Anerkender folkekirken andre kirkers dåb?

Hvorvidt mormoner og Jehovas Vidner kan siges at være døbt med en kristen dåb, kan diskuteres. De døber ganske vist i den treenige Guds navn ifølge deres kirkelove, men der er ikke eksempler på, at deres dåb er anerkendt, skriver Peter Grønlykke

Der gælder det, at alle som er døbt med den kristne dåb - det vil sige, er døbt i den treenige Guds navn - kan optages i folkekirken uden at blive døbt igen, svarer sognepræst Peter Grønlykke

Spørgsmål om dåb:

Kære kristendom.dk

I hvilket omfang anerkender folkekirken dåb fra andre trossamfund? Anerkendes dåb foretaget af pinsekirken, Jehovas Vidner og Mormonkirken?

Med venlig hilsen
J. Pedersen

Svar fra sognepræst:

Kære J. Pedersen

Hvad pinsekirken angår, vil der ikke være nogen problemer med at få sin dåb anerkendt i folkekirken. Med mormonerne og Jehovas Vidner ligger det straks tungere.

Det helt centrale grundlag for den kristne dåb findes i dåbsbefalingen, som er de sidste ord i Matthæusevangeliet kap. 28, v. 18-20, hvor Jesus siger:

"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer."

Ved dåben døbes der altså i den treenige Guds navn. Det er kriteriet for en sand kristen dåb.

I oldkirken praktiserede man voksendåb. Barnedåben, som vi kender den i dag, blev almindelig praksis senere hen.

Trosbekendelsen er en slags indholdsoversigt over kristentroen. Sandsynligvis har de, der skulle døbes, forholdt sig til trosbekendelsen i forbindelse med den undervisning (katekumenatet), som man har modtaget forud for dåben.

Ved barnedåben er det så den voksne, der bærer barnet, som svarer på barnets vegne. En del kristne trossamfund har fastholdt voksendåb. Man har lagt vægt på, at den, der døbes, skal have udtrykt sin overbevisning og bekendelse i forbindelse med dåben.

I folkekirkens barnedåbspraksis ligger vægten derimod på, at det er Gud, der 'tager imod' den, der døbes, som sit barn. Hvorvidt man som døbt svarer for sin dåb - det vil sige, følger Jesu lære i et overbevist kristenliv - er op til den enkelte.

Men selvfølgelig er det forudsat, at man gør det. Altså at forældre, som lader deres børn døbe, lærer deres børn at svare for dåben ved at oplære dem i den kristne børnelærdom. Det siges i hvert fald til dem i forældretiltalen efter dåben.

Men mange af os lever jo først og fremmest et kulturkristent liv, hvor daglig kristen praksis, kirkegang med mere ikke spiller nogen rolle.
Ser man på den folkekirkelige dåbspraksis, har den bevæget sig fra understregningen af fællesskabet med Jesus Kristus i liv, død og opstandelse til at understrege Guds varetagelse af vores liv som hans børn.

Dåben understreger trygheden og sikkerheden i vores liv som Guds børn. Det er Jesus, der samler de små børn omkring sig i et fredfyldt hyrdebillede, der står i centrum i de læsninger, som hører dåbsritualet til.

Der er dermed en mere dramatisk, men også en mere myndiggørende side af dåben, som ikke får så meget plads i vores dåbsforståelse. Også for lidt plads efter min mening.

Hvad angår folkekirkens anerkendelse af andre trossamfunds dåb, så gælder det, at alle som er døbt med den kristne dåb - det vil sige, er døbt i den treenige Guds navn - kan optages i folkekirken uden at blive døbt igen.

For dem, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk kirkesamfund, sker det umiddelbart. Andre skal først anmode præsten om indtrædelse. For de fleste andre kristne kirkesamfund vil det også kunne ske uden videre. Det gælder for katolikker, ortodokse, metodister, baptister, adventister og evangeliske frikirkekristne.

Hvorvidt mormoner vil kunne siges at være døbt med en kristen dåb, kan diskuteres. De døber ganske vist i den treenige Guds navn ifølge deres kirkelove, men der er ikke eksempler på, at deres dåb er anerkendt. Det samme gælder for Jehovas Vidner. Der er heller ikke eksempler på anerkendelse af deres dåb.

Med venlig hilsen
Peter Grønlykke
Sognepræst ved Sct. Marie Kirke