Debat

Søren Pinds farvel til politik er som en kristen valfart

Søren Pind (V) har taget en beslutning om at stoppe i dansk politik og se sig omkring efter nye projekter. Foto: Liselotte Sabroe

I går aftes blev det meddelt, at Søren Pind (V) afslutter sit virke som politiker for at stoppe op og mærke efter, hvad han nu skal. Det minder meget om hele idéen med pilgrimsvandring og valfart i kristendommen, vurderer interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen

Undertiden kan to oplevelser, der egentlig ikke har noget med hinanden at gøre, koble sig sammen på en uventet måde.

Den første oplevelse havde jeg, da jeg i aftes og igen her til morgen at hørte Søren Pind (V) fortælle om, hvordan han havde besluttet at afbryde sin lange politiske karriere. Selv forklarer han ifølge DR beslutningen sådan:

”Jeg har altid været hundrede procent dedikeret og ofret blod, sved og tårer for politik, lige siden jeg var 15 år. Når jeg stod op om morgenen, så tænkte jeg, 'hvad kan jeg lave i dansk politik.' Men jeg har kunnet mærke i noget tid - det begyndte, da jeg var justitsminister - at den sidste energi var der ikke.”

Han ved ikke, hvad han fremover vil foretage sig:

”Lige nu og det næste lange stykke tid skal jeg gå og mærke efter. Jeg er så privilegeret, at det har jeg tid og mulighed for. Jeg skal finde ud af, hvad jeg skal nu.”

Valfart er pilgrimsfærd

Den anden oplevelse havde jeg her til morgen, da jeg læste Salme 122 i Det Gamle Testamente. Salmen er en såkaldt valfartssang: "Jeg blev glad, da de sagde til mig: Lad os drage til Herrens hus." En valfart er en pilgrimsfærd. Og en valfart indebærer, at man standser med sine sædvanlige gøremål for at begive sig på en vandring med et åndeligt sigte til et helligt sted.

I valfartssalmen tales der om at forsamles i Herrens hus, at prise Herrens navn, at bede til Herren at ønske fred for hinanden. Jeg har aldrig været på en pilgrimsfærd som Caminoen til Santiago di Compostella, men kun på kortere lokale pilgrimsvandringer, men det slog mig, at den grundlæggende valfart eller pilgrimsfærd er, at vi om søndagen lægger hverdagens gøremål til side for at gå i kirke. Her får jeg mulighed for at være stille, lytte til Guds ord og tænke mig om, og måske finde ud af, hvad jeg skal nu, når jeg sammen med hele menigheden sendes ud af kirken med Guds velsignelse for at tjene mine medmennesker.

I dag er der flere og flere mennesker, der vælger at standse op og tage nogle dage eller uger ud af kalenderen for at gå Caminoen, altså for at foretage en valfart eller pilgrimsvandring. Det er langt fra sikkert at at alle tillægger deres pilgrimsvandring nogen åndelig betydning. Men måske er det – uden at de nødvendigvis er klar over det- Gud, der lokker dem ud på pilgrimsvandringen. Og når de lægger dagligdagens larm og fart bag sig og vandrer i stilhed, så taler Gud måske til dem – måske uden at de ved det, og måske bliver de klar over det.

Jeg har intet personligt kendskab til Søren Pind, men jeg har dyb respekt for, at denne indflydelsesrige politiker har valgt at standse op, lægge karrieren med al dens magt og herlighed, men også med al dens travlhed og larm, bag sig, for lige nu og det næste lange stykke tid at gå og mærke efter, og for at finde ud af, hvad han nu skal.

Derfor vil jeg ønske Søren Pind – og alle dem, der måske lader sig inspirere af ham – en god valfart.