Interview

Signe Amtoft om ny Kierkegaard-podcast: Der er ikke noget, der er for svært, hvis det blot bliver forklaret ordentligt

”Jeg har virkelig lært meget om mig selv og det at være menneske, ved at arbejde med Kierkegaard. Helt personligt blev jeg også ramt på min måde at date på, som han jo uden tvivl ville have været meget kritisk overfor i sin tid. På den måde kan man faktisk sige, at jeg er blevet mere klog på mig selv som menneske end på selve Kierkegaard ved at dykke ned i hans univers," fortæller Signe Amtoft. Foto: Tue Blichfeldt. Grafik Thumbnail

Selv en dygtig bogorm kan få sved på panden af at dykke ned i Søren Kierkegaards værker. Men holder man ud og knækker koden, er belønningen stor - og man kan blive klogere på, hvordan man er menneske i en verden med Tinder og Twitter

Filosoffen Søren Kierkegaard læses ofte gennem en anden hånd end den, der var hans egen. For han og de pseudonymer, han i sin tid iscenesatte og gemte sig bag, er i manges øjne svært tilgængelig og tilsniger sig faktisk det helt uforståelige. Ikke desto mindre synes der at ligge en dyb og rig skat på bunden at tænkerens eksistensfilosofiske univers, der af utallige Kierkegaard-kendere er blevet nyfortolket og udredt så mange gange, at tænkeren i dag kendes fra Aalborg til Shanghai. Men selv for den kyndigste Kierkegaard-læser, er der mysterier i hans tænkning, som vækker underen og spørgsmål om, hvad i alverden manden mente?

I den nye podcast ”Søren” går tv-, radiovært og forfatter Signe Amtoft i dialog med en række Kierkegaard-kyndige personer i et forsøg på at sætte filosoffens tanker i et nutidigt lys. Hensigten er se på, hvad hans erkendelser kan bruges til i dag: Hvad ville Kierkegaard dog have tænkt om samtidsfænomener som Twitter, Tinder-dating og ikke mindst folkelidelsen angst, der i høj så grad plager ungdommen i velfærdsstatens boble?

Netop angsten var temaet, der ledte Signe Amtoft til Kierkegaards værk ”Begrebet angest” fra 1844. Her stødte hun på en slående genkendelighed, der satte ord på den angst, hun selv oplevede som så invaliderende. Tilstanden kunne få hende til at vige uden om dagligvarebutikker af bare frygt for, hvad der kunne udspille sig af ubehageligheder mellem butikkens fire vægge. Værket blev en stor del af hendes egen bog ”Noter om angst” fra 2019. Men midt i skrivearbejdet og læsningen blev det samtidigt klart, hvordan Kierkegaards tanker i så høj grad kan sætte et menneskeliv i perspektiv – også anno 2020:

”Han er jo en tænker, som skriver udenfor tid og sted, og da det begyndte at give mening for mig, kunne jeg bare mærke, hvor relevante hans tanker er for det samfund, vi ser i dag. Han hjalp mig enormt meget i min angst, og jeg blev overbevist om, at andre også kunne bruge hans tanker, som jeg selv havde gjort det - det skulle bare gøres forståeligt,” forklarer Signe Amtoft.

De uendelige muligheder og de svære valg
For med en støvet oneliner som: ”Gift dig, du vil fortryde det. Gift dig ikke, du vil også fortryde det” rammer Kierkegaard lige i hjertet på vores samtid og i høj grad nutidens ungdom, der står på afgrunden af det frie valg med forestillingen om, at alt er muligt. Men sommetider ledsager det frie valg en følelse af, at det havde været lettere at træffe beslutninger, hvis nu ikke alt faktisk var muligt. De uendelige muligheder synes hos Kierkegaard altså også at betyde lidt det samme som ’intet’, og netop tanken om alt og intet giver angsten gode leveforhold i sindets skyggespil, forklarer Signe Amtoft:

”Vi er nogle gange en generation, der er ved at krakelere under vores eget pres og vores egne forventninger til os selv og andre. Vi står overfor valg hele tiden. Men når man træffer et valg, er der fravalg, og resultaterne af handlingerne er jo umulige at forudsige. Det er en svær erkendelse men også et grundvilkår, som måske giver en gyldig forklaring på, hvorfor så mange kæmper med angst i dag, hvor vi har så mange muligheder og privilegier. Angst er altså også bare, når friheden spændender ben for sig selv.”

Mellem det nyttige og det vanskelige
Med fødderne solidt plantet i DR-byens glasklare folkeformidling, hvor Signe Amtoft har været vært på indtil flere radio- og tv-programmer, bestræber hun sig på at fastholde den forståelige tone i det eller komplekse Kierkegaard-stof. Desuden har hun netop færdiggjort en bachelor i litteraturvidenskab, en uddannelse der var drevet af ren og skær passion for bøger og lærdom. Men på universitetet stødte hun også på nogle ærgerlige gnidninger mellem universitetet og den ’virkelige’ verden. Podcasten ”Søren” kunne netop blive et bud på, hvordan man kan forene de to verdener:

”Der er så mange fordomme om humaniora, om alt det højpandede snak der foregår der. Humaniorastudierne har aldrig været gode nok til at formidle sig selv, men for mig er det åbenlyst, at vi skal gå ind i de her emner og hente guldet. Mange siger, at humaniora ikke bidrager til samfundet, min i min optik er humaniora samfundet,” siger hun.

Og netop fordi Kierkegaards tanker er så relevante for hele fortællingen om det at være menneske, bør der altså være belæg for at sprede hans ord i en let forståelige tone, så flere kan få gavn af hans pointer. Selv forholder Signe Amtoft sig ganske ydmygt til tænkerens egne værker, og derfor læner hun sig i podcasten op af stærke Kirkegaard-kendere, heriblandt sognepræst Pia Søltoft, der har skrevet flere bøger om tænkeren og professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm.

Deres grundige kendskab til filosoffen står altså i podcasten i kontrast til Signe Amtofts SoMe-vante stemme. I fællesskab og med deres personlige hverdagsanekdoter når de frem til, at Kierkegaard nok vender sig i graven over Tinder-dating, sågar også kvindefrigørelse, men at han nok ville have været en sand konge på Twitter, hvor han ville skyde med skarpt med sine samfundsobservationer.

”Jeg har lært virkelig meget om mig selv og det at være menneske ved at arbejde med Kierkegaard. Helt personligt blev jeg ramt på min måde at date på, som han jo uden tvivl ville have været meget kritisk overfor i sin tid. På den måde kan man faktisk sige, at jeg er blevet klogere på mig selv som menneske end på selve Kierkegaard ved at dykke ned i hans univers. Jeg håber, at flere kan få gavn at dette, ved at hans ord spredes på den simple måde, som podcasten forsøger at gøre det. Jeg tror virkelig på, at intet er for svært at forstå - det skal bare forklares ordenligt.”