Gamle indsigter - moderne metoder

Sjælesorg og terapi er praktiske discipliner indenfor henholdsvis teologi og psykologi. Der er både lighedspunkter og forskelle

Psykologien handler om mennesker og er et videnskabeligt studium. Sigmund Freud regnes for at være grundlægger på baggrund af sine teorier fra sin lægelige praksis, som han udviklede og fremlagde fra slutningen af 1890'er og de følgende årtier.

Psykoanalysen blev hurtigt ændret af Freuds efterfølgere og der skød nye retninger op, hvoraf nogle byggede på filosofisk og humanistisk tænkning. I takt med de psykologiske skoledannelser skød den behandlende psykoterapi frem med hver sit metodiske grundlag.

Psykologien er en moderne videnskab, der konstant er under udvikling. Før den måtte problemløsning gå gennem præstens sjælesorg eller landsbyens kloge kvinde. Dårekisten var for de uløselige problemer.

Psykoterapien er psykologiens praktiske disciplin og er behandling. Midlet er samtale, men kan også være åndedræts øvelser, kropsmassage, dramaøvelser, rollespil eller hypnose. Behandlingen er ofte valgt af klienten selv og er baseret på tillid til formen og terapeutens kompetencer.

Teologien har sjælesorgen og åndelig vejledning som praksis, der kan føre til hjælp og trøst. Sjælesorg betyder omsorg for sjælen og har udgangspunkt i de værdier og det livssyn, som er grundlag for den religion, som man tilhører. Det er oftest præster, der tilbyder sjælesorg, men sjælesorg kan udføres af alle, der har et trosgrundlag.

Sjælesorgen kan udøves gennem samtale, men også via spirituel praksis, som for eksempel gudstjenestefejring eller nadver. Sjælesorg er ikke behandling; man kan bruge betegnelsen ledsagelse eller deltagelse for måden sjælesørgeren er nærværende og aktiv overfor den, der søger hjælp eller skrifte.

Den absolutte tavshedspligt er bærende for tillidsforholdet mellem de to parter i samtale. På baggrund af evangeliernes beretninger om Jesu møder med nødstedte og lidende er idealet en lignende medmenneskelighed og accept, uanset hvilken problemstilling, der måtte blive fremlagt.

Men sjælesorg og åndelig vejledning handler, ligesom psykologien, også om medmennesket, men er ikke blot et møde og en samtale mellem to parter. Der er underforstået deltagelse af en tredje, nemlig den metafysiske kraft, som er Gud.

Metafysik handler om det, som ikke kan sanses, fordi det ikke har en fysisk form, men er noget, der eksisterer som begreb. Det er abstrakt tænkning, som også filosofien arbejder med. Det emner som tid, skabelse, død, æstetik, symboler og gudsbegreb.

Kristen sjælesorg refererer til kristendommens værdier og livsforståelse. For det tilfælde at samtalen omhandler moral eller spørgsmål om mening, vil det være det kristne moralkodeks, som sjælesørgeren vil fremlægge.

Terapi referer til psykologien som videnskab, men det udelukker ikke, at religion og tro er emner, der er betydningsløse for terapeuten, og at han/hun ikke vil gøre den gældende. Det har vistnok tidligere været et ideal, at det rådgivende modspil var så værdineutralt som muligt, men i dag er det især afhængigt af den terapeutiske metode.

For mange klienter efterspørger holdninger og svar og forventer at få det, som en del af det, de betaler for, og som noget, de kan tænke over og måske afprøve.

Det kristne gudsbillede hviler særligt på forestillingen om Gud som en personlig og almægtig gud. Men det giver en mængde problemer for troen. For hvis Gud er almægtig, må han også være ansvarlig for lidelse og ondskab. Almagtstanken indebærer forestillingen om retfærdighed. Derfor kan det være svært at forlige sig med sygdom, død eller en ulykkelig skæbne.

Det kan derfor ofte blive en opgave for sjælesorgen at sætte en udvikling i gang, som omformer troen og tilpasser den virkeligheden. Begrebet barnetro har ofte måttet falde til fordel for en mere moden eller abstrakt tro.

Skyld og samvittighedsspørgsmål er også almindeligt forekommende i sjælesorgen. Skylden letter, når den fortælles og deles med et medmenneske, der lever sig ind i dens betydning. Der er ofte sorg med i billedet, når emnet er skyldspørgsmål: sorg over ens selv, og over, at det gjorte ikke kan gøres om.

Det er en talemåde at sige om Kristus, at han tog vor skyld. Det referer til den ældgamle salme AlenesteGud i Himmerig DDS nummer 435:

Du tog vor skyld og bar vor skam,
Vor sjæl at holde i live;
For os du døde og opstod,
Du købte os med dit dyre blod,
Vor salighed est du alene.

Salmens forfatter ser eksekveringen af Jesus ikke kun som Guds vilje, men også som dommen over en uskyldig, hvor hele menneskeheden er delagtig og ansvarlig. Skylden er kollektiv og arvelig. Ved at se indad, indrømme og tage skylden på sig, kan man blive den kvit. Det er naturligvis en åndelig forbindelse til Gud og Kristus, der er virksom og løfter ansvaret væk, for at der kan komme en ny begyndelse.

Det er på mange måder det samme, der sker i sjælesorgen: når sjælesørgeren i betroelsen bliver vidne til smerte og fortrydelse. Han medbærer af brøden, som derved bliver lettere at bære på, fordi delt sorg er halv sorg. Sjælesorgen kan have en terapeutisk effekt, ligesom terapi udmærket kan indeholde sjælesorg.

Se figur, der er af forfatterens egen mening, kan vise nogle lighedspunkter og forskelle mellem terapi og sjælesorg (psykologi/terapi illustreres til venstre og kristendom/sjælesorg i figurens højre side).