Spørg

Overbebyrder Gud os?

"Gud kræver ikke mere af os, end vi har evner til at klare. Det er jeg overbevist om, at Gud ikke gør," skriver præst Lene Skovmark.

Vi må være opmærksom på, at nogen byrder er skabt af vores tankeformer, svarer præst Lene Skovmark

Spørgsmål:

Der står et sted: Gud lægger ikke større byrder på dig, end du kan klare. Hvor står det, og handler det om vores evner eller / og om sygdom?

Venlig hilsen
Laursen

Svar:
 
Kære Laursen
 
Tak for dit spørgsmål. Jeg kender også udtrykket 'Gud lægger ikke større byrder på dig, end du kan klare', men jeg tror faktisk ikke, det ordret står i Bibelen. Men betydningen af det er der fuldt belæg for.

Jeg vil nævne tre eksempler fra Bibelen:
1. ”Som dine dage skal din styrke være” (5. Mosebog 33,25 fra den gamle oversættelse). Gud giver os styrke i forhold til de udfordringer, hver dag byder på.
 
2. ”Kom til mig, alle I som ... bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer.... så skal I finde hvile for jeres sjæle, for mit åg er godt, og min byrde er let” (Matthæusevangeliet 11,28-30). Jesus bærer de byrder, som vi ikke selv kan bære. Det kan være byrder af skyld og skam, eller når vi er ved at segne under byrder, så bærer han byrden med os. Vi må være opmærksomme på, at nogle byrder er skabt af vores tankeformer. Nogle eksempler: Det, jeg synes, jeg burde og skulle, manglende mod eller vilje til at se tingene i øjnene eller tage smerten på sig, forestillingen om at livet skal være nemt, forestillingen om hvad Gud skal gøre, når det er svært.
 
Der står også, at Jesus lægger sit åg på os, og at det er gavnligt. Det kan være livets fordringer, vilkår og ansvar. De virkelige byrder, som hører menneskelivet til, og som er et vilkår for alle. Det kan også være discipelskabet og efterfølgelsens fordring.

3. I Galaterbrevet 6,2+5 står der, at vi skal bære hinandens byrder og hver for sig bære sin egen byrde. Det handler om balancen mellem at hjælpe og støtte hinanden på den ene side. Og at tage ansvar for sit eget liv, så man ikke ligger andre til last.

Du spørger, om det handler om vores evner eller/og om sygdom. Jeg ved ikke helt, hvad du mener. Men her er et bud.

I forhold til vores evner. Der kan ligge i det, at Gud ikke kræver mere af os, end vi har evner til klare. Det er jeg overbevist om, at Gud ikke gør. I lignelsen om de betroede talenter indskærper Jesus vigtigheden af, at vi bruger vores evner. Gør alt efter bedste evne, kan man sige. Hvis vi føler, Gud kræver mere, end vi magter, er det ofte tegn på vore egne ambitioner og for store krav til os selv og selvfordømmelse. Eller at vi skal sige fra i forhold til andres forventninger eller en arbejdsopgave. Ubalancen kan også opstå, hvis vi ikke har tiltro til vores egne evner. Det er en øvelse at finde balancen og skelne.

I forhold til sygdom. Her bliver vores evne og villighed til at udholde og tåle tilværelsens vilkår sat på prøve. Specielt ved alvorlig og smertefuld sygdom. Alle får deres del. Min kræftsyge tante sagde nogle vise ord. I stedet for at spørge, ”hvorfor skal det her lige ramme mig?”, vendte hun det om: ”Hvorfor skulle det ikke ramme mig?”. Underforstået, når det nu rammer andre. Gud er med i alt, hvad der sker og lider med os. Jesus var selv kendt med sygdomme og bar vores smerter.

Jeg vil slutte med at henvise til den trøsterige sang, som du måske kender: ”Kun en dag, et øjeblik ad gangen”. Jeg har fundet den på You-Tube.

Kærlig hilsen
Lene Skovmark
Præst og åndelig vejleder