Frygtede man Jesus i middelalderen?

Kristus gengives med to sværd i dommedagsgengivelserne i den tidlige middelalder Et nådens sværd til højre og et straffens eller retfærdighedens sværd til venstre. Det er altså ikke udelukkende straf og retfærdighed, men også nåde, som sværdene symboliserer, svarer Sissel F. Plathe. Motivet her er fra Ørsted Kirke og er spejlvendt. Foto: Sonny Munk Carlsen.

Gennem hele middelalderen frygtede man dommens dag, hvor døde og levende skulle dømmes. Men Kristus blev ofte gengivet både med nådens lilje og straffens sværd, svarer kunsthistoriker Sissel F. Plathe

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

I de tidligere kalkmalerier er Jesus vist med to sværd, og han skildres som "den dømmende." Først senere har han "nådens lilje" sammen med et sværd.

Jeg har fra forskellige steder fået en fornemmelse af, at man i den tidlige middelalder nærede direkte frygt for Jesus. Man har jo også ordet "gudsfrygt"?

Med venlig hilsen
Mogens Tranders

Svar:

Kære Mogens

Det er helt rigtigt, at Kristus i dommedagsgengivelserne i den tidlige middelalder gengives med to sværd. Det ud fra hans munds højre side er nådens sværd, mens det fra hans venstre er straffens eller retfærdighedens sværd.

LÆS OGSÅ:
Hvad vil det sige, at vi skal frygte Gud?

Det er altså ikke udelukkende straf og retfærdighed, men også nåde, som sværdene symboliserer. Dette kan ses i nogle af vore kalkmalerier, eksempelvis i Bregninge og Skibby kirker på Sjælland og på alterbordsforsiden fra omkring år 1325 fra Løgumkloster Klosterkirke, nu i Nationalmuseet.

Hvornår nådens sværd er blevet ændret til nådens lilje, kan ikke siges med sikkerhed, men en af de tidligste gengivelser, vi har på dansk grund, er i Keldby Kirke, på triumfvæggen.

Maleriet er dateret omkring 1270-1280. Her er det ikke Kristus, som er Verdensdommeren, men Treenigheden, hvilket er ret usædvanligt, men hvilket dog også findes i nogle kirker på Møn og Lolland.

Fra omkring år 1325 og frem til middelalderens slutning - og for den sags skyld også nogle gange efter reformationen i 1536 - gengives Kristus oftest med nådens lilje og straffens eller retfærdighedens sværd.

Et godt eksempel er fra Vrå Kirke i Nordjylland, hvor Kristus sidder som verdenshersker og dommer på regnbuen. Foroven blæser en engel i dommedagsbasunen med et skriftbånd med ordene: "Stå op, I døde!" Nederst i billedet stiger de døde op fra deres grave for at møde dommen.

Fra Kristi mund udgår til venstre (set fra beskueren) nådens lilje med skriftbåndet: "Kom, velsignede, I skal modtage min faders rige" - og til højre udgår dommens sværd med ordene: "Gå, I forbandede, til den evige ild".

Ved Kristi side knæler til venstre Maria, som fremviser sit bryst som symbol på sin moderværdighed, og til højre Johannes Døberen i sin kamelhårskjortel. Maria beder: "Du salige, forbarm dig over os," mens Johannes' bøn lyder: "Skån, Herre, dit folk for straffen."

Gennem hele middelalderen frygtede man dommens dag, hvor døde og levende skulle dømmes.

Denne angst for livet efter døden kan også ses i mange af vore kalkmalerier. De nyafdækkede kalkmalerier i Sanderum kirke på Fyn viser hvilke forfærdelige lidelser, man kan blive udsat for i helvedet.

Du kan se mere om danske kalkmalerier og deres motiver her.

Med venlig hilsen
Sissel F. Plathe
Kunsthistoriker og kirkekonsulent ved Nationalmuseet