LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hvad er en bandbulle?

re: Julius II., Pope (1503-13), prev. Giuliano della Rovere; 1443-1513.-Papal Bull of Julius II. from the year 1504 (with Papal seal).-Borgo S.Lorenzo (Tuscany, Italy), Cloister of S. Caterina.

Bullerne er den allermest formelle slags skrivelser fra paven. De har fandtes i forskellige grader, men er altså i dag temmelig sjældne. Gradvist er de formelle buller blevet afløst af det pavelige brev, svarer ph.d.- studerende Rasmus H.C. Dreyer

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvad er en bandbulle?

Venlig hilsen
Signe

Svar:

Kære Signe

Ordet bandbulle består af to ord. Begrebet band og det mærkværdige ord bulle. Band betyder kirkelig udelukkelse, bulle selve dokumentet hvori udelukkelsen forkyndes.

Bulle, eller på latin bulla, betyder ordret kapsel, siden i betydningen af det i en metalkapsel indesluttede segl, man hængte ved i en silkesnor til særlige meddelelser fra konger, fyrster, biskopper og paven i Rom. Siden 1400-tallet har betegnelsen dog udelukkende været anvendt om særlige breve fra paven til kirken.

Seglet i metalkapslen bekræftede bullens ægthed og stadfæstede kundgørelsens gyldighed.

Bandlysning fra kirken
Men nu til band: Ordet band kender vi fra 'at forbande' altså udtrykke sit mishag eller som tillægsord 'at gøre sin forbandede pligt' og så videre. Men dette 'at forbande' viser tilbage til selve kernen i ordet: Band. Det betyder forbud, altså en befaling om udelukkelse.

Tanken om bandet optræder i Bibelen i Matt. 18,17, hvor Jesus giver disciplene befaling om, at den bror, som forbryder sig mod en anden og ikke vil forlige sig med ham, selv efter menigheden har undersøgt og dømt i sagen, skal være som 'en hedning eller en tolder', hvad betød, at vedkommende skulle udelukkes af menigheden; han var med andre ord forbandet, eller som ordbrugen blev i kirken bandsat.

Denne ret til at udelukke andre fra menigheden optræder også forskellige andre steder i Ny Testamente og ser ud til at have været praksis i ur- og oldkirken, hvorfor bandet stadig findes (dog i forskellig udformning) i kirkesamfundene.

LÆS OGSÅ: Hvad er en kætter?

Jesus slutter stykket fra Matt. 18 med at sige, sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Derfor kalder man denne magt, som man historisk har haft overført til kirken, for nøglemagten; biskoppen eller paven alene havde således magt til at løse og binde synden: Skulle synderne straffes eller tilgives? Paven i Rom har som bekendt Sankt Peters nøgler som sit mærke.

I de lutherske kirker har alle døbte derimod magt til at tilgive hinandens synder, nøglemagten er altså ikke pavens eller kirkens, men menighedens. Folkekirken, som netop er en luthersk kirke, har stadig ritualer for skriftemål, hvor man bekender sin synd for præsten eller sin medkristne og ritual for afløsning, det vil sige syndstilgivelsen.

Bandet, straffen mod den ubodfærdige synder, er derimod gledet ud af de fleste lutherske kirker, hvor tanken i det hele taget er meget afsvækket, men præstens ret til at udelukke folk fra nadveren, som man på dansk har kaldt kirketugt, har dog været en del af den danske kirkelovgivning ind til nyere tid.

I den katolske kirke har man igennem kirkeretten udviklet et meget sindrigt system af grader af overtrædelser og forbrydelser, der kan udløse en bandlysning eller med det latinske udtryk; ekskommunikation.

Martin Luther blev også lyst i band af den katolske kirke
Findes en kristen skyldig i en overtrædelse af kirkens love i den romersk-katolske kirke, så kan vedkommende ekskommuniceres, hvorved han normalt er udelukket fra deltagelse i menigheden og retten til sakramenterne, der jo i den katolske kirke er syv, altså er han udelukket fra for eksempel nadveren, ægteskab, den sidste olie og så videre.

Hvis det drejer sig om en præst, der bliver lyst i band, som man siger på dansk, må han ikke længere forvalte sakramenterne eller udøve kirkelige funktioner. I det lille band er man stadig kristen eller medlem af kirken, og hvis man omvender sig og soner ud med både Gud og kirken, kan bandet ophæves. Det store band er en fuldstændig ekskommunikation, som vi blandt andet kender fra pavens bandbulle mod Martin Luther.

Udelukkelsen af Martin Luther er et berømt eksempel på en decideret bandbulle, der er fordømmende altså en bulle, hvis sigte alene var udelukkelsen af en kætter og advarsel mod dennes lære. Luther blev truet med bandlysningen i trusselsbullen Exsurge Domine fra 1520 og afkrævet at tilbagekalde sine 95 teser inden 60 dage. Da han nægtede, blev han i bandbullen Decet Romanum Pontificem fra senere på året stadfæstet som kætter.

En anden kendt bandbulle er bullen Dominus ac redemptor, der fordømte og ophævede den nuværende pave Frans den Førstes orden, Jesuitterordenen, i 1773; den blev dog ved endnu en bulle genoprettet i 1814.

En særlig bulle i den katolske kirke var den officielle bandbulle, In coena Domini, der helt fra 1100-tallet, i sin faste form fra 1363, blev udsendt og oplæst hver skærtorsdag siden på anden påskedag, hvori man bandlyste alle ugudelige og kættere.

Efter reformationen blev mange af reformatorerne inkluderet i denne, og fordømmelsen af protestanterne fra romersk side blev et fast led i bullens endelige udformning fra 1627, som man vedblev at oplæse i påsken, indtil pave Pius den Niende ophævede den i 1770.

I dag bruges ordet bandbulle om fordømmelser i bred forstand
Så bandbullen findes altså i princippet endnu. Men det er yderst sjældent, at der faktisk er tale om en virkelig bandbulle, når vi bruger ordet på dansk.

Bandbulle bruger vi som regel afledt af den kirkeretslige betydning. Det gør vi, når vi taler om personers fordømmelser af hinanden eller deres holdninger. For eksempel kan en politiker udsende en bandbulle mod en anden, hvis vedkommende er blevet fortørnet over et eller anden udsagn, eller aviserne kan skrive noget i stil med, at 'den eller den præst udsendte i går en ordentlig bandbulle mod kirkeministeren i sagen om homoseksuelle vielser', hvor bandbulle da betyder, at præsten teologisk har dømt en holdning eller en teologi ude, dømt den ubibelsk eller ligefrem kættersk, i alt fra et læserbrev, interview til en bog eller prædiken.

LÆS OGSÅ: Paven står kun til regnskab for Gud

Men den, der udsender en sådan bandbulle, har jo ikke kirkeretslig myndighed til virkelig at dømme den anklagede ude af kirken, præsten har blot sagt sin uforbeholdne mening! Den endelige dom tilfalder i en luthersk kirke kun Gud og ikke mennesker.

En bulle er de mest formelle skrivelser fra paven - også de positive
En bulle er dog ikke nødvendigvis lig med en bandlysning eller bandbulle, altså en meddelelse af udelukkelsen af en kætter, en synder eller en person, der på anden måde har forbrudt sig mod den kanoniske ret, den katolske kirkelov.

Bullen er simpelthen måden, paven udsteder dekreter eller de såkaldte apostolske konstitutioner til hele kirken.

Derfor kan en bulle omhandle alskens ting, dogmer for eksempel pavens ufejlbarlighed (1870), udnævnelser, dispensationer, ændringer i kirkeretslige forhold eller fortolkninger, helgenkåringer, bandlysninger (altså bandbuller) og nådeår, for eksempel den så sent som i 1998 udsendte bulle fra pave Johannes Paul den Anden, Incarnationis mysterium, hvor han proklamerede det særlige 2000-jubilæum, som skulle fejres hen over årtusindskiftet fra jul til Helligtrekonger.

Ved dette store jubilæum, nådesår, skulle kirken bede om forladelse for sine egne synder, samtidig med, at paven annoncerede muligheden for, at enhver katolik kunne opnå aflad for sine timelige straffe i skærsilden.

Skærsilden er en romersk-katolsk forestilling om, at man efter døden skal renses for sine synder, inden man kan træde ind i himlen. Afladen er således reduktioner i denne renselsesproces, man kan erhverve sig i levende live ved bodshandlinger og tilgivelse.

Den pavelige bulle fra 1999 annoncerede som noget nyt, at der var mulighed for at opnå den særlige aflad i både Rom, Israel og enhver udpeget katolsk kirke eller ethvert valfartssted i verden.

LÆS OGSÅ: Luther og skærsilden

Bullerne er således den allermest formelle slags skrivelser fra paven. De har fandtes i forskellige grader, men er altså i dag temmelig sjældne. Gradvist er de formelle buller blevet afløst af det pavelige brev, brever eller in forma brevis (der betyder 'i kort form').

Disse breve er i stedet for bulle-seglet siden 1878 blevet stadfæstet med et rødt stempel med pavens særlige ring, fiskerringen, og vedkommende paves navn direkte på brevet. De fleste bandlysninger, fordømmelser eller ekskommunikationer, som i dag udgår fra paven, meddeleles også i brevformen.

Bullerne bliver, som tilfældet med Johannes Paul den Andens nævnte bulle, navngivet efter deres latinske indledning. Bullen skal være på latin (men udkommer også i oversættelser i dag) og begynder altid med pavens navn, titel, episcopus, der betyder 'biskop' paven er Roms biskop derefter titlen servus servorum Dei , 'Guds tjeneres tjener' en titel paven nu kun anvender i buller derefter modtagerenes navn og salutem et benedictionem apostolicam, hvilket betyder 'med apostolisk hilsen og velsignelse'.

Med venlig hilsen
Rasmus H.C. Dreyer
Videnskabelig assistent ved afdeling for kirkehistorie, Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.