Serie: Kirke i tiden

Skovkirken bygger bro mellem kirke og spiritualitet

Skovkirken tager ud i skove rundt om i landet og dyrker naturen. Her samles deltagerne om kirkens facilitator, Thomas Frovin. Foto: Thomas Frovin

Kristendom.dk sætter i serien 'Kirke i tiden' fokus på mangfoldige måder at være kirke på i dag. I denne artikel rettes blikket mod Skovkirken, hvis facilitator, Thomas Frovin, mener, at folkekirken kan lære noget af de spirituelle miljøer, der ikke vil kalde sig kristne.

Skovkirken er ikke en kirke, som vi kender dem med altertavle og døbefont. Den har hverken klokketårn eller kalkmalerier, og du finder den ikke i byrummet blandt trafik og larm. For Skovkirken har ikke hjemme i en fysisk bygning, men i skoven.

Kirken så dagens lys i sommeren 2018, hvor deltagerne til kirkens første arrangement mødtes hjemme hos Skovkirkens facilitator, Thomas Frovin. Herfra kunne de spadsere direkte ind i kirken – for Thomas Frovin bor nemlig midt imellem stammer og træer i Højgård Skov. I skoven foregår der i øjeblikket hverken nadver eller gudstjeneste, men en gang imellem kan deltagerne godt finde på at bede fadervor. Der er ingen fast liturgisk ramme, for Skovkirken er en kirke i bred forstand:

”Kirke er fællesskab og noget, vi gør sammen. Det fællesskab bliver tydeligt, når vi går ud i skoven”, udtaler Thomas Frovin.

Skovkirken er opstået af den åndelige praksis ”I Mesterens Lys”, der er en gren af missions- og dialogorganisationen Areopagos, hvor man tidligere har afholdt naturgudstjenester i forbindelse med sommersolhverv. Idéen til at tage ud i skoven stammer fra den anglikanske kirkes ”Forest Churches”, hvor man tager ud i skoven for at være sammen med Gud.

Thomas Frovin er inspireret af de spirituelle miljøer, der dyrker naturens helende kraft. At naturen skulle være helende er ikke kun en åndelig idé. Indenfor videnskaben har man siden 1930’erne forsket i naturterapi til behandling af stress, og i dag kan man uddanne sig i naturbaseret terapi og sundhedsfremme på Københavns Universitet.

Ved at bringe kirken ud i naturen forsøger Skovkirken at bygge bro mellem kirken og de miljøer, Thomas Frovin kalder for nyspirituelle. Han mener nemlig, at mange mennesker i dag oplever en åndelig længsel og nysgerrighed, som flere kirker overser:

”I de nyspirituelle miljøer findes der et fokus på naturens helende kraft, som jeg synes er enormt inspirerende, og som mere etablerede kirker kan lære meget af”.

Det spirituelle har Skovkirken i høj grad taget til sig. Når deltagerne søger fordybelse rundt om i landets skove, så står den på alt fra nærværs øvelser og meditation til bønner inspireret af keltisk kristendom og sange fra den franske Taizé-tradition. Dér, hvor Skovkirken bliver kirke, er i troen på, at Gud er at finde i naturen og nærværet med hinanden. Skovkirkens vigtigste opgave er, ifølge Thomas Frovin, at skabe rammerne for mødet med Gud:

”Det, der forener os, er rammen i naturen, og vores ønske om, at søge Gud i en kontemplativ ramme”.

Idéen, om at Gud er at finde ude i naturen, er én af grundene til, at Skovkirken har erstattet det kolde kirkegulv med mosgrøn skovbund. Derudover er naturen et fordomsfrit og tålmodigt rum, beskriver Thomas Frovin. ”Det er et rum, der tilhører os alle sammen”.

Skovkirken er en kirke i bevægelse. Den rummer alle årstider og er afhængig af vejret. Deltagerne mødes blandt bækkeudløb eller æbletræer i et omskifteligt rum der, ifølge Thomas Frovin, er formet af Guds nærvær i sit skaberværk. Skovkirken bryder med rammerne for, hvad der er kirke. Det gør den med den tanke, at ”Gud vil os mennesker noget”, siger Thomas Frovin. For at opleve det, mener han, kan vi have brug for at gøre tingene anderledes og blive mere stille og lyttende. Dette ønske om at nytænke kirken ser han også i folkekirken:

”Jeg tror, at mange mennesker i folkekirken længes efter at bryde med rammerne for, hvordan man er kirke”.