Sognepræst: Disse tre kirkelige debatter har optaget mig i 2017
Hvert år sker der nye ting i folkekirken, som får danskerne til at diskutere. Hvad vil vi huske tilbage på fra 2017? Sognepræst Lars Gustav Lindhardt ser tilbage på tre vigtige kirkedebatter fra året der gik
Så gik der endnu et år, og vi siger tak for det Herrens år, 2017.
Bølgerne i den folkekirkelige debat har tradition for at gå højt, og i år var ingen undtagelse: Der er blevet diskuteret meget om vigtige emner og meget om knapt så vigtige emner.
Særligt tre debatemner har optaget mig i det forgangne år. Det er disse:
Befri Gudstjenesten
Dette arrangement hører til den sidste kategori. Befri gudstjenesten var et kunstprojekt, der forsøgte at gentænke gudstjenesten gennem dans, teater, musik, videoinstallation, mad, debat og refleksion. Jeg fik ikke selv oplevet det aarhusianske forsøg på at skabe en ny og mere sanselig gudstjenesteoplevelse, hvilket er ærgerligt, for der er altid grund til at hilse udfordring af de gamle vaner velkommen - også når resultatet får blandede anmeldelser.
Til gengæld ville jeg ønske, at jeg var gået glip af den debat, som både gik forud og fulgte efter, for den var plat og pinlig. Kirkelige debattører stod nærmest i kø for at kritisere begivenheden, før nogen havde oplevet den. Ethvert forsøg på at dæmpe gemytterne med argumenter om, at det ikke er tænkt som erstatning af højmessen, men i stedet inspirere og give folk en anderledes oplevelse, blev raskt fejet væk af blind dogmatik og traditionsrytteri.
Jeg er glad for, at det vanen tro kun var kirkefolk, som interesserede sig for den debat, for ellers ville folk jo tro, at vi var gale i folkekirken.
Herrens Veje
Noget kirkeligt nåede dog ud over prædikestolen, for 2017 var nemlig også året, hvor hele Danmark blev inviteret med ind på præsteværelset - og til tider med ind under præstekjolen - i DR-serien "Herrens Veje." Jeg synes, at serien var nogenlunde vellykket trods vigende troværdighed enkelte steder.
Når det er sagt, så er det dog ikke til at komme uden om, at serien er en fantastisk gave til folkekirken, for det er lang tid siden, at så mange mennesker har snakket så meget om, hvad der sker i kirkerummet. Snakken om er første skridt på vej til snakken med, og det er jo det, vi lever af som kirke. Jeg oplevede selv, at mange kirkefremmede fik en fornyet interesse for, hvad jeg foretager mig, og det er der kommet adskillige gode snakke ud af. Jeg glæder mig både som seer og som præst til anden sæson.
Islamdebatten
Noget andet, som optager mange danskere, er islam. Følgelig er der her sidst på året dukket en kedelig debat op: Kan man give julehjælp til folk, der ikke er medlemmer af folkekirken? Eller, som debatten reelt handler om: Må man give julehjælp til muslimer?
Debatten er udtryk for en dårlig forståelse af, hvad kirken er - både samfundsmæssigt og teologisk. Samfundsmæssigt er kirken som Danmarks største kulturinstitution naturligvis en medspiller i integrationen af tilkommere, og der følger uundgåeligt en dybere forståelse af dansk kultur med, når muslimer får mulighed for at markere juledagene som noget særligt. Så kan det godt være, at de fejrer julen uden Jesus, men det er der sådan set også mange ikke-muslimer, der gør, uden at nogen farer i flint over dét.
Teologisk er kirken et fællesskab af mennesker, der forstår, at vi ikke er perfekte, og at Gud elsker os alligevel. Derfor ligger det i kirkens kerne, at vi i taknemmelighed forsøger at give videre af den ufattelige nåde, som vi modtager fra Herren. Det gør vi blandt andet gennem materiel hjælp. Vi forsøger ikke kun at hjælpe de andre kristne i vores midte, men vi forsøger at hjælpe alle, som vi møder, for vi forstår, at det at prøve at begrænse vores omsorg for andre strider direkte imod Guds grænseløse omsorg for os.
Enhver, som vi møder på vores vej, er vores næste. Også muslimen. Han og hun, der kommer til os for at bede om hjælp, fortjener vores barmhjertighed og gavmildhed. At lukke nogen ude på baggrund af tro eller kultur er at tale evangeliet stik imod, og det tjener ikke folkekirken, at det overhovedet er noget, som vi behøver at diskutere.
Når diskussionen alligevel er her, så lad mig her til slut sige: Ja, man må godt give julehjælp til muslimer, og så håber jeg, at vi i 2018 kan finde vigtigere emner at skændes om.
Lars Gustav Lindhardt er sognepræst i Søndre Frederiksberg Pastorat.