Her vises alle artikler fra De kristne højtider
Synd, Satan og Helvede er alle begreber, der hører kristendommen til. Det er samtidig også del af årets tema i Dystopia Haunted House i Vejle, der bruger Dantes "Inferno" som ramme til at skræmme sine gæster. Men hvorfor kan elementer fra kristendommen være så skræmmende?
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den fjerde i rækken er hospitalspræst på Sjællands Universitetshospital i Køge, Linda Ishøj Frederiksen
Med til de mange korværker, der forbindes med allehelgen, hører den store tyske komponist Johannes Brahms’ ”Ein deutsches Requiem”. Selve titlen henviser til den katolske sjælemesse for de døde, men indholdet i Brahms’ værk er protestantisk. Det er nemlig ikke tænkt som musik for de døde, men som trøst til de efterladte – til dem, der er i sorg
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den tredje i rækken er præst i Herlufsholm Kirke, Thomas Emil Horneman-Thielcke
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den anden i rækken er teolog, forfatter, medlem af Tænketanken Eksistensen og rådgiver i NEFOS, Liselotte Horneman Kragh
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den første i rækken er sognepræst i Korning og Løsning sogne Sune Skjold Skarsholm
Christian Roar Pedersen er sognepræst og debattør. I hans sankthanstale, som du kan læse her, kalder han på et opgør med traditionen med, at en kvindefigur brændes på bålet sankthansaften
Højtiden sankthans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni. I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag. Bliv klogere på sankthansfejringen her
Store bededag er en helligdag, hvor danskerne kan blive hjemme i familiens skød og holde fri. Det er blevet en bededagstradition at spise varme hveder aftenen forinden, og den tradition er flere hundrede år gammel. Men hvorfor spiser vi de hvide, nybagte hveder, og hvorfor hedder det store bededag? Få svaret og læs mere om historien bag dagen i temaet her
I takt med, at verden bliver mere og mere kaotisk, er der opstået et naturligt behov for nærvær og fordybelse, mener sognepræst Poul A. Beck. Det nærvær kan ifølge ham findes ved at åbne sig for Helligåndens fylde, hvilket han inviterer sine læsere til med bogen ”Tag Ånden ved hånden”
Døden og dens allierede måtte påskedag vige for den kærlighed, hengivelse og tilgivelse, som Jesus kom med. Da Jesus til sidst gav sig hen for os alle, formåede graven ikke at holde ham fast. Den måtte slippe ham, skriver biskop Henrik Wigh-Poulsen i sin påskeprædiken
Her bringes et uddrag af teolog og forfatter Jakob Brønnums digtsamling Den sidste passion (Forlaget Eksistensen, 2017), hvor digteren skriver videre på påskens begivenheder med eksistentielle og poetiske perspektiver. Digtene er udvalgt i samarbejde med forfatteren.
Da alle er afsløret som forrædere og fornægtere, tager Jesus brødet, takker og giver dem det. Så tager han ordet og festen og giver dem sig selv. Han giver sig til Judas og til alle os andre, der lige så godt kunne være Judas, skriver biskop Marianne Christiansen
2. påskedags beretning finder sted i tiden umiddelbart efter påskemorgen: To af Jesu disciple er på vej til Emmaus, da en fremmed person kommer og følges med dem. De drøfter, hvad der er sket i påsken, og hvad det betyder
Da kvinderne påskedag gik hen til Jesu grav blev de fyldt med rædsel, da en engel fortalte dem, at Jesus var genopstået. Påskedag markerer både det håb, opstandelsesbudskabet bragte med sig, men også følelser som angst og frygt for det irrationelle
Langfredag skulle have været kulminationen på den opbyggede spænding og opfyldelsen af alle de forventninger, som folk havde til Jesus. I stedet bliver det verdens undergang – en sand tour de force i lidelse og fornedrelse og tortur, død og mørke.
I det gamle KFUM-hus ved siden af Sundby Kirke på Amager kan man i påsken opleve påskens fortælling formidlet gennem sanseteater, der snakker til øjnene, ørene, smagssansen og følesansen, når dansere og skuespillere tager børn og voksne med på en rejse gennem alle påskens dage
"Skærtorsdag holdes på fællesskabets grænse, fordi fællesskabet er ved at gå i stykker på grund af Judas’ forræderi. Og ikke mindst, fordi perspektivet også er, at Jesus om 24 timer vil være blevet henrettet. Derfor er dagen også et spejl af vores helt almindelige vilkår, som vi måske ikke tænker over så ofte: Vi gør det ene eller det andet sammen og for hinanden – og så lige bagefter er vi væk." Studenterpræst Nanna Holm fortæller om Skærtorsdag
Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Men det betyder faktisk noget, hvornår højtiderne ligger, siger præst Vibeke Tuxen.
Fagredaktør Dorte J. Thorsen har i mange år skrevet om højtider og traditioner. Her er hendes bud på, hvorfor højtider stadig fylder så meget i vor tid.
Påskens begivenheder fandt sted for 2000 år siden, og beretningerne om den er skrevet for at udfordre vores forestillingsevne, vores intellekt, vores tro og vores liv. Det har de gjort siden de blev skrevet ned. Så hvordan spejler vi os i påskens beretninger? Hvad kan de sige os i dag? Studenterpræst ved Budolfi Kirke i Aalborg skriver om hver af påskens dage, her palmesøndag.
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi slutter med Pål Kristian Balstad, der er daglig leder og sømandspræst i den norske Kong Haakons Kirke i København.
Jesus kom ikke for at vise os, hvor elendigt menneskelivet er, og hvor lykkeligt det kan blive, hvis bare man har gode evner og magt nok. Han kom for at vise os, at under alle omstændigheder kan livet gå an, mener præst Thea Laukamp.
Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Hvordan kan det være og hvad betyder det for samfundets opfattelse af højtidernes betydning? Sociolog Eva Steensig fortæller
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten betyder for de forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Jarle Tangstad, der er ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, også kendt som Pinsekirken i København
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Hanne Dahl, der er sognepræst i Aalborg Domkirke Budolfi Kirke.
Uanset, om vi har taget prinsessekjole eller hulk-maske på, så genkender Gud os og ser os som dem, vi er. Det mener sognepræst i Sundby Kirke Morten Sternberg, der illustrerer sin pointe ved at holde gemmeleg under en højmesse med temaet fastelavn.
Fastelavn og påske falder først i marts og april i år. Hvordan kan det være? spørger en læser. Professor og dr. theol. i kirkehistorie Kurt E. Larsen svarer
Hvor mange vise mænd var der? Hvad hedder kagen, man spiser i Frankrig til helligtrekonger? Test din viden om helligtrekongersdag og dens historie og skikke
Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider
24. december: B.S. Ingemanns salme "Julen har bragt velsignet bud" er Dy Plambecks yndlingsjulesalme. Hun elsker den livsglæde og jubel, den udtrykker over både Jesusbarnets fødsel og over at man selv er til, skriver hun i dagens julekalenderlåge
23. december: "Vi kan da godt klare smerterne selv. Vi er ikke tøsedrenge”, siger ham med de festligste tatoveringer: ”Men hvis Vor Herre nu så gerne vil, så lad ham slæbe af sted med byrderne. Er det ikke det, julen drejer sig om?" Fængselspræst Bjarne Lenau Henriksen tager os med til juleaftensgudstjeneste i fængselskirken
22. december: Juleaften synger vi ”Velkommen igen, Guds engle små”. Med linjen 'lad julesorgen slukkes' mindes vi dem, vi har mistet. Og de blanke øjne skyldes ikke alene sorgen, men også taknemmeligheden for dem, vi stadig har, skriver præst Thea Laukamp
21. december: "Blomstre som en rosengård" fylder mig med minder og så udtrykker den noget teologisk tankegods, som spænder min forstand så langt ud, at den må briste og blive til tro, skriver sangskriver Jonas H. Petersen
Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider
20. december: Hvad nytter det, at Jesus bliver født i stalden i Betlehem tusinde gange, hvis han ikke også bliver født i dit hjerte. Det er præcis den tanke, jeg tror, Brorson har haft, da han skrev salmen, skriver journalist og katolik Iben Thranholm
19. december: Julen er de knuste hjerters store fest. For lyset, der blev tændt i Betlehem for over 2000 år siden, brænder stærkest dér, hvor der er allermørkest, skriver operasanger Jens-Christian Wandt
18. december: For skuespiller Sofie Gråbøl kan nogle julesange blive for højstemte og moraliserende, men ikke H.C. Andersens ”Barn Jesus i en krybbe lå.” Den inviterer hende med i stalden julenat
Hvordan var det at holde jul i "de gode, gamle dage"? Stemmer det overens med det romantiske billede, man kan have? Kristendom.dk har allierede sig med en forsker fra Nationalmuseet for at blive klogere på årets sidste dage i forgangne tider
17. december: Grundtvigs salme "Velkommen igen, Guds engle små" har flere lag i sig og tager de blandede følelser, man kan have i juletiden, alvorligt, fortæller biskop og kongelig konfessionarius Henrik Wigh-Poulsen
16. december: Der er Grundtvig for fuld udblæsning i salmen "Blomstre som en rosengård", mener generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen. Her fortæller hun om salmen, som er en videredigtning af søndagens tekst fra Esajas' Bog og emmer af mellemøstlig mystik og hemmelighedsfuldt sprog
15. december: Sanger Stig Rossen synes, at "Glade jul" passer lige ind i hans kristne tro og i følelsen af julefreden, der sænker sig. Mød ham i dagens julekalenderlåge.
For fjerde år i træk inviterer 39-årige Nancy Maati til fælles jul i Holbæk. For hende er julen en tid, hvor ingen mennesker skal sidde alene, og derfor arrangerer hun i år jul for 100 mennesker
14. december: Mørket er til stede i sangen, som den er i vores liv. Men vi må og skal leve med både sorg og glæde på samme tid. Det synger vi om i denne sang som i andre salmer under julen, og selve det at synge sammen hjælper, skriver journalist Charlotte Rørth
13. december: Når piger klædt i hvidt går luciaoptog, er det mystisk og magisk, fortæller billedhugger Ingvar Cronhammar. Her fortæller han om, hvorfor han bliver rørt af sangen om Santa Lucia og om hans værk, hvis titel henviser til myten om den sicilianske helgen Lucia
12. december: For skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har den klassiske julemusik altid fyldt hjemmet, da moderen sang i kor. I dag bliver det først rigtigt jul, når hun har været i kirke og sunget "Dejlig er jorden"
11. december: Jeg kan aldrig synge "Den yndigste rose er funden" uden at tænke på de mennesker, der kom til en bestemt bisættelse for at tage afsked med en stilfærdig gammel nabo og vise hans kone, at hun ikke var alene i verden, fortæller salmedigter og tidligere præst Lisbeth Smedegaard Andersen
Den 13. december fejrer man Sankt Lucia, en italiensk helgen med en tragisk historie. Få baggrunden for den lysende højtid på blot halvandet minut
10. december: En af Grundtvigs julesalmer giver folketingsmedlem Bertel Haarder (V) en klump i halsen og får ham til at tænke på barndomsminder. Her fortæller han om, hvorfor den betyder så meget for ham
9. december: Gispende efter vejret bevæger vi os stadig hurtigere og hurtigere, mens vi igen og igen brøler: ”Nu’ det jul igen”. Og jeg fornemmer igen den frygtelige sandhed. Mit liv løber fra mig. Det er min 62. jul. Jeg kan ikke følge med, skriver præst Poul Joachim Stender