Blev nordens apostle mødt med modstand fra vikingerne?

Der har formodentligt været en betydelig uvilje mod kristendommen i Ansgars tid, der var vikingernes politiske storhedstid, skriver Kurt E. Larsen.

De første missionærer i Norden, Ansgar og Poppo, har hver for sig haft betydning for kristendommens indførelse i Danmark, skriver sognepræst og lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen i Kristendom.dks brevkasse

Kære brevkasse

Blev Ansgar og munken Poppo mødt med nogen form for modstand fra vikingerne da de kom til Danmark for at prædike om kristendommen?

Var det svært for dem at fuldføre deres mission om at gøre danerne kristne?

Ansgar og Poppo har hver for sig haft betydning for kristendommens indførelse i Danmark. Af de to har vi meget viden om Ansgar, mens Poppo fortaber sig i historiens dunkelhed.

Ansgar skulle have begyndt sin missionsvirksomhed i Danmark i 826, men fik ikke adgang til landet af de daværende hedninger. Han blev siden ærkebiskop i Hamburg-Bremen og med udgangspunkt herfra forsøgte han at bringe evangeliet til danerne.

Hans virke som diplomat for de tyske kristne magthavere gav ham adgang til den danske kong Hårik, der endte med at lade Ansgar få lov til at bygge en kirke og holde gudstjeneste i sit rige, og folk måtte blive kristne, hvis de selv ville.

Ansgar oplevede således både modgang og medgang i løbet af sit lange liv som "Nordens apostel". Han døde en fredelig død i 865. Han er næppe nået langt med kristningen af den danske befolkning som helhed, men menigheder har dog eksisteret i Hedeby og i Ribe siden hans tid.

Der har formodentligt været en betydelig uvilje mod kristendommen i hans tid, der var vikingernes politiske storhedstid.

100 år senere dukkede en vis Poppo op, i forbindelse med at kong Harald Blåtand trådte over til kristendommen. Poppo skal have båret glødende jern i hænderne uden at brænde sig, og det overbeviste kong Harald, der derefter gjorde alle danere kristne.

Dette fortælles i en samtidig beretning, men i øvrigt ved vi ikke noget om denne Poppo. Formodentlig har han kunnet virke frit i landet i ly af den tolerance, der allerede var indført i Ansgars tid. På den tid var de politiske forhold også blevet ganske anderledes: Nu var de kristne lande rundt om Danmark igen politisk og militært stærke, og mange danskere var sikkert allerede blevet kristne under ophold i udlandet.

Efter Haralds og landets overgang til kristentroen har der ikke været tale om nogen modstand mod kristendommen her i landet.

Med venlig hilsen

Kurt E. Larsen,
lektor i kirkehistorie