I princippet er nytåret en verdslig begivenhed, hvor det ene år afløses af et andet. Alligevel fejrer de fleste kirker også det verdslige nytår med en speciel nytårsgudstjeneste om eftermiddagen den 1. januar. I det store tema om nytår kan du læse mere om traditioner ved årsskiftet
Hvert år sker der nye ting i folkekirken, som får danskerne til at diskutere. Hvad vil vi huske tilbage på fra 2017? Sognepræst Lars Gustav Lindhardt ser tilbage på tre vigtige kirkedebatter fra året der gik
Et nyt år, tre bønner, tre forskellige kirkeretninger. Folkekirkepræst Christian Roar, ortodoks præst Poul Sebbelov og katolsk præst Daniel Nørgaard har skrevet hver deres bøn, som du kan bruge ved tærsklen til 2018
Hvor stammer nytårstraditionerne fra? Hvilke salmer hører til nytåret? Hvorfor fejres nytåret i kirken? Bliv klogere eller bliv inspireret ved at gå på opdagelse i kristendom.dk's store nytårstema
Gud vil velsigne Abraham og alle Jordens slægter og skabe et velsignende fællesskab midt i en forbandet verden, skriver generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt
Hvorfor skyder vi fyrværkeri af til nytår? Har vi altid fejret overgangen til det nye år herhjemme, og hvad mente H.C. Andersen egentlig om nytåret? Bliv klogere på årets sidste aften her
Nytår er i de fleste kulturer en verdslig fejring, men velkomsten til det nye år er alligevel bundet op på traditioner, der i både kristendom, jødedom og hinduisme hænger sammen med religiøse ritualer
Hvorfor fyrer vi fyrværkeri af? Hvorfor fik man oprindeligt nytårstorsk til middag nytårsaften, og hvor gammel er nytårstalen? Bliv klogere på nytårets traditioner her
I 2015 håber jeg, forfølgelsen af de kristne tages alvorligt af politikerne. Religionsfrihed er en menneskeret, skriver sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen
Gartneren er et spejlbillede på Jesus, vores livs bedste ven, der tålmodigt, overbærende og tillidsfuldt går i forbøn for os - ikke mindst når vi dømmer os selv, skriver baptistpræst Poul A. Beck
Pave Frans gør det klart for os alle, at vi må vove os ind i det felt, hvor det politiske, religiøse, historiske og nutidige mødes, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl
Hvis jeg skulle ønske noget for de kristne kirker i Danmark i 2015, ville det være at være gæstfri, at blande sig i debatten, at give gavmildt til organisationer og at bede, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Kirken i Danmark mangler et inspirationscenter for menighedsudvikling. Et sådant ville nemlig give kirkerne i Danmark afgørende mulighed for at lære af hinanden, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Brandmænd, politibetjente og læger kalder den første dag i 2013 for relativ rolig. Kampagner og dårligt vejr er en del af forklaringen på få fyrværkeriskader
Listen over det, der udhuler den velfærdsstat, jeg i mit hjem drak ind med modermælken, er så lang, at det kalder på en lykkepille. Den hedder håbet. Tillid, medfølelse, åbenhed, kærlighed, håb og så videre er spontane livsytringer, der sikrer samliv og samvær. De kaldes frem i krise- og konfliktsituationer og skaber etiske normer
Det er tiden for nytårsforsætter. Et af de klassiske handler om at kvitte cigaretterne, og man regner med, at godt halvdelen af alle rygere har et ønske om at holde op. Susanne Henneberg fra Odense er en af dem
Jeg færdes jævnligt blandt afrikanske og asiatiske kirkeledere. De snakker alvorligt om at bryde forbindelserne til folkekirken i Danmark og andre skandinaviske kirker. Hvad skal jeg sige til dem om vor hjemlige måde at læse Bibelen på, spørger professor og missionsteolog Knud Jørgensen
Folkekirken er værd at kæmpe for; især hvis de mange udmeldinger er udtryk for at danskerne ikke ser deres liv og virkelighed reflekteret i den kristendom, der forkyndes i kirken, skriver dansk præst i London Else Hviid
Folkekirken har i dag gjort sig selv til en kirkelig omsorgsforening. Den skal glemme alle sine rundbordssamtaler, vage teologiske betragtninger og dansk middelmådighed, mener virksomhedskonsulent Robert Kronberg, der er bosat i Thailand
Det er heldigt, at man altid kan finde en gudstjeneste i Danmark, men måske kunne danskerne godt bruge det noget mere, skriver nonne Kirsten Stoffregen Pedersen
Når vi træder ind i et nyt år, har vi brug for at orientere os. Derfor har vi brug for kirkens orienteringsritualer, skriver domprovst Poul Henning Bartholin
NYTÅRSPRÆDIKEN "Vi gør både de anderledes troende og os selv uret, hvis ikke vi tør stå ved Ham, vi tror på," sagde biskop Henning Toft Bro i sin nytårsprædiken til det officielle Aalborg i dag
Grib Bibelen, slå op i Ordsprogenes Bog og få hjælp til nytårsforsætter, der holder længere end ugen ud, lyder opfordringen fra forfatter og projektchef hos Bibelselskabet Synne Garff
Biskop Steen Skovsgaard er netop vendt tilbage fra en studieorlov, hvor har studeret sin forgænger, biskop D. G. Monrad. Som en eftertanke ved indgangen til det nye år gengiver han hermed nogle af Monrads tanker om tro, sorg og lidelse
Jeg håber, jeg kan bevare håbet og troen på en måde, så jeg kan kæmpe for det menneske, som måske føler sig ladt meget alene i sorgen, skriver ph.d. og fakultetsleder Jørn Henrik Olsen
Den græske nytårskage er opkaldt efter Sankt Basileios den Store, som var kendt for sit arbejde for de fattige. Som symbol på det er der bagt en mønt inden i kagen
Hvad skal der til, for at folkekirken bliver fantastisk i stedet for bare god? Biskop Steen Skovsgaard giver sit bud på fem forhold, der kan bane vejen
Begynd det nye år med at tage udgangspunkt i det, du allerede har og derfor ikke skal kæmpe for: Guds kærlighed, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl
Af Dorte Remar, Karin Dahl Hansen og Else Marie Nygaard