Her vises alle artikler fra De kristne højtider
Hvordan skal man forholde sig til det afgørende i den kristne tro - Jesu opstandelse påskemorgen? Var det en illusion eller en historisk begivenhed? Hvilken betydning har opstandelsen for kristendommen? Kristendom.dk ser på fem forskellige tolkninger
Opstandelsen er en af de vigtigste historier i kristendommen, men fortællingen dukker også op mange steder uden for kirken. Særligt i fantasygenren ser man opstandelse gang på gang. Hvad er det opstandelsesfortællingen kan, og hvad gør det, at den genopstår som moderne popkultur?
Bibelens påskefortælling bringer tidener om håb. Men hvor er håbet, når man er blevet rystet helt i sin kerne eller befinder sig på livets yderste kant? Sygehuspræsterne Linda Ishøj Frederiksen og Katrine Louise Raun reflekterer over påsketidens håb
For Mai Villadsen spejler påskens håb et politisk håb om, at mennesker i fællesskab kan overvinde vor tids store udfordringer
For musiker Jonas H. Petersen fra Hymns from Nineveh kan de mørke vintermåneder være svære, og derfor begynder han allerede tidligt at lægge mærke til forårstegn. For foråret kommer altid, og det er vigtigt at huske, når pandemien påvirker det udøvende liv som musiker
Corona-pandemien er et globalt eksistentielt reality-check. Først døde vores kulturs tro på Gud, så socialismen og nu – individualismen? Forstår vi nu, at vi har brug for fællesskabet for at overleve? spørger sognepræst Josefine Mikuta Poulsen i sine refleksioner over påskens håb
Kristendom.dk sætter denne påske fokus på håb. I dagene op til påske og i påskedagene bringer vi interviews med en række mennesker, der sætter ord på, hvad håb er for dem. Følg med i alle artiklerne her
Jesu opstandelse fra de døde sender et varsel om håb, der sprænger alle grænser, skriver valgmenighedspræst Henrik Højlund
Filosof og formand for Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl er optimist. For ham er påsken en anledning til at genopdage den sublime norske natur, der minder ham om hvor lille mennesket er. Derfor giver demokratiet og fællesskabet ham håb
”Troens sted de brune enge; det er stedet for det, der er lovet os, men som endnu ikke er indtruffet,” skriver sognepræst Thea Emilie Laukamp Nielsen
Holbæks 28-årig borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (A) mærker håb i fællesskabet, og når hun taler med dem, hun holder af. Det er der netop tid til i påsken
Til den traditionelle danske påskefrokost hører lam, æg og sild foruden de våde varer. Bag denne mad og drikke gemmer sig en fortælling om et protestantisk bondesamfund i udvikling. Påskebordets udformning og de traditioner, der endnu hænger ved, fortæller os noget om livets indretning gennem tiden
Stilhed, bøn og meditation var vigtige praksisser for ørkenfædrene, men nutidens mennesker kan også have gavn af at de åndelige øvelser. ”Så kan vi høre, hvad Gud hvisker til os,” siger den svenske domkyrkokaplan Ulf Lindgren
For forfatter Dy Plambeck kan det give håb, når livet tager en uventet drejning, og der sker noget, man ikke kunne have forestillet sig. Samtidig er foråret også en tid for forventning, der peger mod de lysere tider og dermed forhåbning
Hver fredag toner musiker Katrine Muff Enevoldsen frem på DR's "Fællessang - hver for sig". Det er med god grund, for det er i fællesskab og sang, hun finder håb
Både ørkenvandringer, valfarter og rejsen mod det indre i os selv kan styrke troen. Det oplever den danske katolik Virginia Høhling, når hun rejser på valfart til den sydfranske by Lourdes
Munke- og nonneordnerne, der gennem tiden har været en del af kristen livsførelse over hele verden, udspringer af ørkenfædrenes isolerede levevis
I løbet af kristendommens historie har både mandlige og kvindelige ørkenvandrere spillet en rolle. Men hvem var de, og hvilken funktion havde de?
Under coronakrisen er hele verden på en slags ørkenvandring, sagde pave Frans i sin påskeprædiken sidste år. Men hvad betyder det at være på en ørkenvandring?
I et år har mennesker verden over levet i coronavirussens skygge. Nedlukning, isolation og hjemmearbejde er blevet hverdag. Også trossamfund har måttet tilpasse sig situationen.
I flere sydeuropæiske lande er den katolske faste ikke længere forbeholdt de troende, og at faste bliver et personligt valg om afholdenhed fra alt fra kaffe til Facebook. At bibeholde kulturkatolske traditioner sådan kan være en måde at værne om kulturelle rødder og gøre dem til sin egne igen
Fastelavn markerer den sidste aften før fasten, som man fejrer ved at spise lækker mad, slå katten af tønden og klæde sig ud. Udklædning kendes især fra halloween, karnevaller og maskeballer, men spiller også en vigtig rolle for kirkelige overgangsritualer. Hvorfor klæder man sig ud til fastelavn og hvilken rolle spiller udklædning for religiøs praksis?
Den kristne faste, der varer 40 dage op til påskesøndag, indledes i dag på askeonsdag. Symbolikken kan virke nedslående men kan også give håb, mener fagredaktør Dorte J. Thorsen, der gennem mere end et årti har skrevet om kristne traditioner og højtider
Kristne verden over praktiserer fasten, men giver det overhovedet mening at faste under en corona-pandemi, hvor vi i forvejen lider mange afsavn? Ja, siger to katolikker, der faster sammen
De traditionelle Mardi Gras-fejringer i New Orleans er blevet aflyst af hensyn til pandemien, men nogle indbyggere har fundet andre måder at bibeholde karnevallet på. Se billederne fra et utraditionelt Mardi Gras, der gør det muligt for folk at overholde afstandskrav og coronarestriktioner
Søndag den 14. februar fejrer romantiske sjæle verden over valentinsdag. Kærestepar køber plysdyr, buketter og chokolade til hinanden for at vise deres hengivenhed. Selvom coronapandemien i år kaster sin skygge over de lyserøde festligheder, er det for mange vigtigt at prioritere kærlighedens dag
I disse dage skal man væbne sig med tålmodighed, hvis man vil sætte tænderne i en af bageriernes lækre fastelavnsboller. De cremefyldte kager er nemlig populære som aldrig før, og særligt i hovedstadsområdet melder bagerierne om ekstremt lange fastelavnsbollekøer. Men hvorfor spiser man overhovedet fastelavnsboller? Bliv klogere her
Hun er vant til den lille forsamling juleaften, så i det henseende er årets jul ikke så usædvanlig for hende. Men intet er alligevel helt som det plejer. I dette afsnit af julekalenderen reflekterer formanden for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, over, hvad det vil sige at vende hjem til jul midt i en pandemi
Julen bliver ikke som den plejer, og det er både godt og dårligt, mener radiovært Iben Maria Zeuthen. For selvom corona udstiller alverdens ensomhed, så er der også en vigtig lærestreg at hente: Vi kan ikke altid skabe den perfekte jul
Når vi har for travlt med at købe gaver og åbne chokoladekalendere, så glemmer vi, hvem julen egentlig handler om. Julen er nemlig meget mere end glaserede æbler og ”Fars fede juleferie” – jul er også Jesus i krybben, skriver forfatter Marlene Torm Gertsen
Det er snart 20 år siden, at han brød med Jehovas Vidner og opgav forholdet til væsentlige dele af sin familie. Den dag i dag er Kristian Molbo 39 år, tingene er ved at falde på plads, og han er klar til at blive far. Nu står julen for døren, og glæden ved de nære familierelationer er begyndt at dæmre for ham. Men hvad er jul og hjem for den, hvis familie afviser at holde jul og at have kontakt til én?
For podcastvært og kulturjournalist Lucia Odoom er jul ikke noget, der nogensinde er foregået på samme måde. Men en ”magisk” oplevelse til julemesse i Paris bragte hende tættere på, hvordan hun vil skabe sine egne traditioner
Sigurd Barrett har skrevet et væld af børnebøger og julesange til de mindste. Nu er han aktuel med sin første voksenbog ”Julekalender til voksne”. Forfatteren og entertaineren oplever julen som en kontrastfyldt tid, der både indeholder barndommens glæde og voksenlivets sorg
Henrik Højlund er præst i den aarhusianske valgmenighed Aarhus Bykirke. Og skulle man tro, at han har travlt i julen, så tager man fejl. Hvert år ser han frem til, at julefreden sænker sig, for den nyder han i fulde drag. I sin ungdom mistede han juleglæden, men gennem hans børn er den kommet stærkt tilbage
Kim Fogt bor på Nørrebro i København, der sammen med hans kone og 16 måneder gamle søn, danner rammerne for dagligdagen og hjemmet. Da han selv var barn, blev han anbragt uden for hjemmet. Og selvom man jo ikke bliver anbragt for sjov, var det altid rart at vende hjem til jul
Han er ikke vokset op i en troende familie, men alligevel er Niklas Vibe Lund i dag fritidsforkynder i Indre Mission. Troen kom til ham efter hans konfirmation for cirka fem år siden. Så hvordan er det at vende hjem til jul, når resten af familien tror næsten lige så meget på Jesus som på julemanden?
Tv-værten Christian Degn, der er kendt fra programmer som “Hammerslag” og “Alt det min far ikke har lært mig”, har så længe, han kan huske, fejret jul på præcis samme måde. Bortset fra ét enkelt år
Der bliver diskuteret en masse, når Anders Stjernholms familie holder jul: Hvorfor skal der synges så meget om Jesus? Er boligskatten retfærdig? Og hvis tur er det i Matador? Alligevel glæder komikeren og religionskritikeren sig til at vende hjem til jul
Sangerinden Katinka Bjerregaard flyttede hjemmefra som 19-årig, men indtil hun flyttede sammen med manden Daniel, var det stadig barndomshjemmet på Christianshavn, hvor hun virkelig kunne være sig selv
Selvom Özlem Cekic er vokset op i et muslimsk hjem, har julen fået en vigtig betydning for hende. For julemåneden handler, ligesom ramadanen, om at binde mennesker sammen og finde tilbage til det væsentlige i tilværelsen
Valentine Parnas studerer antropologi på Københavns Universitet og var sidste år på udveksling i Australien. Det betød, at hun skiftede familiens sædvanlige julerejse til Schweiz ud med Sidneys bagende sol - men i år krydser hun fingre for, at julen kan blive, som den plejer
På trods af coronarestriktioner er der intet til hinder for, at man holder Lucia, mener Dorte J. Thorsen, der netop har forfattet en ny bog om julens traditioner og deres baggrund, og hvordan man kan sætte julen ind i en corona-tilpasset ramme
Bag den anerkendte danske drag queen Brynhildr the ViQueen står 25-årige Rasmus Frederiksmose. I år skifter han for første gang familiejulen ud med en aften som værtinde på et bingoarrangement til fordel for enlige og ensomme
Covid-19 har lavet om på meget i det forgangne år – også den måde som julen bliver fejret i vores søsterlandes kirker i Danmark. Præst ved Gustafskyrkan Thomas Stoor fortæller om julen normalt og i år i den svenske Gustafskyrkan i København
Peder Thyssen er gade- og korshærspræst ved siden af sit virke som sognepræst ved Odense Domkirke. Hele året opsøger han og stiller sig til rådighed for udsatte mennesker på gaden, men for de udsatte er særligt julen en svær tid. For de, der ikke kan vende hjem, træder han i hjemmets sted
For grønlandskfødte Inuuteq Storch har betydningen af, hvad et hjem er, forandret sig over tid. Alligevel ved den 31-årige kunstner, at hans hjerte tilhører naturen
Ingrid Anks datter Johanne er en kræsen ung dame. Det har gennem tiden ført til mange diskussioner over spisebordet – også til jul. Løsningen er blevet et maksimalistisk julemåltid, hvor der er plads til alle
Sognepræst Poul Joachim Stender har gennem tiden fejret jul flere steder i verden. Men på trods af plasticjuletræer, larmende aircondition og blæksprutter på julemenuen, har han følt sig hjemme
23-årige Snorre Pedersen vil menneskeliggøre vores billede af hjemløse. Derfor har han startet organisationen Hjælp Din Næste, som blandt andet deler julegaver ud til folk, der lever på gaden
Peter Kofods barndomshjem indeholder mange juleminder: Fra snestormen i 2010 til julegåsen, som han i mange år selv slagtede. Men i år er det sidste gang, at politikeren vender hjem til det gamle hus på Bornholm