Her vises alle artikler fra De kristne højtider
Hun er vant til den lille forsamling juleaften, så i det henseende er årets jul ikke så usædvanlig for hende. Men intet er alligevel helt som det plejer. I dette afsnit af julekalenderen reflekterer formanden for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, over, hvad det vil sige at vende hjem til jul midt i en pandemi
Julen bliver ikke som den plejer, og det er både godt og dårligt, mener radiovært Iben Maria Zeuthen. For selvom corona udstiller alverdens ensomhed, så er der også en vigtig lærestreg at hente: Vi kan ikke altid skabe den perfekte jul
Når vi har for travlt med at købe gaver og åbne chokoladekalendere, så glemmer vi, hvem julen egentlig handler om. Julen er nemlig meget mere end glaserede æbler og ”Fars fede juleferie” – jul er også Jesus i krybben, skriver forfatter Marlene Torm Gertsen
Det er snart 20 år siden, at han brød med Jehovas Vidner og opgav forholdet til væsentlige dele af sin familie. Den dag i dag er Kristian Molbo 39 år, tingene er ved at falde på plads, og han er klar til at blive far. Nu står julen for døren, og glæden ved de nære familierelationer er begyndt at dæmre for ham. Men hvad er jul og hjem for den, hvis familie afviser at holde jul og at have kontakt til én?
For podcastvært og kulturjournalist Lucia Odoom er jul ikke noget, der nogensinde er foregået på samme måde. Men en ”magisk” oplevelse til julemesse i Paris bragte hende tættere på, hvordan hun vil skabe sine egne traditioner
Sigurd Barrett har skrevet et væld af børnebøger og julesange til de mindste. Nu er han aktuel med sin første voksenbog ”Julekalender til voksne”. Forfatteren og entertaineren oplever julen som en kontrastfyldt tid, der både indeholder barndommens glæde og voksenlivets sorg
Henrik Højlund er præst i den aarhusianske valgmenighed Aarhus Bykirke. Og skulle man tro, at han har travlt i julen, så tager man fejl. Hvert år ser han frem til, at julefreden sænker sig, for den nyder han i fulde drag. I sin ungdom mistede han juleglæden, men gennem hans børn er den kommet stærkt tilbage
Kim Fogt bor på Nørrebro i København, der sammen med hans kone og 16 måneder gamle søn, danner rammerne for dagligdagen og hjemmet. Da han selv var barn, blev han anbragt uden for hjemmet. Og selvom man jo ikke bliver anbragt for sjov, var det altid rart at vende hjem til jul
Han er ikke vokset op i en troende familie, men alligevel er Niklas Vibe Lund i dag fritidsforkynder i Indre Mission. Troen kom til ham efter hans konfirmation for cirka fem år siden. Så hvordan er det at vende hjem til jul, når resten af familien tror næsten lige så meget på Jesus som på julemanden?
Tv-værten Christian Degn, der er kendt fra programmer som “Hammerslag” og “Alt det min far ikke har lært mig”, har så længe, han kan huske, fejret jul på præcis samme måde. Bortset fra ét enkelt år
Der bliver diskuteret en masse, når Anders Stjernholms familie holder jul: Hvorfor skal der synges så meget om Jesus? Er boligskatten retfærdig? Og hvis tur er det i Matador? Alligevel glæder komikeren og religionskritikeren sig til at vende hjem til jul
Sangerinden Katinka Bjerregaard flyttede hjemmefra som 19-årig, men indtil hun flyttede sammen med manden Daniel, var det stadig barndomshjemmet på Christianshavn, hvor hun virkelig kunne være sig selv
Selvom Özlem Cekic er vokset op i et muslimsk hjem, har julen fået en vigtig betydning for hende. For julemåneden handler, ligesom ramadanen, om at binde mennesker sammen og finde tilbage til det væsentlige i tilværelsen
Valentine Parnas studerer antropologi på Københavns Universitet og var sidste år på udveksling i Australien. Det betød, at hun skiftede familiens sædvanlige julerejse til Schweiz ud med Sidneys bagende sol - men i år krydser hun fingre for, at julen kan blive, som den plejer
På trods af coronarestriktioner er der intet til hinder for, at man holder Lucia, mener Dorte J. Thorsen, der netop har forfattet en ny bog om julens traditioner og deres baggrund, og hvordan man kan sætte julen ind i en corona-tilpasset ramme
Bag den anerkendte danske drag queen Brynhildr the ViQueen står 25-årige Rasmus Frederiksmose. I år skifter han for første gang familiejulen ud med en aften som værtinde på et bingoarrangement til fordel for enlige og ensomme
Covid-19 har lavet om på meget i det forgangne år – også den måde som julen bliver fejret i vores søsterlandes kirker i Danmark. Præst ved Gustafskyrkan Thomas Stoor fortæller om julen normalt og i år i den svenske Gustafskyrkan i København
Peder Thyssen er gade- og korshærspræst ved siden af sit virke som sognepræst ved Odense Domkirke. Hele året opsøger han og stiller sig til rådighed for udsatte mennesker på gaden, men for de udsatte er særligt julen en svær tid. For de, der ikke kan vende hjem, træder han i hjemmets sted
For grønlandskfødte Inuuteq Storch har betydningen af, hvad et hjem er, forandret sig over tid. Alligevel ved den 31-årige kunstner, at hans hjerte tilhører naturen
Ingrid Anks datter Johanne er en kræsen ung dame. Det har gennem tiden ført til mange diskussioner over spisebordet – også til jul. Løsningen er blevet et maksimalistisk julemåltid, hvor der er plads til alle
Sognepræst Poul Joachim Stender har gennem tiden fejret jul flere steder i verden. Men på trods af plasticjuletræer, larmende aircondition og blæksprutter på julemenuen, har han følt sig hjemme
23-årige Snorre Pedersen vil menneskeliggøre vores billede af hjemløse. Derfor har han startet organisationen Hjælp Din Næste, som blandt andet deler julegaver ud til folk, der lever på gaden
Peter Kofods barndomshjem indeholder mange juleminder: Fra snestormen i 2010 til julegåsen, som han i mange år selv slagtede. Men i år er det sidste gang, at politikeren vender hjem til det gamle hus på Bornholm
Efter sin mands død oplevede biskop Marianne Gaarden, hvordan det at rejse ud også kan være en hjemkomst. For hvis man bliver mødt af hjerterum og hjertevarme, betyder det ikke så meget, hvor i verden man er
Mange forbinder julefejringen og juleaften med en lang række urørlige traditioner, hvor træet vi pynter, maden vi spiser og salmerne vi synger skal være, som det plejer. Der bliver dog løbende forfattet og komponeret nye smukke julesalmer verden over, men slår de nye julesalmer an og har de potentiale til at blive klassikere, som vi også synger om 50 eller 100 år?
26-årige Jonas Risvig, instruktør og aktuel med anden sæson af ungdomsserien Centrum, tog som ung barndomshjemmet for givet. Men i dag er hans ungdomsunivers en rød tråd i hans film
Kristendom.dk sætter denne jul fokus på det at vende hjem i december - hvad det end kan betyde og indebære. Følg med her hver dag indtil juleaftensdag og læs beretninger fra 24 fremtrædende danskere om, hvad det betyder for dem at vende hjem til jul
De nye salmedigtere både i Danmark og i udlandet skriver også julesalmer. En af de nye, danske salmedigtere er Iben Krogsdal, som i 2009 skrev en julesalme, der lige så stille har bredt sig til mange af landets kirker og menigheder. Men hvor får salmedigteren sin inspiration fra?
Allehelgen nærmer sig. Kristendom.dk har derfor talt med fire bedemænd om døden. På Samsø er Rikke Holm den eneste bedemand, og hun mener, at man skal være bedre til at tale åbent om døden uden at pakke det ind – både med børn og voksne
Den 31. oktober er det halloween, og det betyder græskar, uhygge og slik i bunkevis. Men i år betyder det også mundbind, afstandskrav og drive-in-spøgelseshuse. Se hvordan halloween-forberedelserne tager sig ud forskellige steder i verden
Allehelgen nærmer sig. Kristendom.dk har derfor talt med fire bedemænd om døden. ”Der kommer en fysisk og psykisk regning, hvis ikke vi kan holde ud at være i døden. Omvendt kan troen gøre en stor forskel i positiv retning,” mener Lykke Rømer, der er bedemand i Odense
Allehelgen nærmer sig. Kristendom.dk har derfor talt med fire bedemænd om døden. Erik Thuesen, der er bedemand ved Herning, har selv fået et stærkere forhold til både sin egen tro og kirken, efter han blev bedemand for fem år siden
Allehelgen nærmer sig. Kristendom.dk har derfor talt med fire bedemænd om døden. Sille Kongstad, der står bag Bededamerne på Frederiksberg i København, mener, at alle begravelser skal være unikke og tilpasset det menneske, der skal tages afsked med
Kristi himmelfart er ikke kun beskrevet i Bibelen. Koranen fortæller også om himmelfarten som et mirakuløst vidunder. Derfor burde muslimer og kristne være sammen om at fejre himmelfarten, mener islamkender og tidligere imam Ahmed Akkari
Vi kan takke Helligånden for kristendommens udbredelse i verden, ligesom den har præget vores syn på blandt andet folkeånd. Men hvad ved vi egentlig om ånden, der dalede ned fra himlen som tunger af ild, og som kan blive kirkens svar på stadigt flere danskeres spirituelle søgen?
Pinsebudskabet er, at Ånden ikke kun befinder sig udenfor alt, i himlen, men også har taget bolig her i verden som den bestemte ånd, vi kender fra fortællingen om, hvad Jesus sagde og gjorde i levende live, skriver domprovst i København Anders Gadegaard i sine refleksioner over pinsen
Hvor godt har du styr på de bibelske fortællinger om pinsen? Hvad er Helligånden for en størrelse? Og hvordan var det nu, pinsekirken opstod? Test din viden her!
I kirkens lange historie har det ofte set ud som om, at Ånden havde forladt den, og alt var gået i stå. Sådan er det også nu efter mange måneder med låst dør. Men Ånden har ikke forladt os, skriver sognepræst Nana Hauge i anledning af pinsen
Gud ønsker ikke, at vi skal gå glip af noget eller være ringere stillet end de første disciple. Helligånden er kommet, for at vi også i vores kultur og med vores udtryksmåde kan opleve og erkende, at Gud er til stede iblandt os, skriver generalsekretær i FrikirkeNet Mikael Wandt Laursen
Det særlige ved kristendommen er dens forståelse af Gud. Gud er treenig, hvilket vil sige, at Gud giver sig til kende som tre personer: Som Skaberen, som Sønnen, Jesus Kristus, og som Helligånd. Hvad vil det så sige?
Coronakrisen er alvorlig men har også skabt god tid til fordybelse og refleksion over, hvad der er vigtigt for os. Forfatter Shosha Raymond håber, at vi bliver bedre til også at tage os god tid, særligt til at passe på hinanden og naturen, også i en travl hverdag uden corona, lockdown og karantæne
Forårets konfirmationer er udskudt på grund af corona. Kirkerne er lukkede. Mange præster i Danmark tænker over hvordan de, på anden vis, kan markere de mange konfirmationer der skulle have været.
I Danmark har den vilde natur trange kår, og flere arter risikerer at uddø. Men det er ikke urealistisk, at der efter coronakrisen er lysere tider på vej, mener TV-kok og naturforkæmper Nikolaj Kirk
Hvor var den opstandne Jesus mellem påskemorgen og himmelfarten? Og hvad foretog hans disciple sig? Evangelierne fortæller os meget lidt. Vi prøver med denne artikel at samle op på de få oplysninger
Der findes et væld af forskellige forestillinger om engle. Hvem er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres funktion? Og hvilken rolle spiller de i nutidens kirker? I den katolske kirke er der et nært og personligt forhold til englene, fortæller andenpræst i den katolske domkirke Jan Hansen
Hvorfor er det at vi fejrer påskedag som glædens dag i kirken? På påskedag opstod Jesus efter at have været død i tre dage. Læs om påskedag her
Bibelens fortællinger går igen på tværs af forskellige kirkeretninger, men ligesom der er ligheder mellem de måder, historierne genfortælles, kan de på forskellig vis sættes i en nutidig kontekst. Derfor har kristendom.dk bedt repræsentanter fra forskellige kirkeretninger om at reflektere over påskens budskaber
Camilla Johnson har oplevet at føle sig forladt af Gud, da hun i sine år i Faderhuset oplevede Gud som en hård dommer. I dag hjælper hun andre med at gøre op med negativ social kontrol, og selvom hun har forladt menigheden, har hun ikke mistet troen
For få årtier siden var langfredag en lukkedag, hvor intet måtte holde åbent. Langfredag var en sørgedag, der skulle minde den dag, Jesus blev korsfæstet. Læs om langfredag her
Det siges, at enhver moder elsker sit barn, men når man læser Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman ”Den, der lever stille”, kommer man i tvivl. På trods af, at hun ikke fik den fundamentale kærlighed, som forældre bør give, har hun skabt sin egen vej