Er 'Blomstre som en rosengård' egentlig en pinsesalme?

"Grundtvig spejlede sin vision for den danske kirke i for eksempel Esajas´ Bog, kapitel 35 om en ny blomstringstid," skriver Niels Jørgen Kobbersmed, sognepræst og panelist på kristendom.dk. Foto: colourbox.com

Grundtvigs salme udtrykte oprindeligt en forhåbning om og en tro på kirkelivets opblomstring, svarer sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed

Spørgsmål:

Kære panelist

Vores danske salmedigter N.F.S. Grundtvig skrev den kendte og elskede salme "Blomstre som en rosengård" (1837/1853). Den er en gendigtning af den gammeltestamentlige Esajas' profeti i kapitel 35 og var oprindelig (1837) skrevet som en pinsesalme.

Men i dag er den ikke kendt som andet end adventssalme, idet han i sin senere omarbejdelse af salmen (1853) ændrede den til adventsbrug.

Nu undrer jeg mig så lidt over, hvorfor Grundtvig oprindelig havde skrevet den som pinsesalme - altså hvad var det ved salmen, der i den første udgave karakteriserede den som en pinsesalme, og hvordan lød den oprindelige salme og de vers, som han siden redigerede væk i sin 1853-version?

Og hvad er fællesnævneren mellem en advents- og en pinsesalme i tilfældet Grundtvig? Er forventningen og underet en sådan fællesnævner? Kan du sige mere om denne salme?

Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager Henriksen

Svar:

Kære Lisbeth Riisager Henriksen

Pinsen er højtiden for den skelsættende begivenhed, at Jesu Kristi ord med glød og varme satte sig igennem på folkenes sprog.

For Grundtvig betød hans samtids rationalisme et kirkeligt dødvande, der skulle røres kraftigt op i og om muligt tilføres nye friske strømninger af klassisk kristendom. Derfor spejlede han sin vision for den danske kirke i for eksempel i Esajas´Bog, kapitel 35 om en ny blomstringstid.

I et af de oprindelige vers lyder hans signalement af kirkelivet:

Nys vel syntes nådens tid
på vor jord udrundet,
Herrens Ånd af mandevid
klarlig overvundet;
trindt i kirken, hvor man så,
daglig gik en mund i stå,
blev to ører døve!

Men Grundtvig vejrede morgenluft. "Hurtigt dog sig vendte blad, slukket er nu sorgen, det i hver en kristen stad aften blev og morgen ... Halte ben gør sikre trin! Op sig lukker sjæl og sind for Guds-mundens ånde!"

I det lys er det tydeligere, at Grundtvigs salme er en bøn om et nyt pinsens vejr over den danske kirke og tilmed forhåbningen om, at det allerede er ved at trække op.

I de seneste tre salmebøger har man fulgt Grundtvig i det reducerede verseudvalg fra 1853 og dermed undgået antydninger af polemik. Ved at placere salmen under rubrikken advent, er det ikke længere let at forstå dens oprindelse som en forhåbning om og tro på kirkelivets opblomstring i Danmark.

Da Alterbogen i 1992 ydermere indførte salmens gammeltestamentlige forlæg i Esajas' Bog, kaiptel 35 som læsning tredje søndag i advent, fristes man uvilkårligt til at tro, at forfatteren fra begyndelsen har digtet en adventsalme, hvilket altså ikke er tilfældet.

Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed
Sognepræst og panelist på kristendom.dk