Hvad gør man ved overgreb på børn i kirken?

Forældre, kolleger (andre præster), medarbejdere i kirken eller andre kirkemedlemmer kan sidde inde med en viden, man har pligt til at reagere på. Her indtræder en generel pligt til at anmelde vanrøgt med videre af børn til kommunen, skriver professor i kirkeret Lisbet Christoffersen.

Hvis man har mistanke eller viden om, at børn bliver udsat for vold eller seksuelt misbrug, skal det anmeldes til politiet, svarer kirkeretsprofessor Lisbet Christoffersen

Spørgsmål:

Kære brevkasse,

Hvad gør I ved de præster, der krænker og misbruger børn seksuelt?

Venlig hilsen
Andy Kiel

Svar:

Kære Andy Kiel,

Spørgsmålet kan forstås teoretisk: hvilke regler gælder i Danmark, og hvordan agerer den katolske kirke i Danmark, hvordan agerer folkekirken, hvordan agerer frikirkerne, hvilket ledelsesansvar er der.

Men spørgsmålet kan også være stillet ud fra erfaring: hvad skal jeg gøre, jeg ved at en konkret præst er voldelig over for børn eller misbruger dem seksuelt.

Det grundlæggende svar er imidlertid det samme: Hvis man har mistanke eller viden om, at børn bliver udsat for vold eller seksuelt misbrug, er der tale om et strafbart forhold, der skal anmeldes til politiet. Det gælder uanset, hvem der udfører vold eller misbrug.

Og præster, lærere, pædagoger, spejderledere eller andre, der har vores børn i deres varetægt er ikke undtaget fra straffeloven. Tværtimod. Hvis vold eller misbrug faktisk er sket, er det en skærpende omstændighed, at man havde barnet i sin varetægt.

LÆS OGSÅ: Nonner begår også overgreb

Mistanke eller viden om, at børn udsættes for strafbare forhold eller for vanrøgt med videre findes selvsagt hos den, det går ud over. Vedkommende kan altså gå til politiet. Men også forældre, kolleger (andre præster), medarbejdere i kirken eller andre kirkemedlemmer kan sidde inde med en viden, man har pligt til at reagere på.

Her indtræder også en generel pligt til at anmelde vanrøgt med videre af børn til kommunen, en pligt, der er skærpet for offentligt ansatte (og dermed også for kolleger til en præst i folkekirken).

Det næste spørgsmål er, hvad man gør ledelsesmæssigt i en kirke, hvis der er mistanke eller viden om, at en præst har forgrebet sig på et barn? Det er indlysende, at man har ledelsesmæssig pligt til at sørge for, at det ikke kan ske igen. Men skal præsten fyres?

I folkekirken er præsterne ansat som tjenestemænd efter den almindelige tjenestemandslovgivning. Der er ingen tvivl om, at seksuelt misbrug eller tilsvarende niveau af vold over for børn er et så klart brud på dekorum (af lat. decorum, af decor sømmelighed, velanstændighed; anstand, red.) at den pågældende vil blive fyret.

Præster i frikirker og trossamfund, herunder imamer ansat i muslimske trossamfund, er alene omfattet af funktionærlovgivning, og der er ingen regler for, hvordan trossamfundene skal reagere.

Særligt for den katolske kirke gælder, at præsterne er omfattet af kanonisk ret, der blandt andet indebærer et livslagt gensidigt forpligtelsesforhold.

LÆS OGSÅ: Har præsterne ikke anmeldepligt?

Den katolske kirkes reaktion i forhold til præster, der har udsat børn for seksuelt misbrug eller vold er velbelyst og jeg henviser til de omfattende informationer herom.

Det afgørende er imidlertid, at kirker og trossamfund selvsagt har en ledelsesmæssig pligt til at sørge for, at forholdet ikke kan gentages og til at anmelde begåede forhold til politiet med henblik på vurdering efter straffeloven.

Endelig kan man komme i den situation, at et menneske, en anden præst, en lærer, en far eller mor beder om at tale med en præst om sjælesorg, og dér betror præsten, at han (hun) tidligere har misbrugt børn.

Udgangspunktet er jo, at sjælesorg indebærer tavshedspligt. Dansk ret forpligter imidlertid også den præst, der har hørt noget i sjælesorg til at gå til politiet, hvis der er tale om noget, man frygter, vil kunne ske i fremtiden.

Det vil sige, hvis man har nogen som helst grund til at tro, at der ikke alene var tale om noget i fortiden, men at der er tale om noget, der fortsat finder sted eller vil finde sted fremadrettet, så har også præster en afværgepligt.

Det er mere omdiskuteret, hvilken pligt en præst, der i sjælesorg hører noget fra fortiden, som er utvivlsomt afsluttet, har. (Jeg er opmærksom på, at spørgsmålet blev heftigt diskuteret i folketinget for et par år siden).

Imidlertid er det afgørende at understrege, at en kirkes ledelse ikke kan sammenblande sine pligter som ledelse med spørgsmålet om sjælesorg.

Det vil sige, hvis præsten, der begår overgrebet, går til sin egen biskop og beder om en sjælesørgerisk samtale og i den forbindelse afslører, at han er aktiv sex misbruger af børn, så fritager konstruktionen 'sjælesorg' ikke biskoppen fra en pligt til at afværge, at der fortsat sker overgreb. Den pligt indbefatter efter dansk ret formentlig både en anmeldelsespligt til politiet og en pligt til ledelsesmæssig reaktion.

LÆS OGSÅ: Hjælp til voksne, der blev misbrugt som børn

Emnet er svært og trænger til yderligere udredning, så det bliver endnu tydeligere, hvordan ledelser, også i kirkelig sammenhæng, skal reagere på disse situationer.

Jeg håber dog, det gav lidt klarhed i forhold til den situation, du måtte tænke på.

Venlig hilsen
Lisbet Christoffersen
Professor i kirkeret

Forældre, kolleger (andre præster), medarbejdere i kirken eller andre kirkemedlemmer kan sidde inde med en viden, man har pligt til at reagere på. Her indtræder en generel pligt til at anmelde vanrøgt med videre af børn til kommunen, skriver professor i kirkeret Lisbet Christoffersen. Foto: colourbox.com