Er evangelierne ikke øjenvidneberetninger?

Det meste af det 20. århundredes forskning har vist, at evangelieskrifterne...må forstås som narrative og teologiske rekonstruktioner af den jordiske Jesus´ liv, skriver teolog Nana Hauge. - Foto: Foto: Arkiv

Jeg kender ikke til nogen videnskabelig hypotese om, at evangelieforfatterne har brugt øjenvidner som kilder, svarer teolog Nana Hauge en læser

Spørgsmål:

Hej Nana Hauge,

Jeg har læst din artikel Jesus af Nazaret inde på kristendom.dk, hvor jeg stødte på noget, jeg ikke kunne få til at passe. Nu er jeg slet ikke uddannet i teologi, men mener at have hørt noget andet om evangelierne som kilder, end hvad du skriver:

"De eneste kilder der beskriver Jesu liv, er således de fire evangelier og ganske få referencer i Paulus' breve. Her må man være opmærksom på, at hverken evangelierne eller Paulus' breve er øjenvidneberetninger. Evangelierne og Paulus' breve er derimod kilder til de forestillinger om Jesus, som begyndte at cirkulere kort efter hans død."

Nu ved jeg godt, at evangelierne mere er et forsøg på at forkynde, end at skrive historie, men jeg har fået den opfattelse, at evangelierne netop er øjenvidneberetninger. Ikke fordi forfatterne var øjenvidner, men fordi de kilder, de brugte, var øjenvidner til Jesus og hans liv.

Og endda i de tilfælde, hvor nogen af evangelierne bruger Markus som kilde, er det øjenvidneberetninger, idet Markusevangeliet har brugt kilder som var øjenvidneberetninger.

Det kan selvfølgelig være svært at acceptere skrifter som troværdige øjenvidneberetninger, når der opstår overnaturlige elementer, men så kan man da i hvert acceptere at forfatterne selv opfatter deres skrifter som troværdige, ikke blot som forkyndelse, men også historisk troværdige:

"Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i." Luk 1, 1-4.

Det her kommer til at lyde alt for kompliceret, men kort og godt forstår jeg ikke det, du skriver, for evangelierne er da øjenvidneberetninger, og ikke blot "forestillinger om Jesus, som begyndte at cirkulere kort efter hans død."

Håber du har tid til at give et svar.

Med venlig hilsen Nicolai Sørensen

Svar:

Kære Nicolai,

Når jeg påpeger, at evangelierne ikke er øjenvidneberetninger, er det for at pointere det faktum, at kildesituationen i forhold til at rekonstruere Jesu liv er utrolig dårlig. De tidligste skrifter (Paulus´breve) i Det Nye Testamente taler således meget lidt om den jordiske Jesus.

Og det meste af det 20. århundredes forskning har vist, at evangelieskrifterne, der beskæftiger sig med den jordiske Jesus, (hvor det ældste, nemlig Markusevangeliet er nedfældet ca. 40 år efter Jesu død) må forstås som narrative og teologiske rekonstruktioner af den jordiske Jesus´ liv.

Din hypotese om, at forfatterne til evangelierne har benyttet sig af kilder, som var øjenvidner, kender jeg ikke til, og jeg tror ikke, den er anerkendt som almindelig videnskabelig hypotese.

Det er klart, at forfatterne til evangelierne har opfattet deres vidnesbyrd som troværdige og det er de jo også i den forstand, at de er troværdige vidnesbyrd om den tro på Jesus Kristus som verdens Herre og frelser, som den kristne kirke bygger på men altså ikke som vidnesbyrd om den historiske Jesus, hvis en sådan overhovedet eksisterer.

Håber at det gav lidt klarhed, ellers er du velkommen til at skrive igen. Hvis du vil fordybe dig lidt i emnet kan jeg i øvrigt anbefale dig følgende:

Conzelamnn og Lindemann: Arbeitsbuch zum Neuen Testament og T. Engberg-Pedersen (red.): Den historiske Jesus og hans betydning.

Med venlig hilsen
Nana Hauge
Teolog og konsulent