Hvorfor drog man på korstog?

Det, man primært forbinder med begrebet "korstog", foregik i perioden 1100-1300 og handlede om at befri de gamle kristne lande i Mellemøsten fra muslimsk besættelse, ødelæggelse af de kristne helligsteder og undertrykkelse af den kristne befolkning, skriver Kurt E. Larsen. -

Korsfarerne var vesteuropæere, der på pavens opfordring rejste mod det hellige land for at befri det fra muslimerne, skriver Kurt E. Larsen i kristendom.dks brevkasse

Spørgsmål:

Hvilke lande var mål for korstogene? Hvorfor drog man på korstog? Hvad er korstog i det hele taget?

Svar:

Det, man primært forbinder med begrebet "korstog", foregik i perioden 1100-1300 og handlede om at befri de gamle kristne lande i Mellemøsten fra muslimsk besættelse, ødelæggelse af de kristne helligsteder og undertrykkelse af den kristne befolkning.

Muslimerne havde længe styret områderne, der oprindeligt var kristne, men forholdene for de kristne blev værre i slutningen af 1000-tallet. Situationen var den, at muslimerne nu ville lukke for de kristne pilgrimme.

Korsfarerne var vesteuropæere, der på pavens opfordring rejste mod det hellige land for at befri det fra muslimerne. Altså en europæisk politisk-militær indsats for at genvinde det hellige land fra muslimerne. Der var tale om en folkebevægelse på tværs af landegrænser en bevægelse, der samlede Vesteuropas kristenhed om en fælles sag og en fælles fjende.

Da den kristne kejser i Konstantinopel bad om hjælp, opfordrede paven til korstog for at befri det hellige land. Europas kristne befolkning blev grebet af religiøs begejstring for denne idé, og foruden de officielle hære opstod der spontane folkekorstog.

Gennem de ca. 200 år korstogstiden varede var der en hel række små og større væbnede angreb og krige. Disse kampe var meget blodige fra begge sider, og de såkaldt kristne hære levede langtfra altid op til det, man burde forvente ud fra kristen etik.

Det var kun det første store korstog, der blev en succes. Korsfarerhæren generobrede Jerusalem samt flere andre områder i Mellemøsten. Snart kom muslimske folkeslag tilbage til magten, og de næste korstog lykkedes ikke. Nogle blev rene tragedier for de deltagende.

Begrebet korstog bruges endvidere i en anden betydning. Inden for Europas grænser talte man om korstog for at omvende hedninger til kristen tro.

Danmark har selv drevet missionsarbejde i form af korstog. Østersøområdet og Baltikum blev kristnet via korstog fra bl.a. Danmark. Det var netop under et korstog i Estland, at vi fik vores flag i 1219. Endelig brugte den katolske kirke også begrebet korstog om arbejdet for at føre afvigende grupper (kættere) tilbage til kirkens lære.

Således kan ordet korstog altså også bruges, men de egentlige korstog i Mellemøsten havde ikke karakter af missionsarbejde, men af regulær krig for at fjerne et folk, der selv havde erobret magten over området ved militær magt.

Kurt E. Larsen,
kirkehistoriker,
Århus