Er det kun præsten, der må uddele vinen?

Nadver, præster,

I folkekirken er det ikke ualmindeligt, at kordegnen eller en anden frivillig fra menigheden efter den tjenestegørende præsts ønske hjælper til med at dele brød (oblater) ud til altergæsterne, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen. Foto: Søren Staal.

Jeg har aldrig oplevet en præst uddele brød, mens en ikke-ordineret person tilsvarende stod for vin/saft, med det skyldes nok primært et praktisk hensyn, svarer sognepræst Anders Eyvind Nielsen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Kordegnen uddeler alterbrødet, men må kordegnen skænke saft og præsten vin, eller skal præsten skænke både vin og saft?

Venlig hilsen
Birgit

Svar:

Kære Birgit

I folkekirken er det ikke ualmindeligt, at kordegnen eller en anden frivillig fra menigheden efter den tjenestegørende præsts ønske hjælper til med at dele brød (oblater) ud til altergæsterne, der i hvert enkelt tilfælde modtager brødet ledsaget af Jesu ord, "dette er mit legeme" (sagt af uddeleren).

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på katolsk og luthersk nadver?

Når jeg aldrig har oplevet en præst uddele brød, mens en ikke-ordineret person tilsvarende stod for vin/saft, skyldes det nok primært et praktisk liturgisk hensyn til altergangsforløbet som helhed.

Det vil sige, ligesom det er præsten, der som liturg naturligt påbegynder altergangsritualet, vil det vel både praktisk og stilmæssigt være hensigtsmæssigt, at præsten ligeledes runder altergangen af med de afsluttende rituelle led.

Først og fremmest er der bortsendelsesordet, som præsten kan, som det er almindeligt, understrege ved at gøre korstegn med bægeret (kalken).

Efter afsluttende altergangssalme eller vers følger dernæst præstens fredshilsen og slutkollekt.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår nadveren

Det skal på den anden side understreges, at i folkekirken som evangelisk-luthersk gælder det almindelige præstedømme, hvilket vil sige, at alle døbte er præster for Vor Herre.

Der er altså ikke med præstestanden tale om hverken en 'finere' eller 'tættere' position mellem menigheden og Gud (sådan som tilfældet er i for eksempel den romersk-katolske kirke).

Nok kan man også i en luthersk kirke kalde præstens embede for et særligt embede til forskel fra det almindelige præstedømme, men det har blot rent praktisk betydning.

Fordi præsten er kaldet af menigheden til at bruge sin fulde (embedes) tid på at varetage en række kirkelige funktioner, som principielt lige så godt kunne udføres af et andet medlem, som menigheden ud af sin midte måtte finde egnet til tjenesten.

Helt generelt ville det nok være en overvejelse værd, om ikke det frivillige lægmandselement i folkekirkens gudstjenester med fordel burde styrkes. Det er der helt aktuelt sat fokus på med Kirkefondets september-nummer, "Kirken i dag" (3/2013), med temaet "Højmessen under lup". Se mere her.

Venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst i Ringe

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.