Hvorfor døber man babyer?

Barnedåb hænger ifølge teologisk medarbejder Jan Nilsson sammen med den efterfølgende dåbsoplæring, som i dag ofte finder sted i form af for eksempel minikonfirmandundervisning.

Der er flere forhold, der gør barnedåben til en fuldgyldig kristen dåb, selvom den ikke nævnes i Bibelen, svarer teolog Jan Nilsson 

Spørgsmål om dåb:

Det vigtigste spørgsmål om dåben stiller de ikke! Hvorfor skal en baby i det hele taget døbes? Der står jo ikke et eneste ord om babydåb i Bibelen.

Med venlig hilsen
J. Berg

Svar fra teolog:

Kære J. Berg.

I forskellige kirkesamfund finder man forskellige praksisser vedr. dåb: Nogle kirker praktiserer barnedåb, andre stiller krav om voksendåb (eller 'troendes dåb' som det oftest kaldes), mens andre igen accepterer både den ene og den anden form for dåb.

I nogle kirkesamfund lægger man vægt på, at dåbshandlingen foregår ved fuld neddykkelse, mens andre finder det tilstrækkeligt, at den døbte bliver overøst med vand på sit hoved.

Der findes med andre ord ikke én bestemt kristen form for dåb, og der kan argumenteres både for og imod den ene og den anden praksis.

Fælles for de kristne kirkers dåb er imidlertid, at de alle finder sted på Jesu befaling i Matthæusevangeliet: "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn" (kap. 28, v. 19).

Barnedåb er normen i Den danske Folkekirke. Det betyder dog ikke, at man ikke kan blive døbt som voksen i folkekirken.

Flere og flere bliver faktisk døbt som voksne (eller ved konfirmationsalderen) i folkekirken, og der findes i dag en officiel "Vejledning i forbindelse med dåb af voksne" (en del af biskopperne dåbsvejledning fra 2008). Barnedåben er dog fortsat den mest almindelige form for dåb i folkekirken.

Der bliver somme tider spurgt efter begrundelsen for barnedåb. Det er korrekt, at dåb af børn ikke nævnes direkte i Det nye Testamente. Ikke desto mindre kan man pege på flere forhold, som gør barnedåben til en gyldig kristen dåb.

1. Dåb af hele husstanden i Det nye Testamente
Flere stedet i Apostlenes Gerninger kan man læse om dåb af hele husstanden, uden at det dog siges direkte, at det også omfattede børnene. I kap. 16 står der for eksempel om fangevogteren i byen Filippi, at han blev døbt sammen med alle i sit hus (v. 33). I samme kapitel står der om en kvinde ved navn Lydia, at hun og hendes husstand blev døbt (v. 15). Det er begge eksempler på steder i Det nye Testamente, som antyder, at børn også blev døbt på apostlenes tid.

2. Barnedåben er bevidnet i oldkirken
Barnedåb blev først fast praksis i hele kirken omkring år 450. Der er dog vidnesbyrd om barnedåb endnu tidligere: Kirkefaderen Irenæus skriver ca. 180 e.Kr. om "børn og spædbørn" som genfødte kristne på lige fod med voksne, og Origenes nævner direkte barnedåben ca. 240 e.Kr. og skriver, at dåb af børn er en tradition, som er overleveret fra apostlenes tid.

3. Mennesket er den passive i dåben
Som et teologisk argument kan nævnes, at barnedåben understreger, at mennesket er den passive i Guds frelseshandling: Modtagelsen af Guds nåde forudsætter ikke nogen præstation af intellektuel eller anden art. Barnedåben udtrykker altså meget tydeligt den pointe, at enhver må blive som et lille barn for at komme ind i Guds Rige.

Når der er argumenteret for barnedåben, må man på samme tid også understrege, at dåb og tro altid hænger sammen. Oplæringen i den kristne tro er altså en særlig udfordring for en kirke som folkekirken, der praktiserer barnedåb.

Barnedåben må altid følges op af en dåbsoplæring med henblik på, at den døbte kommer til tro. Der er mange eksempler på, at folkekirken i disse år prioriterer denne udfordring højt ved minikonfirmandundervisning, skole-kirkesamarbejde, osv.

Med venlig hilsen
Jan Nilsson
Teologisk medarbejder for Folkekirkens mellemkirkelige Råd