Frikirke eller frimenighed - hvad er forskellen?

Frimenigheder har nogle særlige privilegier som frikirkerne ikke har. De kan eksempelvis låne en folkekirke til kirkelige handlinger. Frikirkens uafhængighed af folkekirken efterlader dem uden de samme privilegier, forklarer ph.d. Kurt E. Larsen, som er lektor i kirkehistorie

Hvad er i grunden forskellen på en frikirke og en frimenighed?

Med venlig hilsen

Tom Kirk, pensioneret landmand, Thy

Kære Tom

Frimenigheder og frikirker har det tilfælles at være selvstyrende menigheder med fuld frihed til at styre egne anliggender og med pligt til selv at betale præsteløn og alle andre udgifter.

Man kan imidlertid ønske frihed for sin menighed af to forskellige grunde. Måske ønsker man at være fri for al statslig støtte og indblanding og fri for biskoppeligt tilsyn og læremæssige forpligtelser. Den frihed har enhver menighed i Danmark kunne få siden 1849 ved at danne en frikirke.

Den anden mulighed er, at man er tilhænger af større frihed inden for folkekirken - måske mere selvbestemmelse for lægfolk og præst, måske mere liturgisk frihed, måske større fortolkningsmæssig frihed i forhold til den evangelisk-lutherske bekendelse, som er folkekirkens grundlag.

Dette ønske havde først N.F.S. Grundtvig og siden mange grundtvigianere, og de har arbejdet for dette program inden for folkekirkens rammer. Enkelte steder har en grundtvigsk kreds dog valgt at danne en evangelisk-luthersk frimenighed for at få opfyldt deres ønsker.

Forskellen på disse to bevæggrunde betyder, at en frikirke typisk netop ikke ønsker noget organisatorisk samarbejde med folkekirken, mens frimenigheder hellere end gerne vil have et godt forhold til folkekirken og præge denne indefra i frihedsretning.

Da en frimenighed er og føler sig tæt beslægtet med folkekirken, er der en række særrettigheder, som frimenigheder - til forskel fra frikirker - kan nyde godt af i forhold til folkekirken: en evangelisk-luthersk frimenighed kan låne en kirke til kirkelige handlinger, dens præst kan bære folkekirkens præstedragt, ordineres af en folkekirkelig biskop og få en del af sin pension betalt af staten gennem kirkeministeriets pensionskasse.

Med venlig hilsen

Kurt E. Larsen, Ph.d. og lektor i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.