Bad pietister med foldede hænder?

"Pietismens ideal var hjertets frie bøn til Gud," skriver lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen.

Bøn og bønsskikke er der ikke forsket meget i, men Luther anbefalede at folde hænderne til bordbøn, svarer lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Hvis man levede som pietist i Danmark i 1740erne og var adelig, ville man så bede med foldede hænder, og havde man en rosenkrans?

Med venlig hilsen
Anne Dorthe Rafn

Svar:

Kære Anne Dorthe Rafn

Det er ikke så enkelt at svare på dette, for bøn og bønsskikke er ikke et emne, der er forsket meget i på protestantisk grund. Men jeg har gjort følgende overvejelser, der må gælde for mit bud:

1) Foldede hænder: Jeg vil mene, at svaret mest sandsynligt er ja. Luther anbefalede folk at folde hænderne til bordbøn, og man kan se på gamle billeder at de foldede hænder var skik i middelalderen.

Dertil kommer, at H C Andersen og andre digtere i Danmark i 1800-tallet skriver om foldede hænder som den almindelige bønsskik. Der er ikke nogen grund til at tro, at dette skulle være noget nyt i 1800-tallet, men det er langt snarere en gammel skik. Det betyder, at den sikkert også har været gængs hos fromme adelige i Danmark i 1740.

Den skik ville også passe fint med det præg af inderlighed og indadvendthed, der var over pietismens tid. Det er jo noget mere synligt, når man beder med løftede hænder eller bøjede knæ, som er den bønsskik, der er nævnt i Bibelen.

2) Rosenkrans: En sådan tror jeg derimod bestemt ikke, man ville se hos en dansk adelig i 1740. Hverken pietister eller andre. Rosenkransen var normalt tæt knyttet til romersk-katolsk fromhed og Maria-fromhed, og dette var pietismen som luthersk bevægelse imod.

Pietismens ideal var hjertets frie bøn til Gud. Man gik her endnu videre end Luther, der var imod plaprende bønner og afviste katolske bønnebøger og bønsskikke til fordel for Fadervor og Salmernes Bog i Bibelen. Pietisterne gik videre end Luther og så mere fadervor som et mønster for hjertets helt frie bøn.

At de samme folk så skulle have en rosenkrans, med hjælp af hvilken man bad den samme faste bøn igen og igen, virker helt usandsynlig. Så skulle en dansk adelig være katolsk-påvirket, og det forekommer usandsynligt i 1700-tallets enevældes tid, hvor man stærkt understregede det lutherske.

Så: Pietismens fromhed var stærkt knyttet til Bibelen og til de mange nye salmer ikke til rosenkransen.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie og panelist ved kristendom.dk