LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Julekalender

Sofie Gråbøl: Vi bliver inviteret indenfor i stalden, når oksen kysser barnets fod

"Det er storslået at H.C. Andersen kan fremmale hele fortællingen om Jesus fødsel og også få det store perspektiv med på to vers," siger Sofie Gråbøl om sit absolut yndlings julesang "Barn Jesus i en krybbe lå." Foto: Leif Tuxen

18. december: For skuespiller Sofie Gråbøl kan nogle julesange blive for højstemte og moraliserende, men ikke H.C. Andersens ”Barn Jesus i en krybbe lå.” Den inviterer hende med i stalden julenat

Når tekst bliver forenet med musik, så rammer den mig særligt rent og dybt. Jeg tror, at det er den kunstform, der har kortest afstand til hjertet. Og lige præcis H.C. Andersens ”Barn Jesus i en krybbe lå” rammer mig helt umiddelbart. Efter min mening er det den allersmukkeste julesang.

For det første består den kun af to vers, og der er noget smukt ved, at H.C. Andersen kan fortælle så stor en historie inden for så tæt en ramme. Det er en næsten filmisk måde, han maler scenen frem på. Først beskriver han billedet af barnet i krybben. Så zoomer han helt ud på stjernen oppe på himlen oppe over huset, og så derfra med lynzoom ned i et fuldstændig konkret nærbillede af en okse, der kysser barnets fod inde i stalden.

Jeg bliver utrolig berørt af denne her okse, der kysser barnets fod. Vi bliver inviteret ind i den stald den nat. Billedet bliver øjeblikkeligt skabt inde i mit hoved – jeg er tilstede og kan mærke det næsten kropsligt. Barnets hoved ligger ikke bare på en pude, men på ”hø og strå”, som jo stikker og er stride børster.

Det er dét, der gør den her julesalme anderledes end mange andre julesalmer og julesange, som for mig godt kan blive lidt floromvundne og højtravende. Den er fuldstændig renset for moraliserende billeder.

I andet vers fortolker H.C. Andersen, hvad vi skal bruge fortællingen til. Det gør han også på en smuk måde, synes jeg. Han anerkender livets smerte i sætningen, der starter med ”hver sorgfuld sjæl bliv karsk og glad”, som er hovedessensen af det kristne budskab – at der er håb midt i al livets smerte. Det bliver ikke for storladent eller forklaret sådan, at det ikke har noget med mig at gøre. Tværtimod er ordene ”hver sorgfuld sjæl” noget, jeg også kan relatere til.

Jeg lærte faktisk først salmen rigtigt at kende som voksen. Vi havde en CD med nogle fortolkninger af sangeren Elisabeth (Gjerluff Nielsen red.) af danske sange, som mine børn elskede, da de var små. På den CD er ”Barn Jesus i en krybbe lå.” Så en juleaften, da vi stod rundt om træet og havde sunget, begyndte min datter pludselig at synge den helt alene. Hun var omkring fire år, og hun kunne begge vers udenad. De kom bare kom ud af det her lille rene barn, og der gik en engleskare gennem stuen.

Jeg mener, at salmen er et udtryk for H.C. Andersens nådegave - det at han kunne gå direkte og upretentiøst til hjertet. Han fortæller historien, som han fortæller et eventyr, og gør den tilgængelig for børn og vokse. Den essens beskriver han også til sidst i sangen:

”Til barnet vil vi stige ind og blive børn i sjæl og sind.”