Hvad betyder tro?

Det er vigtigt, at man altid har sin tro til kritisk gennemsyn og stiller spørgsmålet, om den nu også er, hvad den giver sig ud for at være, skriver præst Mads-Bjørn Jørgensen Foto: stock.xhng

Tro er et af de begreber, som vi mennesker ofte bruger uden at tænke ordets egentlige betydning. Mads-Bjørn Jørgensen giver sit bud på spørgsmålet om troens betydning

Hvilken betydning skal man tillægge tro?

Med venlig hilsen

Ulla Weber

Kære Ulla Weber

Det er et svært spørgsmål du stiller. I mit svar vil jeg begynde med at skelne mellem tro og tiltro.

At have tiltro betyder, at jeg har tiltro til mange ting og forhold i verden. Det er ikke nødvendigt, at jeg har knyttet nogen tro til de ting, jeg tiltror. Jeg har tiltro til at solen står op i morgen og til at togene kører til tiden. Jeg har ikke tiltro til, at den førte politik medfører forbedring af forholdene for de svageste, og jeg kan tiltro en person skumle hensigter.

Den verden, vi lever i, har vi for det meste tiltro til. Har vi imidlertid ikke tiltro til verden, går vi i stykker og bliver syge, fulde af angst og bekymring. Vi må have noget at holde fast ved - venner, familie, foreninger, traditioner, forbilleder, rollemodeller, idoler, kongehuse og mange andre ting i livet og verden.

Troen finder vi et andet sted. Den finder vi i engagementet i verden. Engagement kan opstå via inspiration, en opfordring, noget vi ikke selv har fundet på, men som er kommet til os udefra. Noget som er kommet til os fra det, der er højere end os selv - fra Gud, fra filosofien eller måske fra en ideologi.

En sådan tro kan blive farlig, hvis den udvikler sig til fanatisme, som vi mener giver os ret til at gøre hvad som helst. Ret til at udbrede vores tro eller udrydde alt og alle, som måtte have en anden tro end vores. Derfor er det vigtigt, hvilken etik og hvilket menneskesyn, der ligger i det engagement eller i den tro.

På den anden side er det vigtigt, at vi i har en tro, der gør, at vi har et engagement i livet eller et forhold til livet. At vi vil noget med vores liv - noget andet end os selv. Så er det underordnet, hvilken form troen har. Hvis ikke vi har et større perspektiv end os selv, ender det let med, at alt kommer til at dreje sig om vores egen lyksalighed.

Der er ikke noget galt med vores personlige lykke. Den kan være udgangspunkt for meget godt her i livet. Det vigtige er blot, at man deler denne lyksalighed med andre. Det er det, der er engagementet.

En kristen talemåde udtrykker troen ved ordene, du skal elske din næste som dig selv (Matthæusevangeliet 19,19) og gøre mod andre, hvad du vil, de skal gøre imod dig (Matthæusevangeliet 7,12). Dette er netop udtryk for tro. For troen må have nogle udtryk i livet. Troen må vise sig på en eller anden måde, ellers er den nytteløs. På den måde hænger tro og gerninger sammen. De er så at sige to sider af samme sag.

Hvis vi prøver at følge vejen ind i troen for at finde troens sjæl, vil vi inderst inde i troen finde en lille kerne, der er kærlighed. Kærligheden er sådan indrettet, at dens modsætning er had. På samme måde kan det også være i troen. Pludselig kan det være hadet, der vender ud ad. Derfor er det vigtigt, at man altid har sin tro til kritisk gennemsyn og stiller spørgsmålet, om den nu også er, hvad den giver sig ud for at være.

Med venlig hilsen

Mads-Bjørn Jørgensen
Pensioneret sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.