Min bøn til fremtiden

Shosha Raymond: Travlhed gør os blinde for omsorg og nærvær

Forfatter Shosha Raymonds bøn til fremtiden er, at vi bliver bedre til at være opmærksomme på hinanden og naturen omkring os. "Det sted, vi bevæger os rundt i, fortjener at blive behandlet ligeså godt som vores egne kroppe. Det tror jeg godt, vi kan komme til at glemme eller underkende,” siger hun. Foto: Birgitte Trankjær

Coronakrisen er alvorlig men har også skabt god tid til fordybelse og refleksion over, hvad der er vigtigt for os. Forfatter Shosha Raymond håber, at vi bliver bedre til også at tage os god tid, særligt til at passe på hinanden og naturen, også i en travl hverdag uden corona, lockdown og karantæne

Nye virtuelle arbejdsformer, hjemmetid, social afstand og en tom kalender. Coronatiden har vendt op og ned på hverdagslivet for de fleste, og mange danskere er blevet tvunget til at justere deres vante livsrytme. Den forandrede hverdag har dog også foræret os en pause til at mærke efter, hvad der er vigtigt for os.

Hos forfatter Shosha Raymond er pausen blevet genstand for refleksion. Især er det blevet tydeligt for hende, at hverdagslivet før coronakrisen var præget af travlhed og for lidt tid til det vigtige:

”Generelt har vi for travlt. Der er mangel på tid til fordybelse. Der er mangel på tid til at passe på sig selv og mangel på tid til at passe på andre. På en eller anden måde er vi alle sammen spændt ud mellem mange forskellige livsområder, og derfor bliver det svært egentlig at dykke ned i noget af det ordentligt,” siger hun.

Fordi hverdagen har forandret sig, oplever Shosha Raymond, at hun nu har fået meget mere af den tid, som hun før savnede. Tiden bliver brugt på være mere nærværende og omsorgsfuld, og det er også her, hendes bøn til fremtiden ligger:

”Omsorg er et kerneord for mig. Vi skal blive bedre til at placere omsorgen meningsfuldt, så vi ikke placerer den overfladisk. Og vi skal blive bedre til at være nærværende, det tror jeg er grundlæggende vigtigt for os alle sammen. Nærværet kan nemt gå tabt i en normalt stresset hverdag. Vi skal huske at stoppe op og være mere til stede. Jeg tror, vi kan mærke, når vi gør det vigtige, og det skal vi blive bedre til at lytte til,” siger hun og uddyber:

”Jeg tror godt, vi ved, at det er relationen til vores forældre, vores børn eller vores venner, som er vigtig for os. Vi ved godt, at det er vigtigt at kunne give os selv tid til at tage i skoven og lave snobrød, selvom det ikke er med til at producere et eller andet. Vi ved, hvad der er vigtigt, men vi kan være så meget i gang med alt muligt, at vi slet ikke er opmærksomme på det.”

Man skal træne sin evne til at se hinanden
I Shosha Raymonds debutroman 'Stillezone' fra 2018 er fortællingen nærværende og sanselig, og det bliver særligt tydeligt i skildringen af hovedpersonens kærlighed til naturen. For Shosha Raymond er det vigtigt, at vi ikke kun er nærværende og drager omsorg for hinanden men også for vores jord:

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi passer på hinanden, på os selv og vores egne systemer, og det er ligeså vigtigt, at vi passer på planeten og drager omsorg for den,” siger hun.

Vi skal blive bedre til at udvide cirklen af omsorg til også at gælde jorden, og det bliver nemmere, hvis vi tænker på naturen som en forlængelse af vores egen krop, mener Shosha Raymond:

”Det var meget min oplevelse da jeg skrev 'Stillezone'. Den handler om et landbrugsliv og et liv som leves i samspil med jorden og planterne, hvor der sker en fusion af ens egen krop og det fysiske, man befinder sig i. Det handler om at komme i tanke om, at det sted, vi bevæger os rundt i, fortjener at blive behandlet ligeså godt som vores egne kroppe. Det tror jeg godt, vi kan komme til at glemme eller underkende.”

Nærvær og omsorg er noget, Shosha Raymond praktiserer, både når hun skriver og læser litteratur. Hun mener, at man skal træne sin evne i at se; både at se andre mennesker og at se naturen, for at man på den måde bedre kan værdsætte, hvem og hvad man har omkring sig. Og måske er det i virkeligheden det, det hele handler om. At vi for fremtiden skal blive langt bedre til at åbne øjnene og se. Det er, hvad Shosha Raymond beder både sig selv og andre om at huske på fremover:

”Nærvær, omsorg og det at se og værdsætte hinanden og naturen går flere veje. Det er svært for en enkelt person at gøre det alene. Derfor håber jeg, at vi kan tænke på, hvordan det er, vi møder hinanden og planeten. Hvis vi ikke føler, at vi bliver set, håber jeg, at vi har tillid til at andre vil drage omsorg for os men måske har brug for, at vi fortæller dem, hvordan de skal gøre det. Her får naturen et problem, fordi den ikke, i hvert fald ikke med ord, kan bede os om omsorg. Så måske skal vi oftere spørge os selv, om vi får set ordentlig på både menneskerne og naturen omkring os, for det er svært at tage sig af noget eller nogen, man ikke opdager.”