Hvordan blev evangelisk-luthersk kristendom vores statsreligion?

Med reformationen afbrød man forbindelsen til den katolske kirke, og fra 1849 indgik der mere tydeligt en kirke, nemlig den evangelisk-lutherske kirke, der understøttes af staten, svarer lektor Kurt E. Larsen

Spørgsmål:

Kære kristendom.dk

Er den evangelisk-lutherske kristendom regnet for en religion i almindelighed og af regeringsmagten i særdeleshed?

Eller mistede den sin status som religion i forbindelse med reformationen i 1536 - eller i forbindelse med indførelsen af Kongeloven i 1665, eller Grundloven i 1849?

Fordi man ikke kunne enes om eller turde separere kirken (den protestantiske tro) fra staten, og den enevældige konges position som kirkens overhoved automatisk blev overført på regeringen (Landstinget/Folketinget).

Med venlig hilsen
S. Madelung

Svar:

Kære S. Madelung

I Danmarks historie siden reformationen har der ikke været tvivl om, at den evangelisk-lutherske tro var en særlig konfession, og at dette var Danmarks officielle religion.

LÆS OGSÅ: Sådan fungerer folkekirken

Med reformationen afbrød man forbindelsen til den internationale romersk-katolske kirkeinstitution med dens pavemagt og dens domstole i Rom.

Det skete allerede under Frederik I, der formodentligt var en katolsk konge og i hans sidste år havde vi så en katolsk, dansk nationalkirke. Under hans søn, Christian 3, der var luthersk, blev den danske nationalkirke så luthersk i sit indhold.

LÆS OGSÅ: Overblik: Kirke og stat - et forhold i opbrud?

Siden 1536 har den danske konge og dansk lovgivning vedkendt sig evangelisk-luthersk lære som Danmarks officielle religion.

Man kan med en vis ret sige, at Danmark egentlig ikke fik en ny evangelisk-luthersk kirke med reformationen. Vi fik i stedet en evangelisk-luthersk religion, som var kongens og statens, og som alle indbyggere skulle tilhøre.

I enevældens tid blev Danske Lov til, og i den indgår ingen kirke, men nok i høj grad en religion, der læremæssigt er evangelisk-luthersk, og som opretholdes af præster og biskopper, som kongen ansætter og styrer.

I forbindelse med Grundloven af 1849 indgår der mere tydeligt en kirke, nemlig den evangelisk-lutherske kirke, der "understøttes af staten. Staten driver postvæsenet, men understøtter folkekirken det er en vigtig forskel.

Så fra 1849 var der både en luthersk religion og en evangelisk-luthersk kirke, der har sin egen selvforståelse, og som ingen mere tvinges til at tilhøre.

LÆS OGSÅ: Hvad mener partierne om kirke-stat-forholdet?

Grundlovens nye og klarere erkendelse af, at folkekirken var noget andet end staten, hindrede dog ikke, at folkekirken kunne fortsætte med at være styret fra et ministerium i København (sådan har det været siden).

Der vil heller ikke være noget til hinder for at folkekirken bliver mere fri i forhold til ministeriet sådan kan det være, det bliver i Danmark i fremtiden.

Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen,
lektor i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.