Her vises alle artikler fra Undervisning
I Danmark findes der flere hundrede kristne trossamfund udenfor folkekirken. Nogle har rødder tilbage til 1800-tallets vækkelsesbevægelser, mens flere nye grupper afspejler globale tendenser. Her oplister ph.d. og lektor Marie Vejrup Nielsen de største kristne trossamfund og beskriver de seneste udviklinger indenfor Danmarks kristne bevægelser
Han skriver om almindelige mennesker, der oplever ualmindelige ting. Den 12. januar fylder den japanske forfatter Haruki Murakami 70 år, og i den anledning tegner vi et portræt af den fåmælte verdensstjerne gennem hans bøger
Troen er et sted, man altid kan vende tilbage til og derfra blive sendt videre med fornyet håb, fortæller valgmenighedspræst Morten Kvist. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Præstestrejke, liturgiske nyskabelser og nye religiøse tænketanke. 2018 har været et begivenhedsrigt år i dansk kirkeliv. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen giver os et indblik i syv af de vigtigste kirkelige begivenheder fra året, der netop er endt
11. december: Jeg kan aldrig synge "Den yndigste rose er funden" uden at tænke på de mennesker, der kom til en bestemt bisættelse for at tage afsked med en stilfærdig gammel nabo og vise hans kone, at hun ikke var alene i verden, fortæller salmedigter og tidligere præst Lisbeth Smedegaard Andersen
Det er højtid for opførelser af de traditionsrige julekoncerter i landets kirker. Få her overblikket over 10 klassiske og populære julekoncerter i december måned
Fundet af gamle skrifter som Mariaevangeliet har haft stor betydning for forståelsen af kvinders rolle i den ældste kristendom og for det kvindelige i gudsbilledet. Det er vigtigt at få talt om og vist disse aspekter frem i dag, mener ph.d. og præst Marianne Aagaard Skovmand
For Reformationens fader Martin Luther havde musikken befriende kræfter. I musikken mødes himmel og jord, mente han, og det gav ham inspiration til at forny kirkens sang- og salmetraditioner
På krucifikser, som viser Jesus på korset, kan man ofte se en inskription med bogstaverne I.N.R.I. Det er en forkortelse for den forbrydelse, som Jesus blev dømt til døden for
I Det Gamle Testamente støder man på historien om det babyloniske fangenskab, hvor judæerne måtte flygte og bo i landflygtighed i Babylon. Fortællingen blev vigtig for jødernes religion og gudsbillede. Få historien genfortalt her
Gud vælger ofte de små, svage og modvillige. Dem, som siger nej tak og som med sig selv ved, at de ikke er de bedste. Sådan var det for Morten Bisp, fortæller tidligere biskop Steen Skovsgaard. Og hvad kan vi lære af det?
Bibelens engle kan være skytsengle, budbringere, tjenere, vogtere eller krigere. I otte kendte engleberetninger kommer de guddommelige væseners forskelligartede funktioner til udtryk
Hun er kendt og elsket af katolikker for sit inderlige og ydmyge forhold til Gud. Den katolske helgeninde Thérèse af Lisieuxs relikvier kommer til Danmark den 5. november sammen med relikvierne af hendes forældre, som nu også er blevet helgenkårede
Reformationen var et opgør med den katolske kirke og forsøg på at finde ind til det direkte forhold mellem Gud og den kristne, uden kirkens gejstlige som nødvendigt mellemled. Bliv klogere på Martin Luther og hans tanker i dette tema
Et stigende antal danskere tager i disse år tager på retræte. Men hvad er retræte, hvor stammer det fra og hvordan foregår en retræte?
Den første uge i november byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden
De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat
I slutningen af oktober udsender Danske Sømands- og Udlandskirker en fuldtidspræst til et muslimsk arabisk land. Selvom kristne ikke må missionere i Emiraterne, er Dubai et sted, hvor mange kristne trossamfund mødes med tolerance, fortæller kirkens præst Carl Bjarkam
For den danske teolog og digter N.F.S. Grundtvig fyldte nordisk mytologi umådeligt meget. Han måtte igennem en krise for at få plads til kristendommen i sit liv, fortæller lektor
"Hos det hedenske menneske fandt Grundtvig den højeste forestilling om verdens indretning og om Gud."
Sune Auken, lektor og Grundtvig-forsker.
Findes der ligheder mellem kristendom og buddhisme, og er der ligefrem en systematisk sammenhæng mellem de to religioner? Buddhist og forfatter Tim Pallis svarer
Der er ting, man ikke må spise, og der er særlige spiser, som ryger på bordet, når det skal være festligt. Lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme giver her 10 interessante eksempler på, hvad Bibelen siger og mad og drikke
Folkekirkens økonomi er blevet kaldt en Storm P. maskine, der er vanskelig at gennemskue. Hvor mange penge råder Folkekirken over, hvem bestemmer over dem, og hvad bliver de brugt til? I dette tema kan du blive klogere på økonomien i Den danske Folkekirke.
I folkekirken kan man blive begravet eller bisat, og mere end 80 procent af danskerne bliver kirkeligt begravet. I dette tema kan du blive klogere på, hvordan en begravelse fungerer og finde inspiration til salmer
Når man bliver døbt, indlemmes man i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet. Bliv klogere på dåben i dette tema
Søren Kierkegaard er kendt for intellektuelt tunge tekster, men i en ny bog løftes sløret for hans bønner, der åbner en dør ind til filosoffens hjerte. Læs et uddrag af bogen "Længslen er din gave – Søren Kierkegaards bønner" af teolog og forsker Joakim Garff
Der er store ligheder mellem jødedommen og kristendommen, som de kommer til udtryk i Bibelens to testamenter. Jesus var jøde og byggede sine tanker på jødedommen, og selv i nutidens folkekirke fylder den jødiske arv utrolig meget
I lande som Polen vil afsløringer af kirkeligt misbrug vokse, sagde foredragsholder, da katolsk forening havde indbudt til debat om emnet tirsdag aften
Det er allehelgensdag på den første søndag i november. Mange ved, at helgener har stor betydning i den katolske kirke - men hvad er egentlig en helgen? Læs her, hvordan helgenbegrebet har udviklet sig fra oldkirken til middelalderen og over oplysningsperioden - og frem til i dag
Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om 10 af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke
Der er tradition for at spise gås eller and på mortensaften den 10. november. Det er til minde om biskoppen Martin af Tours, som gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop
Det debatteres i øjeblikket, om folkekirken skal droppe tekster fra Det Gamle Testamente under gudstjenesten. Og ikke mindst er argumentet de voldsomme scener, der beskrives i Bibelens første halvdel. Kristeligt Dagblad har samlet 10 eksempler på Det Gamle Testamentes fortællinger om vold, overgreb og drab
De danske sognekirker ligger overalt i det danske landskab som en synlig arv fra dengang kristendommen kom til Danmark
Han skrev om den menneskelige eksistens, og hvad meningen med at leve er. Men han beskæftigede sig også med døden, og den lange troskab mod de tyske nazister kaster et dunkelt lys over den kendte filosof
Middelalderen var den periode, hvor danskerne blev kristne og hvor det civilisationssamfund, vi kender i dag, tog sin spæde begyndelse. Få overblikket over middelalderhistorien her
Det var et højdepunkt i den religiøse middelalderhistorie, da den dræbte Knud Lavard blev kåret som helgen i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Det betød nemlig, at sønnen Valdemar den Store fik en guddommelig fordel i spillet om magten i Danmark
Pesten, som raserede i hele Europa, fik konsekvenser for kirken. Men det var samtidig også kirken, som kom de smittede til undsætning med sjælemesser og bøn
En kamp om magten udløste Danmarks hidtil eneste borgerkrig, Grevens Fejde. Først da slaget var afgjort og der faldt ro over landet, kunne Martin Luthers tanker blive udbredt. Læs sidste afsnit i serien om Danmarks religiøse middelalderhistorie
Dåben er et kristent ritual, men gennem tiderne har den også været præget af overtroiske forestillinger om, hvordan forældrene kan beskytte barnet mod monstre og garantere dets fremtid
En del af kristendommen er eskatologien. Det betyder læren om de sidste tider og er den del af troen, som handler om livet og evigheden uden for den verden, vi kender
Lørdag den 29. september er det mikkelsdag - en dag, mange måske ikke bemærker, men som engang var en af årets mest skelsættende. Det var skiftedag på gårdene og tid til at fejre høsten, både hjemme og i kirken
De sidste ugers debatter viser, at verdens kirker ikke har det samme syn på nadver. Flere af debatindlæggene trækker tråde tilbage til Martin Luther og Reformationen, men hvad var egentlig Luthers syn på nadveren? Det forklarer ph.d. og teologilektor Bo Kristian Holm
I november er det igen tid til menighedsrådsvalg de steder i landet, hvor man forsøger sig med en to-årig valgperiode. Ofte vil de nye råd være valgt lang tid før valgdagen. Så hvordan foregår et menighedsrådsvalg? Få overblik her
Fælles nadver skaber ikke enhed for verdens kirker. Den enhed er etableret af Vor Herre selv og skal således ikke skabes på ny af mennesker, mener sognepræst Jens Kvist
Hovmod er “alle lasters moder”, roden til alt ondt, lyder det i dette uddrag fra bogen "De syv dødssynder" om mordere og ondskab skrevet af tidligere drabschef ved Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen og retsmediciner Hans Petter Hougen
Efter 24 år stopper Johannes Riis som litterær direktør hos Gyldendal som led i et generationsskifte, og forlaget præsenterer i dag en ny organisation. Det er enorme sko, der skal udfyldes, siger iagttagere
I diskussionen om præsters håndtryk i folkekirken peger professor i kirkeret Lisbet Christoffersen på, at kirkens ritualer kan fraviges, men håndtrykket er obligatorisk
Det er vigtigt fortsat at drøfte, hvordan nadvermåltidet fejres, så mennesker får nadverens dybde ind under huden, både i krop og sjæl, vurderer ph.d. Jette Rønkilde Bendixen
Datidens parnas drillede B.S. Ingemann med, at han var ”ingen mand”, men han blev alligevel en stor forfatter og skrev sine elskede salmer med hovedet helt oppe i himlen. Skyerne spillede en stor rolle i Ingemanns salmedigtning
Dagens fødselar, N.F.S. Grundtvig, var optaget af uddannelse og oplivelse. Men nutidens unge knækker af forventningspres, så hvad ville Grundtvig sige til det, spørger folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) i sin fødselsdagstale
Det er afgørende i min teologiske forståelse, at Guds gaver, som nadveren, aldrig helt vil kunne rummes i menneskelige begreber og kategorier, så jeg er åben for at diskutere, om der er mere i nadveren end Kristi åndelige tilstedeværelse, skriver frikirkepræst Bent Bjerring-Nielsen