Sociolog om højtidsskred: Vi kender ikke baggrunden, men vi har alligevel brug for ritualerne

Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Hvordan kan det være og hvad betyder det for samfundets opfattelse af højtidernes betydning? Sociolog Eva Steensig fortæller

Kan man spise påskefrokost langfredag? Kan man slå katten af tønden, inden det er fastelavn? Kan man holde to juleaftener? Svaret på det hele er et stort ja for langt de fleste danskere.

Sociolog og samtidsforsker Eva Steensig forklarer det sådan her:

”Nutidens danskere generelt lever et liv løsrevet fra kirken og religionen, så det betyder ikke noget for os, om vi gør tingene den ene eller anden dag. For nok er vi i disse år mere optagede af ritualer og spiritualitet, end vi har været det meget længe. Men det er de færreste, der er så forankrede i årtidshjulet og den teologiske viden, så de for eksempel kan sige, at nej, vi vil ikke spise påskefrokost en langfredag, for der hang Jesus jo på korset, og så skal vi da sandelig ikke smovse.”

Påsken er gul – og Halloween er orange
Ja, ifølge Eva Steensig er det kun julen og fødslen i Betlehem, som der er en vis bevidsthed om hos flertallet af danskere. Gudstjenesten juleaften er for de fleste også den eneste årlige anledning til at gå i kirke, men en tur som mange sætter pris på for samværets skyld og for det åndelige input, som turen hen i kirken giver.

Men ellers har danskerne det fint med at vide, at påske handler om noget med lam, æg og farven gul, pinse er noget med, at solen danser - og er fastelavn og halloween stort set ikke det samme med udklædning og slik, bortset fra at Halloween er orange og kommer fra USA? Det mener en del i hvert fald.

”Men det er samtidigt så også pudsigt i en tid, hvor alt opløses, både familien og samfundsstrukturen, at vi alligevel – trods den manglende viden om oprindelsen - tager ritualerne til os og foretager dem nogenlunde på de tidspunkter, hvor de blev fastlagt for længe siden, da kristendommen kom til Danmark. Og som er tidspunkter, som ingen har pillet ved siden Struenses helligdagsreform i 1700-tallet. Kun forsikringsmodellen, hvor vi er mange om at bære risikoen, har som struktur holdt ligeså længe i vores samfund,” siger Eva Steensig.

Vi har mistet søkortet
Eva Steensig vurderer, at danskernes store behov for at holde fast i ritualerne hænger sammen med, at samfundsudviklingen har gjort, at vi har mistet søkortet over vores liv. I dag skal vi selv skal beslutte, hvem vi vil være, hvad vi vil lave, hvor vi skal bo og med hvem.

Det er stressende, lyder meldingen, og især i disse tider, hvor alt skal være perfekt, og vi får at vide, at vi kan gøre alt, hvad vi vil med os selv og vores liv, så er det rart for os med en pause ved højtiderne. For her er der faste strukturer, så vi ikke behøver at tænke over, hvad vi skal gøre, men bare kan lade traditionerne og skikkene tage over, også selvom vi har glemt baggrunden for dem.

”For det er som sagt lige meget. Det handler grundlæggende om vores behov for at finde en identitet og føle en mening, og dét arbejde er vi helt alene hver især. Men ved højtiderne kan vi være fælles, om ikke andet så om at tage den traditionelle diskussion om, hvordan man skal lave flæskestegen til jul – eller hvad, der er den rigtige opskrift på karrysilden til påske,” slutter Eva Steensig.