Hvor var Jesus mellem påske og himmelfart?

I virkeligheden er det kun evangelisten Lukas, der tydeligt markerer Jesu Himmelfart, fortæller teolog Helge Kjær Nielsen. Her er himmelfarten malet af Giotto som fresko i Cappella Scrovegni i Padua i Italien. Foto: Arkiv.

Ifølge Lukasevangeliet var Jesus sammen med disciplene i fyrre dage. Men hvad der egentlig skete, er historisk set uvist, svarer teolog Helge Kjær Nielsen

Spørgsmål om Kristi himmelfart

Hvad skete i de 40 dage imellem påske og Kristi himmelfart?

Med venlig hilsen,
Berit Dyhr

Svar fra brevkassen

I evangelisternes fortællinger om Jesus afspejles i den sidste del med større eller mindre tydelighed forestillingen om tre begivenheder.

Den første er den klarest beskrevne. Det er Jesu korsfæstelse og død.

Den anden er opstandelsen. Der berettes ganske vist ikke om selve opstandelsen, men en række meget forskelligartede fortællinger er fælles om at rumme det vidnesbyrd, at det for Jesus ikke endte med døden på korset; han åbenbarede sig for en række personer som levende.

Den tredje begivenhed er Jesu tilbagevenden til Faderen populært kaldet Jesu himmelfart.

I virkeligheden er det kun evangelisten Lukas, der tydeligt markerer denne tredje begivenhed. Han gør det med udsagnene om, at Jesus blev båret eller løftet op til himlen (Luk 9,51; ApG 1,2 og 1,9). Det er også Lukas, der som den eneste angiver, at Jesus var sammen med disciplene i fyrre dage (ApG 1,3). Og her er vi så ved spørgsmålet, hvad der skete i denne periode.

Igen er det Lukas, vi må vende os til. Det er dog ikke meget, vi får at vide. Sammenfattende fortæller Lukas kun, at Jesus talte om Guds rige og spiste sammen med disciplene, der formanedes til at blive i byen og afvente modtagelsen af Helligånden (Luk 24,49; ApG 1,3-8).

Nogle af de skrifter, der blev til i efternytestamentlig tid, viser, at der har været et ønske om at udfylde de perioder i Jesu liv, som evangelierne slet ikke eller kun i meget begrænset omfang beretter om.

Et eksempel herpå er Thomas Barndomsfortælling, der beretter om de første år i Jesu liv. Et andet af de apokryfe skrifter, nemlig Apostlenes Brev, fortæller indgående om, hvad der skete i perioden mellem Jesu opstan-delse og hans tilbagevenden til sin Fader.

I den danske oversættelse omfatter skildringen af, hvad der skete i denne tid, ikke mindre end tyve sider. Fremstillingen har karakter af en samtale mellem Jesus og apostlene, og blandt de emner, samtalen handler om, skal nævnes Kristi præeksistens (hans væren hos Faderen før sin fødsel) og inkarnation (hans fødsel som menneske), apostlenes udsendelse, de kommende store trængsler, dødes opstandelse, verdens ende og de retfærdiges lidelser. Skriftet afsluttes med nogle linjer om Jesus tilbagevenden til sin Fader.

Denne lange beretning om, hvad der skete mellem Jesu opstandelse og hans himmelfart, er ikke at læse som historie i den nugældende betydning af dette ord. Det samme gælder Lukas korte skildring. Det er derfor ikke muligt at give et historisk funderet svar på det stillede spørgsmål.

Derimod kan der, som det fremgår af det foregående, svares på, hvad der fortælles om den angivne periode. Denne fortælling åbner så for et nyt og centralt spørgsmål: Hvorfor man har fortalt om perioden, som man har? Men det er en anden sag.

Med venlig hilsen,
Helge Kjær Nielsen
Lektor, dr. theol. i Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.