Hvem er "venstrefløjen" i folkekirken?

Caroline Wozniacki Foto: Morten Stricker Denmark

Det er slet ikke så enkelt, hvem der er venstrefløjen i folkekirken. Det afhænger af området, man tænker inden for, svarer lektor Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Inden for folkekirken hører man ofte om "højrefløjen", men hvem er så "venstrefløjen", og hvad står de for?

Hvordan er venstrefløjens tro og opfattelse af kristendommen som helhed?

Med venlig hilsen
Rene

Svar:

Kære Rene

Der er ikke nogen vedtaget definition af, hvem venstrefløjen i folkekirken er, og derfor heller ikke, hvad den står for. Der findes både gamle og nye forsøg på at afgrænse begrebet venstrefløj.

LÆS OGSÅ: Skal kristne holde sig ude af politik?

Politisk set forbinder man generelt venstre med ønsket om forandringer, mens højre er dem, der ønsker at bevare det bestående.

I dansk politik bruges venstrefløjen derfor om socialistiske partier, der vil have en anden samfundsstruktur med mindre privatkapitalisme. Højrefløjen står derimod vagt om selveje og gamle værdier som folkekirke, kongehus og så videre.

For hundrede år siden ville Højre bevare kongens magt, mens Venstre ville ændre på tingene ved at have mere folkestyre. Det førte til de to store partier, hvoraf Højre blev til Det Konservative Folkeparti, mens Venstre findes endnu, selvom udviklingen har gjort, at det i dag er et borgerligt parti på højrefløjen!

Lige så forvirrende har det været kirkeligt. For 100-150 år siden var grundtvigianerne venstrefløjen i folkekirken, fordi de ønskede store forandringer.

De ville have indført præstevalg ved menigheden selv, ikke længere ved kongen. De ville selv bestemme over liturgien. De ville have lov til at bryde sognegrænsen ved at lave sognebåndsløsning og valgmenigheder.

LÆS OGSÅ: Hvem er det religiøse venstre?

Over for dem stod en højrefløj af kongeligt udnævnte biskopper og præster, der var tilfredse med tingenes tilstand: Statskirkeligheden, de kongeligt udnævnte sognepræster, den autoriserede liturgi og så videre.

Kirkepolitisk har Johannes H. Christensen så sent som i Jyllandsposten d. 15. februar skrevet imod kirkens hysteriske højrefløj, hvormed han mente den grundtvigianske retning.

De sidder nu på magten, og vil derfor ikke finde sig i, at et menighedsråd tænker selvstændigt og utraditionelt annoncerer efter en troende præst. Dette menighedsråd tænkes så at høre til på venstrefløjen, ligesom Tidehverv og Indre Mission, fordi de vil lave noget om i forhold til den nu gældende tilstand.

Når det gælder teologi, har det ellers siden 1965 været almindeligt at tænke modsat: Indre Mission hører til på højrefløjen, fordi man vil fastholde Bibelen og kirkens bekendelser som det urokkelige grundlag for kirken.

Den yderste teologiske venstrefløj kan derimod siges at være repræsenteret af en pastor Thorkild Grosbøll, der end ikke troede på en skabende Gud. Mindre yderligtgående teologer på venstrefløjen lægger måske vægt på Gud som skaber, men taler mindre om Jesus som frelser. Eller de taler om Jesus, men uden at lægge vægt på at han er opstanden fra de døde.

Alle sådanne ny-tolkninger af kristen tro får én til at blive placeret på den teologiske venstrefløj.

Også kirkemusikalsk vil man i dag opleve, at folk, der er teologisk konservative ofte er mest åbne for rockmusik og nye liturgier i kirken. Hvorimod en teologisk liberal præst måske ikke vil synge andet end Grundtvig og fastholder den gamle liturgi til punkt og prikke. Så er den teologiske venstrefløj altså højrefløj i anden henseende.

LÆS OGSÅ: Katolicisme kan forenes med progressiv politik

Forvirret? Ja, det er slet ikke så enkelt, hvem der er venstrefløjen i folkekirken. Det afhænger af området, man tænker inden for.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet, Aarhus