for forkyndelse der må gribes og tages ved lære af, mener sognepræst og korshærspræst Pia Kirkegaard.
Menneskeheden er ikke så selvberoende og selvkørende, som vi var lige ved at tro og tænke. Livet er ikke vores egen præstation, men er og bliver en gave, som vi kun kan modtage – og kun én dag, ét øjeblik ad gangen, skriver formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse i dette debatindlæg
Samfundet undergår en forandring der gør, at folk i højere grad søger den kristne tro. Om vi som kirker vil formå at gribe muligheden for den åbning for kristendommen, som vores tid byder på, må vise sig, skriver generalsekretær i FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen
På grund af coronaepidemien og påbuddet om afstand er kirker blevet lukket landet over. Det betyder, at dåb og nadver ikke længere foregår som sædvanligt. Men Kristus er ikke kun i kirkerummet, skriver sognepræst Carsten Mulnæs i dette debatindlæg
Mange vil sikkert tænke, at når epidemi, krig eller andre kriser raser, søger folk trøst i religion. Men er det virkelig sådan?
Ruben Andersen-Hoel, der er præst i Vanløse Frikirke, argumenterer i dette debatindlæg for, at kirke er meget andet og mere end blot en gudstjeneste søndag formiddag
I De 10 Bud står der, at man ikke må slå ihjel. Men gælder det også dyr? spørger en læser. Cand.theol Bodil F. Skjøtt svarer
Margrethe Horstmann, der er tidehvervsk teolog, argumenterer for, at liturgidebatten i folkekirken er kendetegnet af, at mennesker selv er fristet til at bestemme, hvad der er godt og skidt for dem. Men kirken bør ikke lade sig påvirke af det autonome menneskes luner, mener hun
Er det rigtigt, at hedninger bliver forfulgt og slået ihjel af kirken? spørger en læser. Professor og dr.theol. Hans Jørgen Lundager svarer
Der er brug for autoriteter i folkekirken, der trækker linjer og sætter grænser for eksperimenter med gudstjenesten, mener grundtvigsk teolog Morten Kvist
Det er ikke alle typer kristne minoriteter, der vækker politisk opbakning, når de har det svært. Det skyldes, at minoritetsbegrebet er på spil i forskellige versioner i det kirkelige landskab i Danmark
Dæmonuddrivelser, homoseksualitet i Bibelen og tv-programmet "Gift ved første blik" er nogle af de ting, der har fyldt i kristendomsdebatten i det forgangne år. Her får du et overblik over de 10 mest læste debatartikler på kristendom.dk i 2019
Præst, sorgrådgiver eller psykolog? Vi er gået fra vane til valg, og for folkekirken gælder det om at kende sin besøgelsestid, hvis den stadig om 20 år vil være den naturlige ramme om sorgen for danskerne, vurderer præst Christian Roar
Skal vi forstå forholdene for den forfulgte kirke i verden, er vi nødt til at kende den. Rapporter og statistikker giver os en god og nødvendig viden, men nuancerne får vi kun gennem de direkte relationer, mener sognepræsterne Niels Iver Juul og Peter Fischer-Nielsen
Kristendommen er ved at uddø, der hvor den opstod, skriver redaktionschef Klaus Wivel, der sammen med præsterne Poul Joachim Stender og Katrine Winkel Holm har en paneldrøftelse på støttedagen for forfulgte kristne på lørdag. Her fortæller de om deres syn på forfulgte kristne
Folkekirkens største udfordring er muligvis, at den er kirke i en velfærdsstat, og derfor ikke behøver forholde sit aktivt til konkrete samfundsmæssige udfordringer. I sydafrikanske kirker forholder det sig helt anderledes, vurderer postdoc Jette Bendixen Rønkilde, der er på forskerophold i Sydafrika
Kirken bør ikke have politiske svar på alt i vores samfund og verden. Men indimellem må kirken træde i karakter som borgerrettighedsforkæmperne Rosa Parks og Martin Luther King, mener sognepræst Simon Christoffer Munch Fuhrmann
Liberale og konservative ser ud til at være enige om, at individualismen er gået for vidt, og at mennesket har brug for at vende tilbage til dyderne. Dyder som næstekærlighed er dermed på vej tilbage i dansk politik, vurderer generalsekretær Mikael Wandt Laursen.
Den unge klimaktivist Greta Thunberg trækker med sin fremtoning og dybt alvorlige ønske om global forandring på en lang katolsk tradition for meget unge religiøse seere, vurderer ph.d. og ekstern lektor Astrid Krabbe Trolle
Spaghettigudstjeneste, fodboldgudstjeneste og kæledyrsgudstjeneste er eksempler på oplevelser, flere og flere kirker i dag udbyder. Ifølge ph.d. i religionsvidenskab og lektor i oplevelsesøkonomi Dorthe Refslund Christensen er de kirkelige oplevelser eksempler på en tendens til, at vi mennesker gerne vil underholdes og oplyses
I den seneste tid har flere offentlige personer udnyttet systemet eller svindlet sig til mange penge. Jesus var alt andet end grisk, alligevel findes griskheden også i kirkelige sammenhænge, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen
Hvad tænker eleverne på landets højskoler egentlig om den sangbog, de synger i til dagligt? Vi har spurgt tre elever fra forskellige højskoler om deres holdning til religiøsitet i Højskolesangbogen
Hvem bestemmer over den katolske kirke i Kina? Regeringen i Beijing eller Vatikanet? Et nybrud i relationen mellem de to lande ser ud til at ændre en fastlåst situation, men ikke alle katolikker er glade for samarbejdet, vurderer teolog og ph.d. Jørgen Skov Sørensen
Thea Emilie Laukamp nyder hver torsdag at se "Gift ved første blik" med sin mand. Hun ser ikke ægteskabet som en hellig institution og mener slet ikke, at det egentlige ægteskab er repræsenteret i tv-programmet
Jeg er ikke bange for, at mine børn kommer i kontakt med onde ånder, når de ser Harry Potter-film. Tværtimod ser jeg Harry Potter som en påmindelse om at tale med mine børn om vores kristne tro, skriver katolik Malene Fenger-Grøndahl. En katolsk skole i USA har netop bandlyst bøgerne
“Folkekirkens taktik har hidtil været at glæde sig over de få sager om seksuelle overgreb, den har haft kendskab til. Det er ikke særlig proaktivt og udtrykker næppe rettidig omhu i en Metoo-tid,” mener sognepræst Christian Roar
Fik du læst alle indlæg i sommerserien "Med troen i kufferten"? Læs blandt andet om forfatter Charlotte Rørths glæde over at gå i kirke i udlandet, eller præst Nanna Hauges opfordring til ikke at glemme sin næste i ferien
Biskoppernes tre fagudvalg har nu udgivet de færdige rapporter om folkekirkens liturgi. Der er lagt op til en bred debat om blandt andet gudstjenesten. Få en oversigt over gudstjenestens historie og bliv klogere på, hvad liturgidebatten handler om
Jeg har oplevet at komme til gudstjeneste i katolske kirker i udlandet og kunnet synge med på salmerne. Det giver en fantastisk følelse af fællesskab på trods af en sprogbarriere. Det styrker min tro, fortæller præst Lisbeth Holm Filtenborg
Pausen er en guddommelig befaling og en påmindelse til os, der har let ved at blive optændt af aktivisme og troen på vores egen uundværlighed, fortæller præst og forstander Robert Bladt