Salmebogsjubilæum 450 år

Simon Grotrian: En god salme skal tale om opstandelse

Simon Grotrian fik sin litterære debut i bogform i 1987. Siden er der fra hans hånd udkommet en række digtsamlinger og flere nye salmer, som blandt andet indgår i salmebogstillægget "100 salmer". Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

En salme skal indeholde trøst og håb, der rækker ud over jordelivet, mente nyligt afdøde salmedigter Simon Grotrian, som kristendom.dk interviewede i forbindelse med Den Danske Salmebogs 450 års jubilæum

Kristendom.dk talte med Simon Grotrian kort før hans død den 14. august 2019. Interviewet bringes efter aftale med digterens nærmeste familie.

Hvad betyder Den Danske Salmebog for dig?
Salmebogen er meget vigtig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden. Jeg bruger den selvfølgelig i kirken, men også derhjemme; jeg slår op i den, læser i den. Jeg må tilstå, at jeg er mest til de gamle salmer, Brorson, Grundtvig, Ingemann – de er ligesom mere gedigne end mange af de nye. Jeg bryder mig ikke ret meget om de nyere salmer.

Jeg synes ikke, jeg ligner nogen af de andre nyere salmedigtere. Min stil er anderledes. Der skal være poesi i en salme. Jeg prøver at placere mig selv i samme tradition som Grundtvig og Ingemann. Derfor er det også et personligt anliggende for mig, når jeg læser salmer. Jeg har et meget subjektivt forhold til salmerne. Når jeg selv skriver, tænker jeg også musik i det. Lyrikken bliver mere storladen, når den kombineres med musik. Andre gange lader jeg bare ordene stå for sig selv.

Fortæl om en situation, hvor du har haft særlig glæde af salmebogen
Jeg bliver nogle gange rørt i kirken. En salme er i stand til at røre i de dybere lag. Der er meget smerte, hjerteskærende og noget sjæleligt i salmerne, som kommunikerer med sindet. Det kan være, at det er ved særlige lejligheder, men det rører mig også, når vi synger én af mine egne salmer – det er da noget helt særligt.

Ved min fars begravelse blev mine egne salmer brugt og det fungerede rigtig godt, her sang vi blandt andet "Du jævner vore skanser". Ved dåb kan jeg også blive berørt, hvis ikke det er for ligegyldigt. Det kan det godt blive. Men der er noget smukt ved dåben; korsets tegn slås over barnet og det indlemmes i menigheden. Det er en smuk handling.

Hvad skal en god salme indeholde?
Der skal være transcendens i en salme. Den skal indeholde trøst og håb, der rækker ud over jordelivet. Den skal pege på opstandelsen: at der er et liv efter døden. En god salme skal turde have dette med. Jeg har selv nærmet mig det sekulære, men Gud er altid til stede. Når jeg er i mit skrivehumør, forkynder jeg altid. Det kan jeg slet ikke undgå. Der er verdslig poesi nok.

Sproget betyder også noget. Sproget er blevet fladt. Det afspejler sig i mange af de nye salmer. Sproget må række ud over det, vi beskæftiger os med til daglig. Det skal løfte os.

Det er en saltvandsindsprøjtning. Vi lever i en verdslig tid, hvor de, der skriver poesi, er præget af den tid, der er – og ikke det, der kunne være.

Hvad kan salmerne give danskerne?
Salmen giver noget nærvær i kirken. Det er en god måde at være sammen på, når man synger. Det er ærgerligt, der ikke er flere, der kommer i kirken. Men det er så også spørgsmålet, om man kan få banket rusten af øjnene på folk; ved de i det hele taget, hvad de synger? Man fortaber sig i faste vendinger. Selv kigger jeg nøje på ord. Om jeg føler mig beriget – eller om det bare er ord, der fylder.

En salme skal have tænder. Vi tror på baggrund af en henrettelse. Vi spiser Jesu legeme og drikker hans blod. Det er da heftigt! Det er også det, der adskiller mig fra de andre nyere salmedigtere, fordi jeg bruger et voldsomt sprog. For andre kan mit billedsprog være mærkeligt og forskruet. Det kan jeg ikke bruge til noget.

Bør salmebogen opdateres?
Ja. Men det går langsomt. Mange præster er konservative, men der er et ønske om fornyelse. Det nye må gerne blandes med det gamle. Jeg ønsker ikke at save den gren over, vi sidder på, men noget nyt ville gøre underværker, både salmer, liturgi og ritualer. Jeg har selv haft skrevet indgangsbønner og ny tekst til ritualerne i min egen kirke. Det var befriende, at det var andre ord, man brugte.

Jeg er ikke så glad for det nye salmebogstillæg "100 salmer". Vi sidder fast i en tradition, hvor man ikke tør overskride formen. De nyere salmer vover ikke noget. Det er for pjevset. Det er ikke god lyrik.

Der må altså andre boller på suppen. Der er ikke nok talent. Man må skrive ud fra sine livsforudsætninger. Man fornemmer, hvis digteren har noget på hjertet, men for mange har det glimrende i Danmark. Man kan godt sige, at det går ud over lyrikken.

Hvad er din favoritsalme? Og hvorfor?
Herre, fordi du ikke lod guddomskraft smede til krone (Den Danske Salmebog nr. 57). Den er helt utroligt smuk. Jeg var ved at gå bagover første gang, jeg hørte den.

Simon Grotrian var digter. Han har bl.a. forfattet salmen "Velsign mit barn, du kære Gud" og flere andre til salmebogstillægget "100 Salmer".