Hvad betyder "Sarons yndigheder"?

Grundtvig salme "Blomstre som en rosengård" er meget tydeligt inspireret af Esajas' Bog kap. 35, en profetisk vision om en gylden fremtid, hvor selv ørkenen skal blomstre som roserne og få "Sarons pragt", skriver Niels Jørgen Kobbersmed. Foto: Iris

På Bibelens tid var Saronsletten kendt for sine liljer, og det er disse yndigheder, Grundtvig henviser til i sin adventssalme "Blomstre som en rosengård", skriver Niels Jørgen Kobbersmed i Kristendom.dks brevkasse

Kære brevkasse

Hvad betyder "Sarons yndigheder" i adventssalmen Blomstre som en rosengård?

Venlig hilsen

Flemming Hoffmann

Kære Flemming Hoffmann

Grundtvigs salme "Blomstre som en rosengård" er meget tydeligt inspireret af Esajas' Bog kap. 35, en profetisk vision om en gylden fremtid, hvor selv ørkenen skal blomstre som roserne og få "Sarons pragt". I salmebogen er dette tydeliggjort ved at sætte citationstegn omkring de fire første vers.

Saron er navnet på den frugtbare slette, der strækker sig langs Middelhavet fra det nuværende Tel Aviv op mod Haifa. På Bibelens tid var Saronsletten kendt for sine yndige liljer. Det er altså det, Grundtvig knytter til ved i salmen, som vi entydigt forbinder med adventstiden og dens tema: løfternes opfyldelse.

I Grundtvigs oprindelige version på 15 vers er det dog tydeligt, at hans digt er en bøn om og troen på den kristne kirkes genopblomstring efter den golde rationalisme.

De døve ører, der åbnes, de stumme læber, der igen synger og de mange øjne, der får et nyt syn, udtrykker forventningen om, at den kristne tro vil få en renæssance, blandt andet aktualiseret gennem salmesangen og Grundtvigs egen og andres salmedigtning.

Derfor placerede Grundtvig sin salme blandt pinsesalmerne.

Med venlig hilsen

Niels Jørgen Kobbersmed,
sognepræst