Salmebogsjubilæum 450 år

Sørine Gotfredsen: Salmebogen bør fylde danskere med stolthed

Salmebogen har et meget stærkt præg af troserfaring, som jeg sætter højt, fortæller sognepræst Sørine Gotfredsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Salmebogen repræsenterer en meget stærk kilde til det, der fylder et menneske med fortrøstning og kan holde det fast i verden, mener sognepræst Sørine Gotfredsen. Kristendom.dk har stillet hende seks spørgsmål i anledningen af Den Danske Salmebogs 450 års jubilæum

Hvad betyder Den Danske Salmebog for dig?
Salmebogen repræsenterer for mig en meget stærk kilde til det, der fylder et menneske med fortrøstning og kan holde det fast i verden - også på trods. Salmebogen indeholder livsvisdom, masser af vidnesbyrd om personlig tro, syndsbevidsthed, erfaring med de sorteste øjeblikke, taknemmelighed i forhold til skaberens generøsitet og det største håb.

Det hele er omkranset af poetisk tækning og musikalitet på allerhøjeste niveau. Salmebogen viser virkeligt, hvad mennesket formår.

Fortæl om en situation, hvor du har haft særlig glæde af salmebogen.
Ved mange bisættelsessamtaler udgør salmebogen det faste holdepunkt, hvor man kan mødes næsten uanset, hvor lidt man tror, og hvor fremmed det kirkelige føles. Den skaber en bevidsthed om fællesskab og fælles skæbne i forhold til døden, der i sig selv er trøstende.

Personligt har jeg særlig brug for salmebogen, når jeg gerne vil konfronteres med jeg-formuleringer i forhold til Gud. Salmebogen har et meget stærkt præg af troserfaring, som jeg sætter højt.

Hvad skal en god salme indeholde?
I forlængelse af det, jeg lige har sagt, skal en god salme for mig rumme en afsender, der giver sig selv til kende. Jeg vil gerne mærke, at det hele udover viden om kristendom også bunder i personlig nødvendighed – både at bekende troen på Gud og erkende tvivlen, der kan opstå.

Der skal desuden være en klar lovprisning til stede og dermed også et udtryk af ydmyghed fra forfatterens side. Og så er det meget vigtigt med overensstemmelse mellem ord og melodi.

Hvad kan salmerne give danskerne?
Salmebogen kan for alle danskere – hvis de lader sig konfrontere med den – være kilde til en helt særlig form for samhørighed, fordi den rækker så langt tilbage i tiden og binder os sammen i forhold til noget større.

Historisk bevidsthed, poetisk inspiration og meddelelsen om den absolutte lighed for Gud står centralt i salmebogen som folkeeje, og jeg tror på, at kendskabet til den kan være med til at præge synet på andre. Den understreger virkeligt, at vi har de mest grundlæggende vilkår til fælles.

Hvis danskerne får fortalt, hvor enestående vores salmebog faktisk er, bør den desuden fylde dem med stolthed. Vi har i dette land haft virkelig store digtere.

Bør Den Danske Salmebog opdateres?
Salmebogen bør af og til opdateres, da det er vigtigt, at der indlemmes nyere salmer, når de vel at mærke har kvaliteten til det. Det er dog påfaldende så sjældent, at de nye salmer tekstmæssigt står mål med de gamle.

Man kan for eksempel mene en del om dybden i teksten i ”Du, som har tændt millioner af stjerner” (Den Danske Salmebog nummer 787), men samtidig må man bare konstatere, at den er i færd med at etablere sig som en salme, der binder mennesker sammen på kryds og tværs. Og det skal man ikke underkende. Den slags salmer skal også indlemmes.

Hvad er din favoritsalme?
Det er utroligt svært at vælge blot én favoritsalme. Siden jeg var barn, har jeg elsket Brorsons ”Her kommer, Jesus, dine små” (Den Danske Salmebog nummer 123) og den ligger dybt i den enfoldige del af mit hjerte.

Men jeg vil alligevel vælge Grundtvigs ”Påskeblomst, hvad vil du her?” (Den Danske Salmebog nummer 236), der ud over en blændende smuk melodi rummer en jeg-stemme og det element af personlig overvejelse og bekendelse, som kan gøre en salme så gribende, at man umiddelbart identificerer sig med den. ”Påskeblomst” er en magisk salme.

Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter og sognepræst ved Jesuskirken i Valby.